2137-12

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 46-årig mand, der henvendte sig hos tandlægen den 2. juli 2010 med henblik på second opinion vedrørende tanden +6 og implantat regio 6-. Der blev informeret om caries i tanden +6, som formentlig vil ende med rodbehandling. Den 7. juli 2010 blev der indledt behandling af tanden +6 med gradvis rensning for caries for at undgå rodbehandling. Den 15. juli 2010 blev der lavet plastfyldning i tanden +3, som patienten fandt, var smertevoldende. Patienten blev informeret om, at tanden +6 kunne komme til at volde problemer. Den 29. juli 2010 blev tandlægen konsulteret med henblik på sikkerhed for, at der ikke var betændelse i venstre side, som kunne være årsag til spændingshovedpine. Det blev konstateret, at tanden +6 ikke var følsom for slag, men følsom for temperaturudsving. Røntgen beskrives med intet at bemærke. Den 23. august 2010 var tanden +6 blevet mere øm, og der blev noteret obs for rodbehand-lingsbehov af +6. Den 10. august 210 opsøgte patienten anden tandlæge (Sieverts) akut på grund af fraktur af tanden +6, og der blev fremstillet en større plastfyldning. Den 25. august 2010 er det noteret, at tanden +6 ikke var percussionsøm, men meget følsom efter anden tandlæge havde lavet plastfyldning. Den 26. august 2010 var tanden +6 øget følsom, og rodbehandling blev indledt. Den 30. august 2010 konsulterede patienten tandlægen akut, da tanden var meget tyggeøm. Det blev konstateret, at tanden ikke var percussionsøm, men mesiofaciale cusp var følsom for vandret tryk. Der var mistanke om revnedannelser, som ikke kunne bekræftes ved undersøgelse. Den 2. september 2010 blev der ordineret antibiotika, og den 3. september 2010 var smerterne ved +6 væk, men der var stadig tyggeømhed, ligesom der var ømhed i kæben. Den 7. september 2010 blev patienten henvist til anden tandlæge (Rud) på grund af manglende effekt af den givne behandling. Den 10. september 2010 blev patienten orienteret om, at anden tandlæge (Rud) havde vurderet, at der var tale om infraktion, men anden tandlæge afkræftede dette og anbefalede gennemførelse af normal rodbehandling. Der blev derfor henvist til Tandlægeskolen efter ønske fra patienten. Den 13. september 2010 meddelte patienten tandlægen, at Tandlægeskolen anbefalede rodfyldning som planlagt og undersøgelse for bidfunktion på Tandlægeskolen, hvis smerterne ikke var væk efter en uge. Den 16. september 2010 blev der udført rodfyldning af tanden +6. Den 29. september 2010 blev anden tandlæge (Sieverts) konsulteret igen på grund af fortsatte smerter. Smerterne kunne ikke lokaliseres præcist, men tanden +6 fandtes percussionsøm. Den 23. december 2010 var der fortsat symptomer fra tanden +6, ikke decideret smerter, men ømhed. Den 24. januar 2011 meddelte patienten, at ørelægen mente, at gener i venstre side kunne have årsag i forholdene ved tanden +6. Den 25. januar 2011 fandtes der let percissionsømhed og velafgrænset rødlig hævelse på ganesiden. Der blev diskuteret muligheden for lodret rodfraktur. Den 4. februar 2011 reagerede tanden +6 positivt på vitalitetstest, og muligheden for ekstra rodkanal blev overvejet. Den 9. februar 2011 blev det noteret, at smerterne i tanden +6 helt sikkert debuterede efter bid i noget hårdt den 28. oktober. Før dette tidspunkt var der ingen symptomer fra tanden +6, der dog var blevet behandlet med gradvis rensning for caries på grund af dybt cariesangreb. Efterfølgende blev det vurderet, at kirurgisk rodbehandling nok burde anbefales. Den 26. februar 2011 konsulterede patienten en kæbekirurg på Privathospitalet Hamlet med henblik på udredning af smerter fra venstre side af overkæben og gener fra højre kæbeled. Der blev konstateret komplicerede bidforhold samt foreslået behandling med kombineret tandregulering og kæbekirurgi. Det fandtes ikke muligt at behandle smerterne fra venstre side af overkæben ved kirurgisk rodbehandling af tanden +6. Den 19. marts 2011 meddelte patienten telefonisk anden tandlæge (Sieverts), at der var tiltagende hævelse i ganen, og at det ikke var muligt at tygge sammen. Patienten var sikker på, at generne stammede fra tanden +6 og ønskede denne fjernet. Den 21. marts 2011 var der smerter og hævelse i ganen udfor tanden +6. Patienten ønskede tanden fjernet, hvilket skete efter deling af tanden. De fjernede rødder blev inspicerede og i mesiofacuale rod fandtes to rodkanaler, hvor den ene ikke var fyldt. Der sås betænd-elsesvæv på rodspidsene, og på distofaciale rod sås rodfyldningsoverskud på 3 mm. Palatinale rod fandtes intakt uden frakturer og med rodfyldningsoverskud på ca. ½ mm.

Patienten søger nu om erstatning for helbredelsesudgifter, herunder diverse diagnosti-cering, ekstraktion og re-etablering af +6.

1. instans afgørelse:

I brev af 28. oktober 2011 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at røntgen viser, at cariesangrebet i +6 med overvejende sandsynlighed er årsag til, at rodbehandling af +6 blev nødvendig.

Codan fandt endvidere, at rodbehandlingen – vurderet ud fra journaloptegnelserne og røntgen- er udført bedst muligt. Røntgen viser således ingen tegn på betændelse ved rodspidserne efter rodbehandling på trods af de beskrevne mindre rodfyldningsoverskud, der dermed ikke med overvejende sandsynlighed har haft negative følger.

Codan fandt endvidere, at den ekstra rodkanal, der er beskrevet efter tandudtrækningen, er vurderet under behandlingen som værende sammenløbende med anden rodkanal. Der er ikke røntgenologiske tegn på rodspidsbetændelse på mesiofaciale rod. Manglende rodfyldning af en del af den ekstra rodkanal har derfor heller ikke med overvejende sandsynlighed medført skade.

Codan fandt, at der således var tale om en behandling, der ikke har givet det ønskede resultat. Det forhold, at en behandling ikke er lykkedes, er ikke en erstatningsberettig-ende skade i lovens forstand, og der kan derfor ikke ydes erstatning hertil.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Nævnet finder, at rodbehandlingen af tanden +6 ikke har været bedst muligt, da der var to kanaler i den forreste rod og kun den ene kanal var blevet rodfyldt. Bedst mulig behandling havde tilsagt, at begge kanaler var blevet rodfyldt ved behandlingen, hvorved tanden +6 med overvejende sandsynlighed ikke var mistet som følge af, at der udvikledes betændelse i og omkring den manglende rodfyldte kanal. Der kan derfor ydes erstatning for udgifterne til udtrækning af tanden +6 samt implantatbehandling, dog med fradrag af opbygning og krone, som under alle omstændigheder skulle have været lavet for at bevare tanden på længere sigt. Patientforsikringen dækker kun udgifter, der er en følge af skaden og derfor ikke udgifter, der skulle have været afholdt under alle omstændig-heder. Behandlingsoverslag skal fremsendes til Codan med henblik på godkendelse, før behandlingen påbegyndes.

Derudover er der ret til erstatning for afholdte medicinudgifter samt udgifter til tandlæge-konsultationer som følge af smerter i tanden +6 og den anerkendte skade. Sagen hjem-vises derfor til Codan med henblik på stillingtagen til de fremsendte regninger samt eventuel godtgørelse for svie og smerte.

Nævnet finder således, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.