2165-12

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 40-årig kvinde, der i marts 2001 fik rodbehandlet tanden 7+ samt fyldningsbehandlet tanden i de fremadvendende flader (1,2). Den 11. juli 2002 blev der foretaget fyldningsbehandling af 7+ i fladerne 1,25, hvor fyldningen blev gjort større ind mod ganen. Den 11. november 2009 var fladen ind mod kinden knækket af tanden 7+, og der blev derfor isat en rodskrue den 12. januar 2010 samt restaureret med plast den 19. oktober 2010. Af journalnotat af 7. december 2010 er det noteret, at tænderne 7,6+6,7 var nedbrudte, og der blev taget røntgenbillede. Den 29. marts 2011 blev der aftalt plast på tænderne 7+, +6,7, og patienten blev informeret om, at de alle var i dårlig stand. Den 12. april 2011 blev restaureringen i tanden 7+ erstattet med en plast-krone. Tandlægen havde dog vurderet, at tanden 7+ var tvivlsom og foreslog ekstraktion af tanden af hensyn til 6+, men patienten ønskede at beholde tanden.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til krone og implantatbehandling generelt.

1. instans afgørelse:

I brev af 6. december 2011 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om patientforsikring § 1, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at patienten fik rodbehandlet tanden 7+ i 1999 som følge af grundlidelsen caries, og at denne behandling er udført efter gældende regler. Tanden var allerede da svækket af grundlidelsen caries, idet 90% af tandkronen var erstattet af fyldnings-materiale. Efterfølgende er tanden restaureret med fyldningsmateriale.

Codan fandt i den forbindelse, at behandlingen ikke har været optimal i forhold til hold-barhed og forudsigelighed, idet en kronebehandling ville have været den ideelle måde at restaurere en så svækket tand på.

Codan vurderede, at kronebehandling stadig er mulig at udføre på forsvarlig vis og efter gældende normer, nøjagtigt som tidligere. Der er således med overvejende sandsynlighed tale om opfyldelse af eksisterende behandlingsbehov respektive optimering af tandstatus og eventuelle udgifter hertil skal bæres af patienten.

Codan fandt derfor ikke, at der er sket en forringelse af patientens tandstatus som følge af den udførte behandling, og der kan derfor ikke ydes erstatning i henhold til loven.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 6. december 2011 med den af Codan anførte begrundelse.

Nævnet finder ligesom Codan, at røntgenbillede fra 1999 viser, at tanden 7+ allerede på daværende tidspunkt var stærkt svækket som følge af grundlidelsen caries. Den nu nødvendige kronebehandling svarer derfor til det oprindelige behandlingsbehov og har ikke medført en ændring heraf. Der er således alene tale om udskudt behandling.

Nævnet tiltræder således Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om patientforsikring § 1, stk. 1.

For så vidt angår spørgsmålet om eventuel tilbagebetaling af honorar skal nævnet henvise til Codans afgørelse samt vedlagte brochure ”Hvis noget går galt – klager over tandbehandling”.