Skip to content

2172-12

Skadetype: Nerveskade - Andre nerver
Afgørelsetype: Specialistmålestokken - PFL § 2.1.1/KEL§ 20.1.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelsen ændret
Behandling: Implantologi - Implantatbehandling - lege artis
Tandskadeankenævnet har på et møde den 20. september 2012 stadfæstet Codans afgørelse af 6. januar 2012

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 35-årig kvinde, der den 24. september 2010 fik fjernet tanden 8- på grund af caries. Tanden var delvist frembrudt og blev fjernet ved et operativt indgreb. Som bedøvelsesmiddel blev der anvendt Septanest. Patienten blev i den forbindelse informeret om risiko’en for føleforstyrrelser som følge af indgrebet. Efterfølgende har patienten har en ændret føleevne i højre side af tungen, som fortsat er til stede.

Patienten søger nu om godtgørelse for svie og smerte samt godtgørelse for varigt mén.

1. instans afgørelse:

I brev af 6. januar 2012 traf Codan afgørelse om, at der er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at der i forbindelse med den operative fjernelse af tanden 8- med over-vejende sandsynlighed er sket en mekanisk påvirkning af tungens følenerve.

Codan fandt i den forbindelse, at en sådan påvirkning er mulig at undgå, og behandling-en har dermed ikke været bedst mulig under de givne forhold og skaden er omfattet af forsikringens dækning. Bedst mulig behandling havde indebåret, at nervepåvirkningen var undgået, hvorved skaden med overvejende sandsynlighed kunne være undgået.

Codan fandt derfor, at patienten skal indkaldes til en nerveundersøgelse med henblik på vurdering af skadens eventuelle varige følger.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Nævnet finder ikke grundlag for at antage, at den gennemførte behandling ikke var indiceret, eller at den ikke er udført bedst muligt. Grundlaget for patientens ret til erstatning er derfor ikke § 20, stk. 1, nr. 1 i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, men § 20, stk. 1, nr. 4, idet skaden må anses at gå ud over, hvad patienten med rimelighed må tåle ved en sådan behandling. Ændringen i begrundelsen har ingen betydning for erstatningen.