Skip to content

2179-12

Skadetype: Manglende diagnostik - Parodontose
Afgørelsetype: Forsinket diagnose – PFL § 3.1/KEL §21.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelsen ændret
Behandling: Implantologi - Implantatbehandling - lege artis
Tandskadeankenævnet har på et møde den 26. oktober 2012 ændret codans afgørelse af 20. januar 2012

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en 50-årig mand, der regelmæssigt har konsulteret den samme tandlæge i perioden 1999 til 2011 for undersøgelse og tandrensning. Ved kontrol den 5. december 2008, 24. september 2009 og den 5. januar 2011 blev der foretaget udvidet tandrensning. Ved kontrollen den 5. januar 2001 blev tænderne 7+3,4 behandlet med tandrodsrensning og klorhexidin gel. Patienten skiftede herefter tandlæge, hvor der ved kontrol den 4. juli 2011 blev konstateret parodontose i et omfang, som patienten ikke umiddelbart var klar over. Der blev desuden fundet hård tandsten under tandkøds-randen. Der blev derfor i juli 2011 foretaget udvidet parodontosebehandling med tandrodsrensninger samt konstateret løsning af tanden 7+ i første grad. Røntgen viste, at der var restknogle på omkring 30-40% mesialt. Den 31. august 2011 blev det vurderet, at tanden 7+ ikke kunne reddes, og den blev derfor truffet ud den 4. oktober 2011. Den 13. oktober 2011 blev der foretaget tandrensning over 14 tænder samt tandrodsrensning af tanden 2+. Desuden blev der taget røntgen af tænderne 6-6,1+,+6 for at vurdere knogletabet. ?

Patienten søger nu om erstatning for skader, der kan relateres til den manglende diag-nostik og behandling af parodontosen.

1. instans afgørelse:

I brev af 20. januar 2012 traf Codan afgørelse om, at der er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om patientforsikring § 1, stk. 1, jf. § 3, stk. 1 og § 2, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at der er flere faktorer, der indikerer, at patientens parodontose er forvær-ret på grund af manglende diagnostik og behandling igennem de senere år. Tandlægens journalføring er kortfattet uden notater vedrørende måling af tandkødslommerne, diagnoser eller behandlingsmæssige overvejelser. Desuden er der taget røntgenbilleder, men optagelserne muliggør ikke en vurdering af alle tændernes marginale knogle.

Codan vurderede derfor, at der ikke er dokumentation for, at tandlægen har været opmærksom på parodontosen i tilstrækkelig grad, og ej heller dokumentation for, at der er foretaget nogen målrettet behandling til fjernelse af sygdommen eller begrænsning af den. Tandlægens diagnostiske og behandlingsmæssige niveau har således med over-vejende sandsynlighed medført, at patienten har udviklet et relativt større fæstetab inden for en bestemt tid, end hvis behandling var iværksat tidligere.

Codan fandt, at bedst mulig behandling havde indebåret udvidet parodontosebehandling, kombineret med dybdetandrensning, Hertil kontrolundersøgelser og eliminering af for-dybede tandkødslommer. Endvidere ville bedst mulige behandling havde indebåret kirurgisk parodontosebehandling, herunder regenerativ parodontal terapi.

Der kan derfor ydes en godtgørelse på 2.000 kr. for den mistede tand eller alternativt kan udgiften til protetisk erstatning af tanden dækkes. Forudsætningen for, at der kan ydes erstatning til implantatbehandling er, at der er opnået utvetydig og veldokumenteret kon-trol over parodontoselidelsen og kan tidligst komme på tale efter halvandet års observa-tionsperiode. Patienten er berettiget til erstatning for udgifterne til en udvidet parodon-tosebehandling med tilhørende tandrodsrensninger. Der skal dog efter sædvanlig praksis ske et fradrag i erstatningen til parodontosebehandling svarende til de udgifter, patienten har sparet gennem årene. Patienten har i perioden 2000 til 2011 ikke fået udført paro-dontal behandling. Den sparede udgift fastsættes til 1.000 kr. pr. år i den 10-årige periode. Fradraget udgør således 10.000 kr. Der kan dog ikke ydes erstatning til frem-tidige udgifter til vedligeholdende parodontosebehandling, idet disse udgifter er en konse-kvens af grundlidelsen parodontose og ikke den påførte skade. Såfremt der skal udføres skadesudbedrende parodontal kirurgi eller anden behandling, som kan henføres til skaden, må behandlingsplan fremsendes til godkendelse, før behandlingen iværksættes.

 

 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Nævnet finder ligesom Codan, at der på nuværende tidspunkt kan ydes erstatning for udgifterne til en protetisk behandling for tabet af tanden 7+ eller en reguleret godtgørelse på 2.500 kr. for tabet af tanden. Hvis der ønskes erstatning for udgifterne til implantat, er det en forudsætning, at der er opnået utvetydig og veldokumenteret kontrol over parodontoselidelsen, hvilket tidligst kan vurderes efter halvandet års observations-periode.

I øvrigt bemærkes det, at der i henhold til erstatningsansvarslovens § 1 alene kan ydes erstatning for afholdte helbredelsesudgifter, og at tab af en tand ifølge Arbejdsskade-styrelsens méntabel ikke i sig selv berettiger til en godtgørelse for varigt mén på minimum 5%.

Fradraget for de sparede udgifter er begrundet i det behov for behandling, som De ville have haft, såfremt behandlingen af Deres paradentose var iværksat rettidigt. Patient-forsikringen dækker alene udgifter, der er en følge af skaden og derfor ikke udgifter, som patienten skulle have afholdt under alle omstændigheder. Nævnet finder dog, at fradrag-et skal reduceres til 500 kr. pr. år i 10 år, svarende til et fradrag på i alt 5.000 kr. I den forbindelse kan overslag af 1. februar 2012 godkendes. Regning for afsluttet PA-behandling skal fremsendes til Codan. Der vil således senere kunne udbetales erstatning, såfremt der bliver behov for yderligere parodontal behandling.

I øvrigt skal det præciseres, at der kan ydes erstatning for mere end én udvidet parodontal-behandling, såfremt der dokumenteres behov herfor. Dokumentation skal i så fald sendes til Codan til vurdering.

 

Nævnet tiltræder således Codans afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til Lov om patientforsikring § 1, stk. 1, jf. § 3, stk. 1 og § 2, stk. 1, nr. 1.