2189-12

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 87-årig kvinde, der i juni 2008 fik påbegyndt brobehandling regio +2,3,4. I forbindelse med indprøvningen af broen blev denne ifølge journalen cementeret midlertidigt den 2. juli 2008. Den behandlende tandlæge ophørte med at praktisere den 1. marts 2009, hvorefter anden tandlæge overtog behandlingen. Den 3. august 2010 blev broen fjernet på grund af løsning. I september 2010 blev rodfyldningen i tanden +2 revideret, og der blev fremstillet en midlertidig bro, der blev cementeret den 4. marts 2011. Der skal nu fremstilles en ny permanent bro regio +2,3,4.

Patienten søger nu om erstatning for den skadesudbedrende behandling

1. instans afgørelse:

I brev af 26. januar 2012 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

Codan fandt, at behandlingen med bro muligvis ikke har opfyldt forventningerne til en længere holdbarhedsperiode og/ eller været i overensstemmelse med fagligt anerkendte principper, men behandlingen kan på det foreliggende grundlag omgøres under samme forudsætninger som den oprindelige behandling.

Der er således tale om omgørelse af allerede udført behandling, og da omgørelse ikke er en skade i lovens forstand, kan der ikke ydes erstatning til denne del. Omgørelse af allerede udført behandling er et mellemværende mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan der indgives klage til Regionstandlægenævnet eller indledes civilt søgsmål mod tandlægen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Nævnet finder ligesom Codan, at brobehandlingen regio +2,3,4 kan omgøres på samme betingelser som forud for den oprindelige behandling. Omgørelse er – som oplyst af Codan – ikke omfattet af forsikringen. Det forhold, at brobehandlingen ikke har været udført bedst muligt, er ikke i sig selv en skade i lovens forstand.

Nævnet finder endvidere ikke, at der er tilvejebragt en overvejende sandsynlighed for, at der er årsagsforbindelse mellem brobehandlingen og behandlingerne hos egen læge, øre-næse-halsspecialist samt operationer af bihulen på Rigshospitalet.

Nævnet tiltræder derfor Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

For så vidt angår spørgsmålet om eventuel tilbagebetaling af honorar skal nævnet henvise til Codans afgørelse samt vedlagte brochure ”Hvis noget går galt – klager over tandbehandling”. Det forhold, at tandlægen har solgt sin klinik, er ikke til hinder for at indbringe sagen for Regionstandlægenævnet eller indlede civilt søgsmål mod tandlægen.