2202-12

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 61-årig kvinde, der henvendte sig hos tandlægen for omgørelse af 16 kroner lavet af anden tandlæge. Behandlingen blev i den forbindelse påbegyndt d. 26. august 2009, og det fremgår af journalnotat, at der var svære bidfunk-tionelle problemer i form af muskelproblemer og spændingshovedpine, ligesom der er besvær med at finde biddet. Desuden fandtes der trygømhed på tyggemuskler, og bidet fandtes insufficient i siderne. Den 23. september 2009 blev der foretaget registreringer med henblik på fremstilling af bidskinne, som efterfølgende blev indsat den 12. oktober 2009. Ved kontrol af bidskinnen den 20. oktober 2009 blev den tilpasset. Det blev desuden noteret, at patienten var tæt på smertefrihed i kæbeled og ikke længere havde spændingshovedpine. Den 10. november 2009 blev arbejdet med omgørelse af kronerne indledt. Kronerne på tænderne -4,5,6 og +4,5 samt 5,4+ blev boret af og erstattet med midlertidige kroner, tilpasset skinnen. Det blev noteret, at patienten umiddelbart følte, at sammenbiddet var godt. Den 27. november 2009 blev tænderne 5,4+ og 5,4- tilboret til nye kroner, og den 20. november 2009 blev de nye kroner cementeret på tænderne 5,4+ og 5,4-. Den 9. december 2009 blev tanden -5 trukket ud. Den 14. december 2009 blev tænderne +4 og +5 tilboret til krone. Desuden blev tænderne -4 og -6 tilboret til kroner, som skulle anvendes som bropiller i bro fra tanden -4 til tanden -6. Den 1. marts 2010 blev behandlingen overtaget af anden tandlæge på samme klinik, som skønnede, at der var brug for mere højde på kronerne 6,5,4-. Biddet blev hævet, og der blev taget aftryk til nye kroner i højere bidhøjde. Af journalnotat fra den 9. marts 2010 fremgår det, at der var bedring, men at patienten stadig bed sig i tungen, ligesom der var en fornemmelse af, at der ikke var plads til tungen. Der blev foretaget reduktion og polering af kronen. Patienten blev desuden oplyst om, at hun kunne henvende sig på Tandlægeskolen for udtalelse, hvis problemet fortsatte, da man følte, at man har gjort, hvad man kunne for hende. Den 14. april 2010 blev der cementeret nye kroner på tænderne 6,5,4-, som der efterfølgende justeres på den 22. april 2010, da de var for høje. Desuden blev tænderne +3,4,5 og 6 tilboret til kroner. Efterfølgende blev patienten undersøgt på et andet implantatcenter den 10. maj 2010. Det fremgår i den forbindelse, at patienten har omfattende problemer med funktion af tandsættet, og det blev konkluderet, at patientens behandlingssituation er meget kompleks, og at fortsat behandling vil kræve, at der laves bidfunktionel udredning med fastlæggelse af biddet, inden behandling med nye kroner kan udføres med god prognose.

Patienten søger nu om erstatning for den skadesudbedrende behandling.

1. instans afgørelse:

I brev af 5. januar 2012 traf Codan afgørelse om, at der er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at der ikke er journaliseret indikation for tandudtrækning -5, og der er intet i materialet, der indikerer behov for at fjerne tanden -5.

Codan fandt derfor, at behandlingen med fjernelse af tanden -5 ikke kan anses at have været den bedst mulige i den givne situation. Bedst mulig behandling havde indebåret, at tanden -5 var bevaret og i lighed med tandsættet i øvrigt behandlet med ny krone.

Codan fandt endvidere, at da der ved behandlingens start var bidfunktionsproblemer, er de nuværende bidfunktionsproblemer ikke en følge af behandlingen hos tandlægen. Der kan derfor ikke ydes erstatning vedrørende disse forhold i henhold til loven.

I den forbindelse fandt Codan, at hvis bidfunktionsproblemer med mere kan antages at være en følge af tandbehandlingen i Ålborg, skal der indsendes selvstændig skade-anmeldelse herom.

Codan fandt desuden at det store behandlingsbehov omfattende et stort antal nye kroner er omgørelse af tidligere behandling, og da omgørelse ikke er en skade i lovens forstand, kan der ikke ydes erstatning til denne del jf. lovens § 19, stk. 1.

Omgørelse af allerede udført behandling er et mellemværende mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan der indgives klage til Regions-tandlægenævnet eller indledes civilt søgsmål mod tandlægen.

I brev af 30. marts 2012 traf Codan afgørelse om, at de nye oplysninger ikke kan begrunde en genoptagelse af sagen.

Codan fandt, at det forhold, at der i klagesagen er truffet afgørelse om, at tilboring af tænderne +6 og 7+ er sket uden informeret samtykke, ikke er ensbetydende med, at patienten derved er påført en skade omfattet af patientforsikringen. En skade kan alene anses for indtruffet, hvis tænderne er behandlet uden behandlingsindikation. Codan fandt ikke, at der er dokumentation herfor i sagens materiale.

Codan fandt endvidere, at behandling med ny krone på 5- fortsat må anses for omgørelse af tidligere behandling, og er dermed ikke omfattet af patientforsikringen, men alene et spørgsmål mellem patienten og den tidligere behandlende tandlæge. Codan fandt dog, at hvis tab af tanden kan henføres til følger af behandlingen hos tandlægen, kan sagen vedrørende 5- genoptages.

Codan fandt desuden, at der ikke er fremkommet nye oplysninger, der kan godtgøre, at behandlingen hos tandlægen har medført forøgelse af behovet for bidfunktionsbehand-ling.

Codan fandt, at det forhold, at der ved klagesagen er udtalt kritik for mangelfuld journalførelse, ikke er udtryk for, at der af den grund er sket skade.

Codan fandt endvidere, at der ikke er isat stifter i 6- ved behandlingen hos tandlægen, og der er ikke anført forhold ved stifterne, som kan anses for årsag til rodspidsbetændelsen. Udgifterne til rodresektion er således ikke omfattet af patientforsikringen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Nævnet finder, at der ifølge den uredigerede journal fra den 9. december 2009 og røntgenbilleder var caries til knogleniveau i tanden -5. Der var således tilstrækkelig indikation for udtrækning af tanden -5 som følge af caries og tandens tilstand i øvrigt, og dermed foreligger der ikke en skade i lovens forstand.

Nævnet finder endvidere, at da der ved behandlingens start var bidfunktionsproblemer, er de nuværende bidfunktionsproblemer ikke en følge af behandlingen hos tandlægen.

Nævnet finder desuden, at der ikke er isat stifter i 6- ved behandlingen hos tandlægen, og der er ikke anført forhold ved stifterne, som kan anses for årsag til rodspidsbetænd-elsen. Der foreligger dermed ikke en skade i lovens forstand.

Nævnet finder, at der var indikation for kronebehandling af tænderne +6,7 i forbindelse med bidrekontruktionsbehandlingen. Dermed foreligger der ikke en skade i lovens forstand.

Nævnet finder, at røntgen ikke viser overskud på kronerne 6,5,4-, der kan begrunde, at der skulle være kommet fordybede lommer ved tanden 5-. Det nuværende behov for paradentosebehandling kan derfor ikke henføres til den udførte behandling eller mangel på samme.

Nævnet finder således samlet set, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.