Skip to content

2228-12

Skadetype: Manglende diagnostik - Caries
Afgørelsetype: Forsinket diagnose – PFL § 3.1/KEL §21.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelsen ændret og hjemvist
Behandling: Implantologi - Implantatbehandling - lege artis
Tandskadeankenævnet har på et møde den 21. november 2012 ændret Codans afgørelse af 17. april 2012

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 68-årig mand, der den 22. juni 1984 havde knækket halvdelen af tandkronen på tanden 4+ af. Tanden blev derfor restaureret med sølvamal-gam uden garanti. Den 18. april 1989 blev tanden +6 restaureret med fyldning i sølvamalgamfyldning. Den 20. juli 1992 blev der foretaget recementering af stiftkronen på tanden 4+, og det blev journaliseret, at tanden havde en dårlig prognose. Den 21. maj og 21. juni 1993 blev tanden 4+ behandlet med fyldning ved kronekant på tandens kindside. Den 8. juli 1993 blev stiftkronen på tanden 4+ på ny recementeret uden garanti for holdbarheden. Den 3. november 1993 var tanden +6 knækket, og den blev nødbehandlet med fyldning i sølvamalgam. Den 16. februar 1994 blev tanden 4+ restaureret igen med sølvamalgam. Den 13. juni 1995 blev tanden +6 repareret med fyldning i sølvamalgam, da den igen var knækket. Den 22. september 2000 var tanden +6 knækket igen, og blev restaureret med fyldning i sølvamalgam. Den 20. december 2002 var stiftkronen på tanden 4+ mistet, og tanden var knækket over ved tandhalsen. Det blev forsøgt at opbygge tanden på en rodstiftfunderet plastkrone. Den 30. januar 2003 blev der diagnosticeret caries i tanden -7, hvorfor tanden blev behandlet og restaureret med fyldning i sølvamalgam den 4. februar 2003. Den 30. september 2003 blev tanden 6+ restaureret med fyldning i sølvamalgam. Den 5. juli 2004 blev tanden +6 på ny restaureret med fyldning, da den igen var knækket. Den 30. september 2005 blev tanden 5+ behandlet for caries og restaureret med fyldning i sølvamalgam. Den 22. november 2005 er det journaliseret, at der havde været let ømhed af tanden 5+ efter behandlingen, men at ømheden havde fortaget sig. Den 24. marts 2005 blev der journaliseret obs 5+. Den 19. september 2006 blev der diagnosticeret caries i tanden +6, og den blev restaureret med fyldning i sølvamalgam. Den 17. november 2006 og den 16. januar 2007 blev tanden +6 restaureret med fyldning i sølvamalgam. Den 8. maj 2007 var den ganevendende flade af tanden +6 knækket af til et niveau under tandkøds-randen. Den 27. juni 2007 blev tanden +4 behandlet for caries og restaureret med fyldninger i glasionomer. Den 28. september 2007 blev tanden +6 repareret med fyldning i sølvamalgam, da den var knækket. Den 3. juni 2010 blev tanden 5+ behandlet for caries på den kindvendende flade. Den 9. marts 2011 blev der diagnosticeret dyb caries ved tanden -7 samt dyb carieslæsion på den bagudvendende flade af tanden 6+. Endvidere blev der diagnosticeret dyb caries ved tanden 5+, og at den eventuelt skulle fjernes. Den 1. april 2011 blev der diagnosticeret rodspidsbetændelse på tanden +6 og caries ved tanden +4. Den 3. maj 2011 var der smerter fra tanden 6+, og der kunne konstateres carieslæsion strækkende sig langt under tandkødsniveau med et stort substanstab. Det blev derfor vurderet, at tanden burde fjernes, hvilket patienten ikke ønskede. Den 26. maj 2011 blev der påbegyndt rodbehandling af tanden +6, og der blev anbefalet senere restaurering med krone. Rodbehandlingen af tanden +6 blev færdiggjort i juni, men den bagudvendende rodkanal kunne ikke lokaliseres. Den 23. juni 2011 blev tanden +4 behandlet og restaureret med plastkrone. Det blev dog anbefalet at få tanden fjernet, idet resttandsubstansen var for ringe til en langtidsholdbar løsning. Den 29. juli 2011 havde der været en tandbyld ud for tanden 5+, og den 24. oktober 2011 var fyld-ningen i tanden 5+ mistet. Af journalnotat af 1. november 2011 fremgår det, at tanden -7 skal fjernes på grund af dyb caries. Af journalnotat af 3. november 2011 fremgår det, at tanden +4 er opbygget med fyldninger, og at der var dyb caries. Det var derfor usikkert, om tanden kunne bevares. Endvidere fremgår det, at tænderne 6+ og 5+ ikke kan bevares og skal fjernes. Desuden er følgende journaliseret: ”4+ stiftkrone mistet i 02, fraktur ved collum. I 03 opbygget med stifter, elkirurgi og komposit plast. Når der sker mere, så ex, tvivlsom prognose siden 92.”

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til den skadesudbedrende behandling samt godtgørelse for svie og smerte samt varigt mén

1. instans afgørelse:

I brev af 17. april 2012 traf Codan afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til Lov om patientforsikring § 1, stk. 1, jf. § 3, stk. 1 og § 2, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at bedst mulig behandling havde indebåret, at carieslæsionerne i tænderne 6+,5+ og -7 var blevet diagnosticeret og behandlet rettidigt med almindelig fyldnings-terapi, hvorved tabet af tænderne var undgået.
Codan fandt dermed ikke, at der er foretaget rettidig diagnostik eller terapeutiske tiltag i overensstemmelse med den bedst mulige behandling under de givne omstændigheder. Der kan derfor ydes erstatning til udgifterne i forbindelse med fjernelse af tænderne samt erstatning af tænderne 6+ og 5+. I den forbindelse skal tænderne 6+ og 5+ erstattes med en bro på 4 led, som godkendes med max 24.000 kr. Endvidere ydes der en godtgørelse på 2.500 kr. for tabet af tanden -7.

Codan fandt endvidere, at det nu opståede behov for rodbehandling af tanden +6 er en følge af grundlidelsen caries og den nødvendige behandling heraf, idet gentagne behand-linger medfører risiko for skade på tandnerven og dermed behov for rodbehandling. Et eventuelt senere tab af tanden +6 vil dermed tilsvarende være en følge af grundlidelsen caries og ikke den udførte behandling.

Codan fandt desuden, at tabet af tænderne 4+4 er en følge af grundlidelse caries og den svækkelse og udtrætning af tænderne, som den nødvendige behandling heraf medfører.

Codan fandt i øvrigt, at den nu nødvendige behandling af tænderne 6-6,5-,7-,3+,+5 og +7 tilsvarende har årsag i grundlidelsen caries og den nødvendige behandling heraf.

Samlet set fandt Codan ikke, at der er sket en forringelse af tænderne +6,4+4,6-6,5-,7-,+7,+5 og 3+ som følge af den udførte behandling og dermed er der ikke sket en erstat-ningsberettigende skade.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Nævnet finder, at røntgenbillede af 30. januar 2003 viser tegn på caries i tanden +4, som ikke blev diagnosticeret, og på bite wings fra den 19. september 2006 ses et meget stort cariesangreb på den bagudvendende flade. Det findes derfor overvejende sandsynligt, at tanden +4 mistes som følge af den forsinkede diagnosticering af caries, og der kan derfor ydes erstatning for implantat regio +4. Behandlingsoverslag af 30. august 2012 for så vidt angår regio +4 kan godkendes, dog skal der gøres fradrag for krone, som tanden skulle have haft under alle omstændigheder for at bevares på længere sigt. Fradraget fastsættes skønsmæssigt til 5.600 kr. Regning efter endt behandling skal fremsendes til Codan med henblik på udbetaling af erstatning.

Nævnet finder endvidere, at der kan ydes erstatning for tanden -7 med implantat, da der er en modstående tand. Behandlingsoverslag af 30. august 2012 kan godkendes for så vidt angår implantat regio -7. Til gengæld bortfalder den godtgørelse på 2.500 kr. pr. tand, som blev tilkendt ved Codans afgørelse. Regning efter endt behandling skal fremsendes til Codan med henblik på udbetaling af erstatning.

Nævnet finder endvidere, at der kan ydes erstatning for tænderne 6+ og 5+ med en bro på 5 led. Der skal dog foretages fradrag for krone/ led regio 4+, idet tanden 4+ skulle have haft en krone under alle omstændigheder for at kunne bevares på længere sigt. Patientforsikringen dækker kun udgifter, der er en følge af skaden og derfor ikke udgifter, der skulle være afholdt under alle omstændigheder. Fradraget for leddet regio 4+ fastsættes af Codan. Nyt behandlingsoverslag omhandlende kun broen skal fremsendes til Codan med henblik på godkendelse, før behandlingen påbegyndes.

Nævnet finder ligesom Codan, at det nu opståede behov for rodbehandling af tanden +6 er en følge af grundlidelsen caries og den nødvendige behandling heraf, idet gentagne behandlinger medfører risiko for skade på tandnerven og dermed behov for rodbehand-ling. Hvis tanden +6 senere mistes, har det derfor med overvejende sandsynlighed årsag i grundlidelsen caries og ikke den udførte tandbehandling eller mangel på samme.

Ligeledes er den nu nødvendige behandling af tænderne 6-6,5-,7-,3+,+5 og +7 tilsvarende en følge af grundlidelsen caries og den nødvendige behandling heraf. Der foreligger derfor ikke en erstatningsberettigende skade i lovens forstand.

Nævnet hjemviser i øvrigt sagen til Codan med henblik på stillingtagen til tandlæge Knud Søgaard’s brev 29. august 2012 vedrørende spørgsmålet om yderligere ret til erstatning som følge af manglende paradentosebehandling. Codan bedes endvidere tage stilling til tandlæge Knud Søgaards forslag om ændret behandling af regio 6,5,4+ (implantater i stedet for bro).