2232-12

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 58-årig kvinde, der den 10. september 2011 henvendte sig hos tandlægen for nødbehandling efter et traume på sine fortænder i forbindelse med et cykelstyrt. Tandlægen konstaterede et ukompliceret brud på tandkronen af 1+, og patienten blev anbefalet at få fremstillet en midlertidig krone på tanden. I den forbindelse foretog tandlægen en beslibning af tandkronen på 1+, men efter kort tids beslibning blev tanden mobil og meget løs. Tandlægen fortsatte behandlingen med anlæggelse af RH krone. I forbindelse med fjernelsen af denne krone, blev hele tanden trukket ud. Patientens sædvanlige tandlæge henviste patienten til en specialist for implantatbehandling af regio 1+ den 29. september 2011. Der er derfor nu planlagt behandling med en implantatbåret krone.

Patienten søger derfor om erstatning for udgifterne hertil samt godtgørelse for varigt mén.

1. instans afgørelse:

I brev af 3. april 2012 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Codan fandt, at da tandlægen i forbindelse med beslibningen bemærker, at tanden er bevægelig, skyldes dette, at tanden reelt er revet løs fra sit fæste i kæben, men samtidig flækket på langs. Tanden har syntes fastsiddende, fordi slaget samtidig har fået den til at kile sig fast i alveolen.

Codan fandt endvidere, at røntgenbilledet efter beslibningen viser en længdegående frakturspalte parallelt med rodfyldningen, som kan følges fra rodfyldningen til rod-spidsen og i tandkronen fra aflukningsplasten i åbningskaviteten til skærekanten.

Codan fandt, at tandlægen ikke ved inspektion af tandroden identificerede den længde-gående fraktur, da den midlertidige krone fiksere de to tandfragmenter i forhold til hinanden. Tanden havde efter cykelstyrtet en rodfraktur og var ikke til at redde.

Codan fandt derfor, at optimal behandling ville have tilsagt, at patienten havde fået stillet den korrekte diagnose på tanden 1+ straks og følgelig havde fået fjernet tanden umiddel-bart.

Codan fandt, at tanden 1+ kan erstattes med en implantatbåret krone på samme præmisser nu som før nødbehandlingen og behandlingen har ikke medført en forringelse af patientens tandstatus. Der er derfor ikke sket en skade i lovens forstand, og patienten er derfor ikke berettiget til erstatning.

Hvorvidt behandlingen har opfyldt forventningerne om holdbarhed og funktionsperiode er alene et spørgsmål mellem tandlægen og patienten. Et eventuelt krav om tilbagebetaling for den første behandling må i stedet fremføres overfor tandlægen, der har udført behandlingen. Ved uenighed kan der indgives klage til Regionstandlægenævnet eller indledes civilt søgsmål mod tandlægen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Nævnet finder, at tanden 1+ med overvejende sandsynlighed har været slået lidt op i alveolen og derved kilet sig fast i forbindelse med cykelstyrtet. Tanden 1+ mistes derfor med overvejende sandsynlighed som følge af cykelstyrtet og ikke den udførte tand-behandling, da tanden reelt er revet løs fra sit fæste i kæben, men samtidig flækket på langs. Tanden har syntes fastsiddende, fordi slaget samtidig har fået den til at kile sig fast i alveolen. En tandrod, som ikke er løsnet, vil ikke umiddelbart lade sig fjerne fra en alveole.

Nævnet tiltræder således Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.