2238-12

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 65-årig kvinde, der den 25. november 2010 fik taget røntgenbillede af tanden +6, og der blev konstateret et brud af tanden +6 bagudvendende flade. Den 25. januar 2011 havde patienten stadig ondt i tanden +6 ved tygning og den tidligere aflastning havde ikke hjulpet. Tanden var ikke løs, og der kunne ikke konstater-es betændelse på røntgenbillede. Tanden fandtes dog bankeøm, hvilket i følge tandlægen kunne tyde på rodfraktur eller rodbetændelse. Patienten blev derfor henvist til special-tandlæge for rodspidsamputation, som blev udført den 3. februar 2011. Den 10. februar 2011 blev suturerne fjernet, og der blev konstateret pæn heling. Den 25. maj 2011 var patienten til undersøgelse, og der blev ikke journaliseret forhold ved tanden +6. Den 26. august 2011 henvendte patienten sig til tandlægen, da der var smerter fra tanden +6. Ifølge journalen havde antibiotikabehandling tidligere fjernet smerterne, men disse var vendt tilbage. Det blev derfor besluttet at fjerne tanden samme dag. Den 30. november 2011 var tanden +5 knækket, og herefter var smerterne forsvundet. Patienten synes derfor, at det var en fejl at fjerne tanden +6. Af journalen den 17. januar 2012 fremgår det, at tanden +6 var fjernet ved en fejl, da det ikke ser ud til, at +5 var blevet undersøgt for infraktioner før ekstraktion af +6.

Patienten søger derfor nu om erstatning for to tænder.

1. instans afgørelse:

I brev af 18. april 2012 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

Codan fandt, at tanden +6 er udtaget på korrekt indikation, da der har været en betændelsestilstand ved tanden, som ikke har kunnet behandles.

Codan fandt endvidere, at det forhold, at en revne i tanden +5 skulle have været eneste smertevolder, ikke er sandsynligt, da symptomer ved infraktion ikke forsvinder ved behandling med penicillin. En infraktion er ikke erkendelig på røntgenbilleder.

Codan fandt i den forbindelse, at der kan ses infraktioner i stort set alle tænder, og opståen af infraktionen i tanden +5 kan henføres til det forhold, at tyggebelastningen på denne tand er blevet større efter, at tanden +6 blev fjernet. Derudover kan begge tænder have været symptomgivende på samme tid.

Codan fandt dermed ikke, at der er sket en skade som følge af behandlingen, og der kan derfor ikke ydes erstatning i henhold til loven.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Nævnet finder ligesom Codan, at der var indikation for udtrækning af tanden +6, idet røntgenbilleder viser tegn på betændelse ved tanden, som ikke kunne behandles på anden vis. Der var derimod ikke inden udtrækningen af tanden +6 tegn på betændelse på tanden +5, og der var derfor ikke anledning til at antage, at smerterne alene hidrørte fra denne tand.

Nævnet tiltræder således Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.