2244-12

Beskrivelse:

Bidfunktionsgener. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 21-årig kvinde, der ifølge en behandlingsplan af 19. december 2006 fra specialtandlæge tilbydes tandregulering på grund af dist. okkl., lateralt åbent bid og tunge dysfunktion samt trangstilling i over- og underkæbefront. Endvidere fremgår det af journalen, at senere kirurgisk korrektion af kæberne sand-synligvis kan komme på tale. I perioden fra den 15. marts 2007 til den 24. marts 2009 blev der gennemført tandreguleringsbehandling af Svendborg Kommunale Tandpleje. Herefter blev der indledt retentionsfasen, og patienten var til kontrol sidste gang i tandplejen den 27. august 2010. Den 25. november 2011 blev patienten tilset på Odense Universitets Hospital efter henvisning fra egen tandlæge. Overtandlægen anbefalede, at patienten igen konsulteret specialtandlægen med henblik på ny tandreguleringsbehand-ling. Patienten blev orienteret om at måtte påregne en kirurgisk korrektion samt frem-stilling af en hård skinne til underkæben. I marts 2011 blev der indledt tandregulering hos specialtandlægen.

Patienten søger nu om godtgørelse for svie og smerte samt varigt mén.

1. instans afgørelse:

I brev af 27. april 2012 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

Codan fandt, at tandreguleringsbehandlingen har fulgt anerkendte principper. Det er allerede i 2006 noteret, at kirurgisk korrektion kunne komme på tale som følge af kæbernes vækstmønstre, hvilket betyder, at patienten kunne forvente yderligere tandregulering efter 2010.

Codan fandt endvidere, at da patienten ikke fremmødte til kontrolbesøg efter august 2010 har tandplejen ikke haft mulighed for at tilbyde den nødvendige opfølgende behandling.

Codan fandt derfor på baggrund af de foreliggende oplysninger, at de opståede kæbeleds-problemer og den manglende tyggekontakt i højre side ikke har årsag i den udførte reguleringsbehandling, men at generne derimod skyldes underkæbens sene vækst-mønster. Der er dermed ikke sket en skade som følge af den udførte behandling.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Nævnet finder ligesom Codan, at behandlingen af Deres grundlidelse, Alagilles syndrom, har været i overensstemmelse med bedste specialiststandard.

Nævnet finder i den forbindelse, at billeder fra den 24. marts 2009 viser 2 nivellerede tandbuer, hvor der er lavet plads til tænderne (dvs trangstillingen er ophævet). Desuden er sammenbiddet på kindtænderne en lille smule skævt (mesial okklusion) samtidig med, at sammenbiddet på fortænderne (4+ til -3) ikke er helt tæt. Endelig er overkæbens og underkæbens bredde således, at tandbuerne passer til hinanden (normale tranverselle relationer).  På baggrund af de store basale afvigelser i kæberne vurderes dette behandlingsresultat at være acceptabelt og behandlingsmålet opfyldt.

Nævnet finder endvidere, at det er vanskeligt at vurdere på det fremsendte print af OP-optagelse og kæbeledsrøntgen eventuelle forandringer i kæbeled. De beskrevne symp-tomer i kæbeleddet kan skyldes forandringer i kæbeleddet, der ikke har sammenhæng med den tidligere udførte tandreguleringsbehandling, da det vurderes usandsynligt, at underkæben er tvangsført bagud, når der er åbent bid i fronten, og der ikke i forbindelse med endt aktiv tandreguleringsbehandling i Svendborg kommunale tandpleje er konstateret symptomer.

Nævnet finder, at tandreguleringsbehandlingen har taget højde for Deres grundlidelse, Alagilles syndrom ved at øge overkæbens tandbue mest muligt og undgå at føre under-kæbens fortænder for langt frem. Det vurderes, at det er forsøgt at behandle Dem bedst muligt ved at udføre en konventionel ortodontisk behandling. En kirurgisk behandling udføres i fuld narkose, hvilket kan være en stor belastning for Deres lever, hjerte og lunger på grund af Alagilles syndrom. Det bemærkes i den forbindelse, at det forhold, at De eventuelt ikke blev informeret om muligheden for, at kirurgisk behandling kunne blive nødvendig, ikke udgør en skade i lovens forstand.

Nævnet tiltræder således Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.