2272-12

Beskrivelse:

Nerveskade efter udtrækning af visdomstand. Godtgørelse for varigt mén. TSAN ændrede Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 40-årig mand, der den 8. december 2009 fik fjernet tanden -8 ved operation på grund af betændelse omkring tandkronen. Ifølge journalen var der efterfølgende ganske få gener og objektivt blev der konstateret flot opheling. Den 19. april 2010 henvendte patienten sig igen på grund af føleforstyrrelser fra kinden. Radiologisk blev der konstateret fine forhold og normal heling efter udtrækning af tand. Det blev aftalt at se tiden an i 8 uger. Ved kontrol den 22. juni 2010 var situationen ikke forbedret. Patienten følte, at det snurrede i kinden og underlæben i venstre side føltes anderledes. Intraoralt sås der stadig sunde forhold i regio -7,8, og det blev aftalt, at patienten skulle henvises til udredning for evt. nerveskade.

Patienten søger nu om godtgørelse for svie og smerte samt varigt mén.

I brev af 22. august 2011 traf Codan afgørelse om, at der er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at der i forbindelse med operationen af tanden -8 kan være sket en mekanisk påvirkning af kindens følenerve, således at der efter operationen var en ændret føleevne svarende til kindnervens udbredelsesområde. En sådan påvirkning er mulig at undgå ved særlig omhyggelig og atraumatisk operationsteknik.

Codan fandt derfor, at behandlingen ikke har været bedst mulig under de givne forhold, og skaden er dermed omfattet af loven.

Codan fandt herefter, at patienten skulle indkaldes til nerveundersøgelse for at vurdere skadens eventuelle varige følger og fastsætte en eventuel erstatning.

1. instans afgørelse:

I brev af 14. juni 2012 traf Codan afgørelse om, at patienten er berettiget til i alt 80.132,10 kr. i godtgørelse for varigt mén.

Codan fandt på baggrund af den objektive undersøgelse og de beskrevne subjektive gener, at patienten er berettiget til en godtgørelse for varigt mén på 10% som følge af skaden.

Der er ved vurderingen heraf lagt til grund, at den foretagne neurosensoriske undersøg-else viser en sumscore på underkæbens følenerve i venstre side på 15 point og på kindens følenerve i venstre side udelukkende intraoralt på 12 point i forhold til normalt 21 point. Endvidere er de subjektive gener beskrevet som paræstesi fornemmelser udbredt til hele kinden og underlæben i venstre side ved berøring. Patienten har desuden hovedpine en gang imellem.

Codan fandt derudover, at patienten ikke er berettiget til erstatning for helbredelses-udgifter, tabt arbejdsfortjeneste og tab af erhvervsevne samt godtgørelse for svie og smerte.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Efter Arbejdsskadestyrelsens nuværende méntabel punkt A.1.4.2. vurderes væsentlige føleforstyrrelser ved nerveskader som den foreliggende til 10-15% mén, og det vil være udgangspunktet, at méngraden fastsættes til 10%, når den objektive følenedsættelse har det omfang, som fremgår af den neurosensoriske undersøgelse.

Nævnet finder imidlertid, at der er grundlag for at forhøje méngraden til 12%, når Deres subjektive gener i form af bl.a. udtalte sensibilitetsforandringer tages i betragtning. Disse bevirker bl.a., at De må beskytte Deres underansigt mod f.eks. blæst, at De har nærmere beskrevne gener med Deres spyt, og De har hovedpine.

Sagen hjemvises herefter til Codan med henblik på opgørelse af den endelige godtgørelse for varigt mén.

Godtgørelse for svie og smerte kan kun ydes, når betingelserne i erstatningsansvars-lovens § 3 er opfyldt. Det fremgår heraf, at godtgørelse i tilfælde, hvor der ikke foreligger sygemelding, kun kan ydes i særlige tilfælde. Dette betyder, at der skal foreligge sådanne gener eller indskrænkninger i de almindelige legemsfunktioner, at det kan sidestilles med en sygelig tilstand. Oplysningerne om generne som følge af nerveskaden opfylder ikke denne betingelse, og der kan derfor ikke ydes godtgørelse for svie og smerte.

I øvrigt kan det oplyses, at når skaden har varige følger som i Deres tilfælde, kan der som udgangspunkt kun ydes erstatning for svie og smerte, indtil det tidspunkt, hvor méngraden kan fastsættes.

Nævnet finder desuden ikke, at der er grundlag for at foretage en ny lægelig vurdering af skadens omfang og skal derfor henvise Dem til at tage kontakt til Deres egen læge, såfremt De ønsker henvisning til yderligere undersøgelser.