Skip to content

2273-12

Skadetype: Skade på krone - Tab af kronesubstans
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelsen ændret og hjemvist
Behandling: Kirurgi - Tandudtrækning
Tandudtrækning. TSAN ændrede Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 51-årig kvinde, der den 1. april 2008 fik taget et oversigtsrøntgen, hvorefter tanden -5 blev fjernet. Den 11. april 2008 blev suturerne fjernet. Ved undersøgelse den 16. september 2009 blev kanterne på tanden 7+ slebet, og den 6. oktober 2009 blev tanden fjernet på grund af fraktur. Den 10. januar 2012 skiftede patienten tandlæge, hvor der blev konstateret cariesangreb i flere tænder og behov for kronebehandling. Desuden blev der taget røntgen af regio -5, hvor der blev konstateret en efterladt rod. Roden blev operativ fjernet den 5. marts 2012.

Patienten søger nu om erstatning for udgifter til implantat regio -5, da det ikke var nødvendigt at forsøge at trække tanden ud den 1. april 2008.

I brev af 18. juli 2012 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Codan fandt, at der ikke er anført indikation for fjernelse af -5. Oversigtsrøntgen viser, at tanden -5, der er rodbehandlet, ved behandlingsstart var forsynet med en stiftforankret plastkrone, som udviser klare mangler ved kanttilslutningen. Røntgenbilledet viser tillige, at der mangler tandsubstans til lidt over knogleniveau, centralt i tanden til eller under knogleniveau.

Codan fandt på den baggrund det sandsynligt, at tandens destruktionsgrad har medført, at genopbygning af tanden ikke har været mulig med god prognose. Der har derfor med overvejende sandsynlighed været indikation for at fjerne tanden.

Codan fandt, at der ikke var sket en skade omfattet af loven, idet fjernelsen af restroden svarer til det oprindelige behov for behandling. Tabet af tanden -5 er derfor ikke en skade, som er omfattet af loven.

1. instans afgørelse:

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet finder, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1, og ændrer Codans afgørelse af 18. juli 2012, som anført nedenfor.

Nævnet finder det overvejende sandsynligt, at tanden -5 kunne have været bevaret, da OP-optagelse fra den 6. oktober 2009 viser, at -5 havde en god solid rod, og at der ikke var tab af tandsubstans helt ned til knoglekanten. Behandlingen med udtrækning af tanden har derfor ikke været bedst mulig i den givne situation, og der kan derfor ydes erstatning for udgifterne til udtrækning af tanden 5- samt implantat regio -5. Der skal dog foretages fradrag for opbygning og krone, som tanden skulle have haft under alle omstændigheder for at bevares på længere sigt. Patientforsikringen dækker kun udgifter, der er en følge af skaden og derfor ikke udgifter, der skulle have været afholdt under alle omstændigheder. Regning for udført tandudtrækning samt nyt behandlingsoverslag skal fremsendes til Codan med henblik på godkendelse, før behandlingen påbegyndes.