Skip to content

2287-12

Skadetype: Bidfunktionsgener
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Andet - Bidfunktionsbehandling

Beskrivelse:

Bidfunktionsgener. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Bidfunktionsgener. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 39-årig kvinde, der ifølge journalen fra den 1. november 2006 skulle behandles med NTI-bidskinne. Der er dog ingen notater om undersøgelse med bidfunktionsanalyse, aflevering og kontrol. Efter det oplyste blev der dog i november 2006 fremstillet en bidskinne. Den 26. oktober 2009 blev der fremstillet en ny NTI bidskinne. Den 9. april 2010 opsøgte patienten en ny tandlæge med henblik på behandling med ”grindcare” (et behandlingssystem, der angiveligt reducerer tænder-skæren ved hjælp af svage elektrisk betingede impulser).  I den forbindelse registrerede tandlægen et åbent bid, hvor der ved sammenbid alene var kontakt på de bageste kindtænder, og der blev foreslået udtrækning af visdomstænder og beslibning af tænderne. I maj 2010 var patienten til undersøgelse hos en tandlæge med speciale i tandregulering, som foreslog tandregulering med henblik på eliminering af det ”åbne” bid. Den 16. juli 2010 var patienten til en omfattende undersøgelse på Aalborg Sygehus grundet kæbeledsgener. Konklusionen herpå var, at biddet nok kunne reetableres ved en kombination af tandregulering og kirurgi. Den 23. juli 2010 blev der indsat en almindelig bidskinne i overkæben, der omfattede alle tænderne. Den 8. oktober 2010 blev der gennemført en bidfunktionsanalyse, hvor der blev konstateret åbent bid, og at brug af NTI-skinnen var årsag til forandringen i tandstillingen. Desuden blev der konstateret slibemærker på fortænderne, der ifølge undersøgelsen indikerer, at der tidligere har været kontakt mellem fortænderne. Det oplyses videre, at når NTI-skinnen fjernes, kan der i visse tilfælde ske en spontan retning af tandstillingen. Hvis ikke anbefales behandling alene med tandregulering. Den 2. februar 2011 blev bidskinnen reguleret.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til udbedring af skaden og eventuelt godtgørelse for varigt mén.

1. instans afgørelse:

I brev af 15. november 2011 traf Codan afgørelse om, at der er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om patientforsikring § 1, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt det overvejende sandsynligt, at NTI-skinnen er årsag til, at patienten har udviklet et åbent bid.

Codan fandt, at bedst mulig behandling inden behandling med bidskinne blev på-begyndt, ville være, at der var udført en fuld bidfunktionsanalyse, herunder beskrivelse af tandstillingen.

Codan har derfor lagt til grund, at patienten i november 2006 havde tæt almindeligt bid, og dermed er skinnen med overvejende sandsynlighed årsag til patientens ændrede tandstilling med åbent bid.

Codan imidlertid også, at det er klart, at patienten havde et bestående behov for bidfunk-tionsbehandling.

Sammenfattende fandt Codan det overvejende sandsynligt, at behandlingen med NTI bidskinne har medført åbent bid og en nu nødvendig korrektion af tandstillingen.

Codan fandt dermed ikke, at behandlingen under de givne omstændigheder har været bedst mulig, og der kan ydes erstatning i henhold til erstatningsansvarslovens regler.

I brev af 3. april 2012 traf Codan afgørelse om, at rodbehandlingen af tanden 7+ havde årsag i caries. Der kommer ikke caries i en ren tand, og udgifterne forbundet med almindelig caries og følgetilstande hertil kan på ingen måde relateres til en ændret tandstilling. Ved den vurdering er der tillige lagt vægt på, at røntgen dokumenterer, at tanden 7+ ikke har ændret stilling i forhold til nabotænderne i en sådan retning, at mulighederne for renhold er blevet kompromitteret. Der er sammenfattende tale om en følgetilstand til grundlidelsen caries. Codan anfører videre, at der den 29. november 2011 blev indledt revision (omgørelse) af rodbehandlingen. Her er der tale om omgørelse af en tidligere rodbehandling. Hvorvidt den første rodbehandling har levet op til forventning-erne og/ eller i udførelsen været i overensstemmelse med fagligt anerkendte principper er en sag mellem tandlægen og patienten. Det bemærkes i den forbindelse, at selv optimalt udførte rodbehandling må efterfølgende ofte omgøres. Hvis patienten fortsat er af den opfattelse, at der er sket en skade på tanden 7+, skal patienten anmelde forholdet som en ny skade.

I brev af 13. august 2012 fastholder Codan, at behovet for rodbehandling af tanden 7+ ikke kan henføres til den ændrede tandstilling jf. tidligere brev af 3. april 2012.

Codan fandt, at det ikke er fremført forhold eller dokumentation, der kan sandsynliggøre, at en tidligere behandling med implantat regio +5 eller +6 tillige har årsag i behandlingen med NTI-bidskinne ligesom muligvis andre rodbehandlinger også menes at kunne henføres til den anerkendte skade.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Nævnet finder, at behovet for rodfyldning af tanden 7+ den 7. juli 2010 har årsag i tandens grundlidelse caries og ikke det ændrede sammenbid. Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at røntgen dokumenterer, at tanden 7+ ikke har ændret stilling i forhold til nabotænderne i en sådan retning, at mulighederne for renhold er blevet kompromitteret. Endvidere fremgår det af journalen fra den 3. juni 2010, hvor der blev ilagt en ny plast-fyldning i tanden 7+, at der var caries under fyldningen, og at den var meget dyb. Rodbehandlingen har derfor årsag i tandens dybe cariesangreb og ikke i det ændrede sammenbid.

Nævnet tiltræder derfor Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade ved behandlingen af tanden 7+ i henhold til lov om patientforsikring § 1, stk. 1.