2295-12

Beskrivelse:

Forsinket diagnostik af caries. TSAN tiltrådte Codans afgørelse men med ændret begrundelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 65-årig mand, der i april 2006 fik foretaget behand-ling regio -4,5,6,7 med en guldbro. I december 2010 havde patienten symptomer fra tanden -7 og henvendte sig på Tandlægeskolen efter opfordring fra egen tandlæge. Der blev foretaget en boreprøve, som fastslog, at tanden -7 var vital. Derudover blev der ikke foretaget yderlig behandling. Den 3. februar 2011 henvendte patienten sig igen, fordi han kun kunne tygge i venstre side på broen. Der blev aflastet samt slebet på plastfyldning +5. Den 16. februar 2011 henvendte patienten sig med gener fra bro reg. -4,5,6,7 hos egen tandlæge. Det blev konkluderet, at der sandsynligvis var underskud på guldkrone distalt på -7, og patienten blev opfordret til at kontakte Tandlægeskolen. Patienten henvendte sig derfor igen på Tandlægeskolen den 17. februar og 4. marts 2011 på grund af løs bro. Broen fandtes imidlertid ikke løs, og patienten blev henvist tilbage til egen tandlæge for regelmæssig eftersyn og behandling. Den 21. marts 2012 henvendte patienten sig hos tandlægen med akut tiltagende stærke smerter igen fra reg -7. Røntgen viste apicale forandringer reg. -7, og der var let hævelse og ømhed. Patienten blev derfor medgivet recept på penicillin og der blev aftalt tid til rodbehandling af tanden -7. Den 26. marts 2012 blev tanden -7 derfor rodbehandlet.

Patienten søger om erstatning for udgifter til dækning af udskiftning af tandbro samt øvrige udgifter.

1. instans afgørelse:

I brev af 15. juni 2012 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

Codan fandt, at betændelsesprocessen og behovet for rodbehandling af tanden -7 ikke er en følge af den udførte behandling, men derimod har årsag i den svækkelse og udtræt-ning af tanden, som den nødvendige behandling af grundlidelsen har medført.

Codan fandt endvidere, at røntgen viser et mindre underskud af materiale langs broens kant på tanden -7’s bagudvendende flade, som kan udbedres ved en ny brobehandling, hvis der er indikation for dette.

Behandlingen med bro har muligvis ikke opfyldt forventningerne til en længere hold-barhedsperiode og/ eller været i overensstemmelse med fagligt anerkendte principper, men behandlingen kan på det foreliggende grundlag omgøres under samme forudsæt-ninger som den oprindelige behandling. Der er således tale om omgørelse af allerede udført behandling, og da omgørelse ikke er en skade i lovens forstand, kan der ikke ydes erstatning til denne del. Omgørelse af allerede udført behandling er et spørgsmål mellem patienten og Tandlægeskolen, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan der indgives klage til Patientombuddet eller indledes civilt søgsmål mod tandlægeskolen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Nævnet finder, at manglende diagnosticering og rettidig behandling af caries på tanden -7 har medført behov for rodbehandling og stiftopbygning af tanden -7. Imidlertid fremgår det af lovens § 24, stk. 2, at der alene kan tilkendes erstatning, såfremt det samlede erstatningsbeløb overstiger 10.000 kr. Der kan derfor ikke tilkendes erstatning, idet erstatningen for rodbehandling og stiftopbygning ikke overstiger dette beløb jf. det fremsendte behandlingsoverslag fra tandlæge Anette S. Svendsen.

Nævnet finder endvidere, at såfremt der er indikation for omlavning af broen, kan dette ske på samme betingelser som forud for den oprindelige brobehandling. Omgørelse er – som oplyst af Codan – ikke omfattet af forsikringen. Det forhold, at brobehandlingen eventuelt ikke har været udført bedst muligt, er ikke i sig selv en skade i lovens forstand.

Nævnet tiltræder således Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 24, stk. 2.