2330-12

Beskrivelse:

Behov for rodbehandling efter fyldningsbehandling. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 46-årig mand, der fik foretaget klinisk undersøgelse den 31. januar 2012. Endvidere blev der samme dag taget røntgenbillede og aftalt at skifte sølvfyldningen i tanden +6 til plastfyldning. Der blev derfor den 23. februar 2012 fremstillet plastfyldninger i tænderne 7+ og +6. Efterfølgende var der symptomer fra tanden +6, og der blev derfor påbegyndt rodbehandling af tanden +6 den 13. marts 2012. Den 30. marts 2012 blev tanden +6 rodfyldt. Den 12. april 2012 er det noteret i jour-nalen, at rodfyldningen i den ene af tandens rodkanaler skal revideres på grund af fortsat ømhed. Der blev derfor aftalt tid til dette, som patienten efterfølgende aflyste. Ifølge journalen skulle patienten have oplyst, at smerterne var væk.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til den efterfølgende regning på 3.738,68 kr., som han ikke blev informeret om, da udskiftning af en ganske almindelig fyldning endte med en rodbehandling. Patienten oplyser i den forbindelse, at han fortsat har smerter.

1. instans afgørelse:

I brev af 22. august 2012 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

Codan fandt, at behovet for rodbehandling efter fyldningsbehandling er en almindelig og hændelig komplikation, som ikke kan lastes behandlende tandlæge.

Codan fandt endvidere, at behandlingen muligvis ikke har opfyldt forventningerne til en længere holdbarhedsperiode og/ eller været i overensstemmelse med fagligt anerkendte principper, men behandlingen kan på det foreliggende grundlag omgøres under samme forudsætninger som den oprindelige behandling. Der er således tale om omgørelse af allerede udført behandling, og da omgørelse ikke er en skade i lovens forstand, kan der ikke ydes erstatning til denne del jf. KEL § 19, stk. 1.

Omgørelse af allerede udført behandling er et mellemværende mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan der indgives klage til Regions-tandlægenævnet eller indledes civilt søgsmål mod tandlægen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Nævnet finder, at det forhold, at tanden +6 må rodbehandles, har årsag i tandens grundlidelse caries og ikke den udførte tandbehandling.

Nævnet finder endvidere, at rodbehandlingen i tanden +6 kan omgøres på samme betingelser som forud for behandlingen. Omgørelse er – som oplyst af Codan – ikke omfattet af forsikringen. Det forhold, at rodbehandlingen eventuelt ikke har været udført bedst muligt eller ikke er lykkes, er ikke i sig selv en skade i lovens forstand.

Nævnet tiltræder således Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

For så vidt angår spørgsmålet om eventuel tilbagebetaling af honorar for rodbehandlingen skal nævnet henvise til Codans afgørelse samt vedlagte brochure ”Hvis noget går galt – klager over tandbehandling”.