Skip to content

2332-12

Skadetype: Skade på krone
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Kirurgi - Tandudtrækning

Beskrivelse:

Skade på krone i forbindelse med tandbehandling. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Skade på krone i forbindelse med tandbehandling. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 48-årig kvinde, der blev henvist af egen tandlæge for en kirurgisk rodbehandling af tanden 7- den 4. juni 2012. I forbindelse med den kirurgiske rodbehandling blev der konstateret fraktur af tanden 7-, hvorfor tandlægen anbefalede udtrækning af tanden. Tanden blev derfor trukket ud samme dag, og i forbindelse med udskrabning af betændelsesvæv fra tandlejet, knækkede lidt af fyldning af bagfladen på tanden 6-. Der er planlagt fremstilling af ny krone til tanden 6-.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne hertil.

1. instans afgørelse:

I brev af 5. oktober 2012 traf Codan afgørelse om, at der er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at behandlingen ikke kan anses at have været den bedst mulige i den givne situation. Bedst mulig behandling tilsiger, at en kirurgisk rodbehandling og efterfølgende udtagningen af en tand og betændelsesvæv sker skånsomt i forhold til nabotænder, således at disse efterlades intakte.

Codan fandt dermed ikke, at behandlingen har været bedst mulig under de givne omstændigheder.

Patienten er derfor berettiget til erstatning for udgifterne i forbindelse med reparation af tandens og restaureringens bagflade i plast, hvis udgiften hertil overstiger minimums-grænsen for erstatningsudbetaling på 1.000 kr.

I den forbindelse fandt Codan, at det fremgår af røntgen fra før den kirurgiske behand-ling fandt sted, herunder udtagningen af tanden 7-, at restaureringen i tanden 6- var mangelfuld i kantområdet på tandens bagflade. Tanden havde af denne årsag et forud bestående behov for fornyelse af kronen som permanent behandling. Codan kan derfor ikke imødekomme dækning af udgiften til en ny krone, da dette behov var der i forvejen og ikke opstod i forbindelse med skaden.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Nævnet finder ligesom Codan, at behandlingen ikke har været den bedst mulige under de givne omstændigheder

Nævnet finder imidlertid ligesom Codan, at røntgenbilledet fra før den udførte tandud-trækning af tanden 7- viser, at der var mangelfuld kanttilslutning på kronen regio 6-, hvorfor der var behov for udskiftning af denne krone. Da behovet for udskiftning af kronen regio 6- således var til stede forud for udtrækning af tanden 7-, er dette behov ikke en følge af den udførte behandling og kan derfor ikke erstattes.

Nævnet tiltræder således Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.