Skip to content

2336-12

Skadetype: Varia - Infektion
Afgørelsetype: Forsinket diagnose – PFL § 3.1/KEL §21.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelsen ændret og hjemvist
Behandling: Tandbevarende behandling - Fyldning

Beskrivelse:

Mangelfuld fyldning. TSAN ændrede Codans afgørelse.

Mangelfuld fyldning. TSAN ændrede Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 48-årig kvinde, der regelmæssigt har konsulteret den samme tandlæge for undersøgelse og behandling i perioden fra den 10. november 2998 til den 27. maj 2011. Af journalen fremgår det, at der løbende blev foretaget almindelig konserverende behandling med rodbehandlinger, cariesbehandling og restaurering med fyldninger. Det fremgår i øvrigt af journalen fra den 20. januar 2008, at tænderne +4 og +5 mistes som følge af en ulykke i februar 2006, hvorfor de erstattes med en 4-leddet bro i februar 2008. Den 13. marts 2009 blev tanden 6+ plastfyldt, og den 18. august 2008 blev tanden 6- rodbehandlet. Den 21. oktober 2009 blev der foretaget plastfyldningsbehandling af tanden 6-. I 2009 blev tanden 6+ rodbehandlet over en længere periode. Den 16. april 2010 blev der foretaget plastfyldning af tænderne 5,4+. Den 31. august 2010 blev der foretaget klinisk undersøgelse med tandrensning samt behandling af caries i tanden 7+. Ved kontrol den 21. oktober 2010 blev tanden 6+ plastfyldt. Patienten skiftede herefter tandlæge, hvor der den 16. december 2010 blev konstateret et stort behandlingsbehov. Den 12. januar 2011 blev der diagnosticeret betændelse i tandnerven på tænderne 4+ og +8, rodspidsbetændelse på tanden 6+, dyb caries i tanden 6- samt insufficiente fyldninger/ hul i tænderne 7+,5+,7-,-5,-6,-7 og -8.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til den nødvendige udbedring af konsekvenserne af den mangelfulde behandling.

1. instans afgørelse:

I brev af 17. august 2012 traf Codan afgørelse om, at der er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om patientforsikring § 1, stk. 1, jf. § 3, stk. 1, og § 2, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at journalføringen frem til tandlægeskiftet i 2010 for så vidt angår cariesdiagnostik er mangelfuld. Der ses ikke indført tilstrækkelige notater omkring diagnoser og behandlingsmæssige overvejelser.

Codan fandt derfor, at det nu konstaterede behandlingsbehov vedrørende tænderne 4+ og +8 samt tabet af tanden 6- er en følge af den manglede diagnostik og rettidig behand-ling af caries. Bedst mulig behandling havde indebåret, at carieslæsionerne var diagno-sticeret tids nok til, at adækvat behandling havde kunnet iværksættes, hvorved tabet af tanden 6- og mérbehandlingen af tænderne 4+ og +8 med overvejende sandsynlighed var indgået.

Codan fandt dermed ikke, at der er foretaget rettidig diagnostik eller terapeutiske tiltag i overensstemmelse med den bedst mulige behandling under de givne omstændigheder.

Codan fandt dog, at røntgen og klinisk undersøgelse dokumenterer, at tænderne 7,5+,7- og -5,6,7,8 fremstår med behandlingskrævende caries eller mangelfulde fyldninger. Disse tænder kan alle restaureres tilfredsstillende med almindelig fyldningsterapi og restaurer-ing med kroner.

Codan vurderede derfor, at det nu konstaterede behandlingsbehov har årsag i patientens grundlidelse og den oprindelige nødvendige behandling heraf. Desuden vurderes det, at behovet for restaurering af tænderne 7,5,4+ og 7- med kroner allerede var til stede tidligere og derfor ikke er en følge af den forsinkede diagnostik og behandling af caries.  Samlet set fandt Codan dermed, at der er tale om gennemførelse af et udskudt behand-lingsbehov, der skulle have været udført under alle omstændigheder som følge af grund-lidelse caries. Gennemførelse af udskudt behandling er ikke en erstatningsberettigende skade, og der kan derfor ikke ydes erstatning hertil.

Codan fandt videre, at behandlingen med rodbehandling af tanden 6+ muligvis ikke har opfyldt forventningerne til en længere holdbarhedsperiode og/eller været i overensstem-melse med fagligt anerkendte principper, men behandlingen kan på det foreliggende grundlag omgøres under samme forudsætninger som den oprindelige behandling. Der er således tale om omgørelse af allerede udført behandling, og da omgørelse ikke er en skade i lovens forstand, kan der ikke ydes erstatning til denne del. Omgørelse af allerede udført behandling er et mellemværende mellem patienten og den tandlægen, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan der indgives klage til Regionstandlægenævnet eller indledes civilt søgsmål mod tandlægen.

Codan fandt i øvrigt, at i forhold til kronebehandlingen af tanden 6+ er der tilsvarende tale om gennemførelse af et udskudt behandlingsbehov som følge af grundlidelsen caries samt den svækkelse og udtrætning af tanden, som den nødvendige behandling heraf medfører.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Nævnet finder, at det nu opståede behov for rodbehandling, opbygning og krone af tanden 5+ med overvejende sandsynlighed er en følge af mangelfuld fyldning udført i april 2010. Der kan derfor ydes erstatning herfor og behandlingsoverslag skal fremsendes til Codan med henblik på godkendelse, før behandlingen påbegyndes.

 

 

Nævnet finder endvidere ligesom Codan, at rodbehandlingen i tanden 6+ kan omgøres på samme betingelser som forud for behandlingen. Omgørelse er – som oplyst af Codan – ikke omfattet af forsikringen. Det forhold, at rodbehandlingen ikke har været udført bedst muligt, er ikke i sig selv en skade i lovens forstand.

 

 

Nævnet finder desuden, at røntgenbilleder viser, at behovet for restaurering af tænderne 7+ og 7- med kroner allerede var til stede tidligere og derfor ikke er en følge af den for-sinkede diagnostik og behandling af caries. Der er derfor tale om gennemførelse af et udskudt behandlingsbehov som følge af den nødvendige behandling af grundlidelsen. Det forhold, at disse behandlinger ikke blev udført oprindeligt/ tidligere, har derfor ikke ændret behandlingsbehovet, og der er således alene tale om udskudt behandling.