Skip to content

2312-12

Skadetype: Varia - Infektion
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Tandbevarende behandling - Krone

Beskrivelse:

Udtrækning af tænder. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Udtrækning af tænder. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 29-årig kvinde, der i oktober 2009 havde beskadiget tænderne 1+1 ved faldtraume. Den 5. oktober 2009 blev der konstateret fraktur af 1+1, der var let løsnet, og der blev foretaget midlertidigt afdækning af brudfladerne. Den 19. oktober 2009 var der fortsat let løsning af tænderne 1+1, og den 21. oktober 2009 blev der indledt rodbehandling af tænderne 1+1. Efter flere behandlingsseancer blev tænd-erne rodfyldt den 16. november 2009, og den 7. december 2009 blev tænderne tilboret til støbte, stiftforankrede opbygninger. Den 14. december 2009 blev der cementeret støbte opbygninger, og den 14. januar 2010 blev kronerne cementeret på tænderne 1+1. Ved eftersyn den 16. marts 2010 er der ikke noteret forhold ved tænderne 1+1. Den 12. maj 2010 var der rødme og let hævelse af tandkødet ved tænderne 1+1, og kronerne blev beslebet på grund af hårdt bid. Desuden blev der ordineret et desinficerende middel. Ved kontrol den 15. oktober 2010 er der ikke noteret forhold ved tænderne. Den 16. decem-ber 2010 var der randrødme langs begge kronekanter og let hævelse. Det blev anbefalet grundig børstning og skylning med klorhexidin i 4 dage. Tilstanden skulle herefter obser-veres. Den 6. maj 2011 blev der taget røntgen af tænderne 1+1 – dog uden notater i journalen. Den 8. august 2011 anmeldte patienten det til sit skadeforsikringsselskab, som afslog at betale for yderligere behandling. Den 8. december 2011 tog tandlægen aftryk til smileprotese regio 1+1, der skulle anvendes som provisorium i fremstillings-perioden for implantatbaserede kroner regio 1+1.

1. instans afgørelse:

I brev af 24. august 2012 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

Codan fandt som konsekvens af en tidligere afgørelse, hvorefter der skete afvisning som følge af, at de konstaterede afvigelser vedrørende tænderne 1+1 kunne udbedres ved omgørelse, at udtrækning og erstatning af tænderne 1+1 med implantater er sket uden faglig indikation.

Codan fandt dog, at ved indsættelse af implantatbaserede kroner, der i situationen er at betragtes som fuldgod erstatning af 1+1, er der alene tale om formuetab. Formuetab er ikke omfattet af loven, som alene dækker fysisk skade.

Codan fandt derfor, at behandlingen hos tandlægerne muligvis ikke har opfyldt patientens forventninger og/ eller været i overensstemmelse med fagligt anerkendte principper. Dette er et mellemværende mellem patienten og tandlægerne. Ved uenighed kan der indgives klage til Regionstandlægenævnet eller indledes civilt søgsmål mod tandlægen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Nævnet finder ligesom Codan, at tænderne 1+1 kunne have været reddet ved kirurgisk rodbehandling og fremstilling af nye kroner med korrekt udført kanttilslutning. Der var dermed ikke indikation for udtrækning af tænderne og erstatning hermed med implan-tater. Der er imidlertid ikke grundlag for erstatning, da der ved indsættelse af implantat-baserede kroner alene er tale om formuetab, da implantater betragtes som fuldgod erstatning for tænderne 1+1. I den forbindelse henvises De til at gøre Deres eventuelle krav om tilbagebetaling af honorar herfor gældende over for tandlægen eller Regions-tandlægenævnet, som oplyst i Codans afgørelse

 

Nævnet tiltræder således Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

 

Det bemærkes dog, at hvis De ikke får medhold i Regionstandlægenævnet/ Lands-tandlægenævnet, vil sagen kunne genoptages i Codan.