2341/12

Beskrivelse:

Implantatbehandling, som ikke lykkedes. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 60-årig mand, der havde mistede tænderne 2+ og 1+ som følge af betændelse. Patienten henvendte sig derfor med henblik på implantat-behandling som erstatning for tænderne 2,1+ den 26. maj 2008. Ved røntgen samme dag blev der konstateret en større opklaring i knoglen. Der blev derfor den 7. august 2008 udført en operation for at inspicerer opklaringen. Ifølge journalen var der et hulrum i knoglen, som blev oprenset. Den 8. december 2009 var der ifølge røntgen større opklar-inger i knoglen i området svarende til tænderne 2,1+. Den 11. december 2009 blev der foretaget en CT-scanning af området, hvor det blev konstateret, at der stadig var et hulrum svarende til roden af tanden 1+. Patienten blev derfor anbefalet at fortsætte med at bruge delprotese som erstatning for tænderne. Ifølge journalen den 29. juni 2010 blev der planlagt operation og indsættelse af implantat. I øvrigt fremgår det, at tanden 1+ er fjernet på grund af mistanke om rodspidsbetændelse, men det viste sig at være tale om en nasopalantinal cyste. Den 26. september 2010 blev der igen foretaget CT-scanning, som viser, at implantatindsættelse i området 1+ ikke er muligt uden en større genopbyg-ning af knoglen. Ifølge journalen insisterede patienten på implantatløsning, og der blev derfor planlagt at lave et implantat svarende til tanden 2+ med et svæveled som erstat-ning for tanden 1+. Den 11. november 2011 blev der derfor indsat to implantater svarende til tænderne 2+ og 1+. Af journalen fra den 10. december 2010 fremgår det, at der er en betændelsesudgang ud for implantatet 2+, og der blev derfor givet penicillin. Den 15. december 2010 blev der udført kirurgisk rodbehandling af tanden +2. Den 4. januar 2011 var der betændelsesudgang ud for implantatet 1+ samt et større tab af knogle omkring implantaterne ifølge røntgenbillede. Begge implantater blev derfor fjernet den 7. januar 2011 på grund af næsten total tab af knogle. Af journalen den 31. marts 2011 fremgår det, at patienten er blevet tilbudt at få lavet en bro uden beregning som erstatning for de mistede tænder.

Patienten søger nu om erstatning for gener i form af bl.a. problemer med at spise, smerter, forhøjet tandhalse og mundtørhed.

1. instans afgørelse:

I brev af 29. august 2012 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

Codan fandt, at behandlingen med implantater som erstatning for tænderne 2+ og 1+ er udført under vanskelige forudsætninger, og behandlingen er ikke lykkedes. Det forhold, at en behandling ikke er lykkes, er ikke en erstatningsberettigende skade i lovens forstand.

Codan vurderede i den forbindelse, at generne i form af smerter i forlængelse af opera-tionen er naturlige og forventelige, og problemerne med at spise med delprotesen var netop årsag til, at der trods prognosen alligevel blev forsøgt behandling med implantat-forankrede tænder.

Codan fandt endvidere, at forhøjede tandhalse og mundtørhed ikke kan henføres til behandlingen med implantater.

Codan fandt desuden, at efter en periode med heling af gummen vil tilstanden svare til forholdene inden operationen, og dermed er der ikke sket en erstatningsberettigende skade.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Nævnet finder ligesom Codan, at implantatbehandlingen regio 2,1+ er udført bedst muligt under vanskelige forhold, men uden held. Der er således tale om en behandling, der ikke er lykkedes og det forhold, at en behandling ikke lykkes udgør ikke i sig selv en skade i lovens forstand.

Nævnet finder endvidere, at forhøjede tandhalse og mundtørhed ikke kan henføres til den udførte implantatbehandling.

Nævnet tiltræder således Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.