2343-12

Beskrivelse:

Nerveskade i forbindelse med kirurgisk rodbehandling. TSAN ændrede Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 57-årig kvinde, der den 18. marts 2011 fik foretaget en kirurgisk rodbehandling af tanden 4-. Ifølge journalen blev der konstateret en tæt relation mellem hullet i kæben, hvor nerven træder ud af kæben, og patienten blev informeret om, at der var risiko for føleforstyrrelse ved hagenerven. Under operation kunne hullet, hvor nerven træder ud af kæbeknoglen, erkendes umiddelbart i relation til betændelsesvævet. Efter afskæring af rodspidsen og fjernelse af betændelsesvævet sås hagenerven overrevet. Det blev forsøgt at sammensy vævet ved nerven for at holde de to nerveender sammen. Den 21. marts 2011 var bedøvelsen ved at lette, men patienten oplevede, at der stadig var en fornemmelse af en hævelse i området. Af journalnotat fra den 28. marts 2011 fremgår det, at der er nedsat følsomhed svarende til underlæben, men at der var sket en kraftig forbedring over natten. Patienten følte stikken og prikken, ligesom hun kunne mærke nap med pincet, men uden afværgesituation. Tandlægen tog kontakt til en professor på Rigshospitalet, som tilbød at sy nerven sammen. Tandlægen henviste derfor patienten hertil den 29. marts 2011. Den 4. maj 2011 fik patienten softlaserbehandling. I den forbindelse er det journaliseret, at der var fremgang i området, og at der var kommet lidt følelse i underlæben, men nedsat følelse på hagen. Patienten kunne svagt mærke nap med pincet. Ifølge journalen fra den 11. maj 2011 var der bedring i tilstanden, og patienten blev på ny behandlet med softlaser. Den 18. maj 2011 blev patienten igen behandlet med softlaser, og det fremgår af journalen, at patienten ikke havde oplevet ændringer siden 11. maj 2011. Der blev igen givet softlaser den 1. juni 2011. Af journalen fra den 3. oktober 2011 fremgår det, at patienten ikke var interesseret i at blive behandlet i området igen, og at der var en lille bedring. Den 22. marts 2012 blev patienten undersøgt på Rigshospitalet. Af journalen herfra fremgår det, at der er sket betydelig bedring over tid, men at der er fortsat er nedsat følsomhed og ubehag ved varme og kulde. Endvidere er der konstant tykhedsfornemmelse. Ved den neurosensoriske undersøgelse blev der målt en sumscore på 13 i højre side og 21 i den raske venstre side.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til transport samt godtgørelse for varigt mén.

1. instans afgørelse:

I brev af 29. august 2012 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1-4.

Codan fandt, at behandlingen er udført i overensstemmelse med, hvad der efter tandlægefaglig videnskab og erfaring har været det bedst mulige i den givne situation. Behandlingen har således været i overensstemmelse med bedste specialiststandard på det pågældende område.

Codan har i den forbindelse lagt vægt på, at der var en absolut og ufravigelig indikation for den kirurgisk rodbehandling, og tandens relation til nabostrukturerne var belyst med oversigtsrøntgen og et enoralt røntgenbillede. Røntgenoptagelsen dokumenterer med tydelighed en større cyste omkring hullet i kæben, hvor læbenerven træder ud, og der var ubetinget indikation for kirurgisk rodbehandling af tanden, idet fornyet rodbehandling gennem kronen ikke var mulig på grund af stiftforankret opbygning.

Codan fandt tilsvarende ikke, at der var tale om en skade som følge af en apparaturfejl eller at en alternativ behandlingsmetode kunne være anvendt.

Codan fandt endvidere, at skaden i form af føleforstyrrelser/ ændringer i læbe/hage ikke er tilstrækkelig sjælden til at opfylde lovens krav om sjældenhed. Skaden er heller ikke tilstrækkelig alvorlig set i forhold til den grundlidelse, som patienten blev behandlet for.

Codan har i den forbindelse lagt vægt på, at føleforstyrrelser/ ændringer opstår i mere end 2% af tilsvarende tilfælde, hvor nerven er placeret så tæt på kæben.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Nævnet finder, at bedst mulig behandling havde tilsagt, at hagenerven var blevet skånet i forbindelse med operationen den 18. marts 201, idet betændelsen vurderes ikke at være i umiddelbar nærhed af nerven. Det ville derfor med overvejende sandsynlighed have været muligt for en erfaren specialist at undgå at beskadige nerven.

Nævnet finder således, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1. Sagen hjemvises derfor til Codan med henblik på fastsættelse af erstatningens størrelse og omfang.