Skip to content

2306-12

Skadetype: Varia - Infektion
Afgørelsetype: Specialistmålestokken - PFL § 2.1.1/KEL§ 20.1.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelsen ændret og hjemvist
Behandling: Tandbevarende behandling - Krone

Beskrivelse:

Rodspidsbetændelse med tab af tand til følge. TSAN ændrede Codans afgørelse.

Rodspidsbetændelse med tab af tand til følge. TSAN ændrede Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 42-årig kvinde, der har konsulteret den samme tandlæge siden 2004. I december 2005 knækkede tanden +7 og blev herefter uden yder-ligere rodbehandling forsynet med en stift retineret opbygning den 27. juli 2007 og der-efter med krone den 3. august 2007. I januar/ februar 2010 blev tanden +6 rodbehandlet på grund af smerter. Den 1. marts 2010 blev tanden +5 behandlet med en plastisk fyldning og den 17. marts 2010 blev tanden +6 opbygget og kronebehandlet. Ifølge journalen fra juli 2010 blev det anbefalet at kronebehandle tanden -6. I december 2012 skiftede patienten tandlæge, som diagnosticerede flere behandlingskrævende tilstande, herunder at fyldningen på +5 skal omgøres, tanden +7 skal rodbehandles og have en ny krone, tanden +6 skal have ny krone og tanden -6 skal ligeledes kronebehandles.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til den skadesudbedrende behandling.

1. instans afgørelse:

I brev af 19. juli 2012 traf Codan afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at skaden i form af rodspidsbetændelse og behov for kirurgisk rodbehand-ling af tanden +7 med overvejende sandsynlighed er en følge af den udførte behandling. Bedst mulig behandling havde indebåret, at den oprindeligt udførte rodbehandling var blevet omlavet inden den udførte stift- og kronebehandling. Behandlingen har derfor ikke været bedst mulig under de givne omstændigheder.

Der kan derfor ydes erstatning for udgifterne i forbindelse med en kirurgisk rodbehand-ling af tanden. Der kan godkendes max. 5.000 kr. til denne behandling. Der skal dog efter sædvanlig praksis ske et fradrag i denne erstatning svarende til patientens sparede udgifter til omgørelse af den oprindelige rodbehandling. Dette fradrag er begrundet i det behov for behandling, som patienten ville have haft, hvis tanden +7 skulle have været bevaret på længer sigt. Fradraget kan opgøres til 2.000 kr., og erstatningen udgør hefter max. 3.000 kr.

Codan fandt videre, at den planlagte kronebehandling af tanden -6 har årsag i patientens grundlidelse caries og den svækkelse og udtrætning af tanden som den nødvendige behandling heraf medfører. Det vurderes ligeledes, at kronebehandlingen kan udføres på samme præmisser nu som i 2010, og der er derfor tale om gennemførelse af et udskudt behandlingsbehov som følge af grundlidelsen. Udførelse af udskudt behandling er ikke en erstatningsberettigende skade i lovens forstand.

Codan fandt desuden, at behandlingen af tænderne +5,+6 og +7 med henholdsvis plastisk fyldning og kroner muligvis ikke har opfyldt forventningerne til en længere holdbarhedsperiode og/ eller været i overensstemmelse med fagligt anerkendte principper, men behandlingen kan på det foreliggende grundlag omgøres under samme forudsætninger som den oprindelige behandling. Der er således tale om omgørelse af allerede udført behandling, og da omgørelse ikke er en skade i lovens forstand, kan der ikke ydes erstatning til denne del jf. KEL § 19, stk. 1. Omgørelse af allerede udført behandling er et mellemværende mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan der indgives klage til Regionstandlægenævnet eller indledes civilt søgsmål mod tandlægen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Nævnet finder, at tabet af tanden +7 har årsag i den udførte behandling. Der kan derfor ydes erstatning for udgifterne til implantat regio +7. Behandlingsoverslag skal fremsendes til Codan med henblik på godkendelse, før behandlingen påbegyndes.

 

Nævnet finder endvidere, at røntgen og journal dokumenterer, at tanden +6 havde rodspidsbetændelse inden kronebehandlingen i 2010. Bedst mulig behandling havde derfor tilsagt, at den tidligere udførte rodbehandling var blevet omlavet inden den udførte stift- og kronebehandling i 2010. Der kan derfor ydes erstatning for udgifterne til rodresectionen foretaget den 31. januar 2013 på i alt 4.109,46 kr.

 

Nævnet finder endvidere, at plastfyldningen i tanden +5 og kronebehandlingen af -6 kan omgøres på samme betingelser som forud for de oprindelige behandlinger Omgørelse er – som oplyst af Codan – ikke omfattet af forsikringen. Det forhold, at behandlingerne muligvis ikke har været udført bedst muligt, er ikke i sig selv en skade i lovens forstand.