2349-12

Beskrivelse:

Forsinket diagnostik af caries med tab af tand til følge. TSAN ændrede Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 54-årig kvinde, der konsulterede tandlægen første gang den 19. oktober 2010. I den forbindelse blev der diagnosticeret caries i tanden 7-. Tanden 7- blev derfor behandlet for caries den 5. november 2010, hvor tanden blev forsynet med en plastisk fyldning. Ifølge journalen fra samme dag var cariesangrebet i tanden dybt. Efterfølgende var tanden temperaturfølsom, hvorfor den blev penslet med fluorlak flere gange uden resultat. Ved kontrol den 6. september 2011 blev der ikke diagnosticeret behandlingskrævende caries i tanden 7-. Patienten skiftede herefter tandlæge, som ved klinisk undersøgelse den 10. oktober 2011 diagnosticeret caries i tænderne 5+,+5 og 7-. Tanden 7- blev derfor den 8. november 2011 behandlet for omfattende caries, og i forbindelse med behandlingen blev tandens nervekammer gennembrudt, så tanden måtte rodbehandles. I forbindelse med renboringen blev tanden svækket, så den ikke kunne bevares på grund af manglende resttandsubstans. Der er derfor nu stillet en behandling med en implantatbåret krone i udsigt.

Patienten søger derfor nu om erstatning for afholdte og fremtidige udgifter i forbindelse med behandlingen af tanden 7-.

1. instans afgørelse:

I brev af 22. august 2012 traf Codan afgørelse om, at der er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1, og § 20, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at bedst mulig behandling havde indebåret, at tanden 7- tidligere var blevet renboret og rodbehandlet, således at den med overvejende sandsynlighed kunne være bevaret.

Codan fandt dermed ikke, at der er foretaget rettidig diagnostik eller terapeutiske tiltag i overensstemmelse med den bedst mulige behandling under de givne omstændigheder.

Patienten er derfor berettiget til erstatning for udgifterne til den skadesudbedrende behandling i forbindelse med tabet af tanden 7- og erstatning af denne med implantat-båret krone. Der skal dog efter sædvanlig praksis ske et fradrag i erstatningen svarende til patientens udgifter i forbindelse med rodbehandling, opbygning og kronebehandling af tanden 7-, da denne behandling under alle omstændigheder ville have været nødvendigt for at bevare tanden på længere sigt, og derfor skyldes patientens grundlidelse og ikke den udførte behandling. Fradraget opgøres til i alt 11.000 kr.

Codan fandt i øvrigt ikke, at patienten var berettiget til yderligere erstatning/godtgørelse.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Nævnet finder, at røntgenbillede fra den 19. oktober 2010 viser en resorption i tanden 7-. Det findes derfor overvejende sandsynligt, at tanden 7- allerede på daværende tidspunkt ikke kunne reddes. I den forbindelse vurderes det, at røntgen fra 2008 ikke viser tegn på resorption, og der er dermed ikke grundlag for at antage, at en begyndende resorption burde have været diagnosticeret tidligere end i 2010. Tabet af tanden har derfor årsag i tandens grundlidelse i form af en resorption og ikke den udførte tandbehandling eller mangel på samme.

Nævnet finder således, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1. Retten til den erstatning, som blev tilkendt ved Codans afgørelse, er hermed bortfaldet.