Skip to content

2381-13

Skadetype: Varia - Infektion
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Tandkød og støttevæv - Tandrensning

Beskrivelse:

Rodspidsbetændelse efter tandrensning. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Rodspidsbetændelse efter tandrensning. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 71-årig kvinde, der den 30. januar 2012 fik lavet en tandrensning. Den 18. april 2012 konsulterede patienten tandlægen på grund af smerter i venstre side af overkæben. Røntgen beskrives med en tæt krone på tanden +4 og ingen caries. Der var dog obs for tendens til opklaring.. Den 2. maj 2012 oplevede patienten konstante smerter fra området, og der blev konstateret rodspidsbetændelse ved tanden +4. Der blev derfor ordineret penicillin samt medgivet tid til en kirurgisk rodbehandling. Den 1. juni 2012 fik patienten udført kirurgisk rodbehandling regio +4, og den 15. juni 2012 blev suturerne fjernet samt konstateret pæn heling i regio.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til den kirurgiske rodbehandling samt for den udførte tandrensning.

1. instans afgørelse:

I brev af 30. januar 2013 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

Codan fandt ikke, at der er dokumenteret sammenhæng mellem patientens smerter efter rodspidsbetændelse på tanden +4, og den behandling, som patienten fik udført for ca. 20 år siden, hvor tanden +4 blev rodbehandlet og forsynet med krone.

Codan fandt det ej heller dokumenteret, at der er sket en skade som følge af tandrens-ningen, og der kan derfor ikke ydes erstatning i henhold til loven.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Nævnet finder ligesom Codan, at det er usandsynligt, at den udførte tandrensning den 30. januar 2012 er årsagen til, at der efterfølgende opstod rodspidsbetændelse, som måtte behandles med en kirurgisk rodbehandling. De efterfølgende gener har derfor årsag i tandens grundlidelse.

 

Nævnet tiltræder derfor Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.