2471-13

Beskrivelse:

Behandling med bro. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 66-årig kvinde, der den 8. maj 2007 fik behandlet tanden +3 med ny rodstift og parapulpalstift og plastopbygning før cementering af kronen. I den forbindelse er det noteret, at der burde fremstilles en bro fra tanden +1 over tanden +5 til tanden +7. Den 31. marts 2008 blev der lavet en ny plastopbygning på rodskruen +5. Den 16. april 2008 blev der taget aftryk til bro mellem tænderne +1,5,7, som blev cementeret den 8. maj 2008. I 2009 skiftede patienten tandlæge og den 3. marts 2010 blev der noteret, at der var begyndende caries i kronekanten ved tanden +1. Patienten blev instrueret i renhold og orienteret om behandlingsmulighederne i form af enten ny bro eller reparation med plast, hvis cariesangrebene udviklede sig. Den 9. maj 2011 blev noteret, at der var caries i kronekanterne på tænderne 1+1. Desuden blev der igen talt om prognosen for broerne i højre og venstre side af overkæben samt at den bedste behandling ville være at fjerne broerne, rense tænderne for caries og fremstille nye broer. Patienten ønskede imidlertid at bevare broerne så længe som muligt. Den 9. maj 2012 noterede en tredje tandlæge inkomplet rodfyldning af tænderne +5 og +7, kort rodskrue i +5 og moderat fæstetab på begge tænder. Tandlægen beskrev desuden brokonstruktionen som lettere løs, incl. tandløsning, der sandsynligvis var en følge af et langt buet brospand. Pasformen på kronerne +1 og +7 blev endvidere beskrevet som værende ikke optimal. Patienten blev informeret om, at situationen var uholdbar på sigt, og at konstruktionen burde laves om eller ændres. Forholdene ved broen i højre side blev betegnet som svarende til venstre side, men knap så graverende. Tandlægen foreslog deling af broen ved tanden +1 og erstatning af +3 og +4 med implantater, mens kronerne på tænderne +5 og +7 blev anbefalet bevaret. Ifølge journalen fra den 4. juni 2012 var patienten blevet henvist til en fjerde tandlæge, som den 28. juni 2012 noterede, at broen i højre side af overkæben fungerede godt, mens patienten oplevede periodevis tyggeømhed og vandring af fronten i venstre side. Den 7. august 2012 blev de forskellige behandlingsmuligheder drøftet. Den 23. august 2012 blev patienten orienterede om behandlingsmuligheder i form af enten indsættelse af implantater i venstre side, ny bro fra tanden 1+ til tanden +6 og siden lignende behandling i højre side, 4 implantater og aftagelige protese med tryklåse i overkæben eller implantatbaseret fuldbro i overkæben. Det blev besluttede at anmelde skaden til forsikring med henblik på anerkendelse af, at brofremstillingen i venstre side af overkæben har medført tab af tænderne +1,+5 og +7.

Patienten søger derfor nu om erstatning for udgifterne til implantater og fast bro.

1. instans afgørelse:

I brev af 22. maj 2013 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

Codan fandt, at fremstillingen af en bro med stort buet brospand i fronten, hvor bropillerne havde fæstetab på ca. 50%, er risikabel.

Codan fandt endvidere, at der kan fremstilles en ny bro på samme vilkår som oprindeligt. Såfremt der lavet en ny bro, er der tale om omgørelse, hvilket ikke er omfattet af loven. Hvis der besluttes en anden løsning, er det fordi bropillerne ikke findes egnede til anvendelse til ny bro. I så fald er der tale om den behandling, som skulle have været udført oprindeligt.

Codan fandt således, at behandlingen med bro på tænderne +1,+5,+7 muligvis ikke har opfyldt forventningerne til en længere holdbarhedsperiode og/ eller været i overens-stemmelse med fagligt anerkendte principper, men behandlingen kan på det foreliggende grundlag omgøres under samme forudsætninger som den oprindelige behandling.

Der er således tale om omgørelse af allerede udført behandling, og da omgørelse ikke er en skade i lovens forstand, kan der ikke ydes erstatning til denne del jf. KEL § 19, stk. 1. Omgørelse af allerede udført behandling er et mellemværende mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan der indgives klage til Regions-tandlægenævnet eller indledes civilt søgsmål mod tandlægen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 22. maj 2013 med den af Codan anførte begrundelse.

Nævnet finder, at en sammenligning mellem røntgenbilleder fra januar 2003 og februar 2008 viser et forøget fæstetab på tænderne +5 og +7, således at der på disse tænder i 2008 var omkring 50% fæstetab. Som følge heraf og det omliggende vævs tilstand var prognosen for den valgte brokonstruktion tvivlsom, men dette var ikke årsagen til, at tænderne +1,5,7 mistedes. Der er således forsøgt en behandling på et tvivlsomt grundlag, og denne behandling lykkedes ikke. Selve det forhold, at en given behandling ikke lykkes, udgør ikke en skade i lovens forstand. Det findes således overvejende sandsynligt, at den behandling, der nu skal udføres, svarer til den behandling, der oprindeligt skulle have været udført for at opnå en holdbar brokonstruktion. 

Nævnet tiltræder således Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk.1.

For så vidt angår eventuelt krav på tilbagebetaling af honorar for den oprindelige udførte brobehandling skal Nævnet henvise Dem til at gøre Deres eventuelle krav gældende over for den behandlende tandlæge.