Skip to content

2472-13

Skadetype: Skade på rod - Rodfraktur
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Rodbehandling - Bearbejdning af rodkanal

Beskrivelse:

Parietal perforation og efterfølgende tab af tand. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Parietal perforation og efterfølgende tab af tand. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 72-årig mand, der havde en gammel bro i venstre side af overkæben. Den 13. december 2006 noterede anden tandlæge, at patienten havde været øm ved tygning i venstre side af overkæben. Der blev ikke fundet noget klinisk, men tandlægen noteret obs for en eventuel død nerve i tanden+7 (+6). Den 28. september 2010 blev det konstateret, at broen sad løs på tanden +6. Det blev derfor aftalt, at der skulle fremstilles en ny bro på tænderne +3 til +6. Den 15. oktober 2010 blev den forbedrende behandling til broen foretaget, og den 1. november 2010 blev broen cementeret. Den 27. september 2011 var der knækket et lille stykke porcelæn af broen ved tanden +4, hvilket blev slebet til. Den 5. marts 2012 henvendte patienten sig, da tanden +6 var øm ved lette slag. Patienten havde været forkølet og fik ordineret penicillin. Det blev aftalt, at der skulle foretages rodbehandling af tanden +6, hvis symptomerne fortsatte. Dem 24. april 2012 henvendte patienten sig for første gang hos den behandlende tandlæge, hvor det blev konstateret at røntgen regio +6 viste apical opklaring. Den 15. maj 2012 blev tanden +6 rodbehandlet. I den forbindelse blev det noteret, at der i rodkanalerne var en levende nerve med betændelse, og at rodkanalerne lå meget højt oppe i rødderne og var svære at lokalisere. Patienten blev informeret om, at der i forbindelse med behandlingen skete en skævboring med gennembrud af tandkronens underside til røddernes delingssted. Den 29. maj 2012 blev patienten henvist til en specialtandlæge for behandling af den gennemborede kronebund. Ifølge specialtandlægen viste medfølgende røntgen en total mangel på tandbærende knogle omkring den ganenære rod samt et stort tab af knogle omkring den bageste, yderste rodkomponent. Specialtandlægen konkluderede derfor, at det ikke var muligt at redde tanden +6. Der planlægges derfor fjernelse af tanden +6, isættelse af et implantat og fremstilling af en ny bro.

Patienten søger derfor nu om erstatning for udgifterne hertil.

1. instans afgørelse:

I brev af 16. april 2013 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

Codan fandt, at behovet for implantat for tanden +6 er en følge af den svækkelse og udtrætning, der er sket af tanden på grund af den oprindelige nødvendige behandling af grundlidelsen caries.

Codan fandt i den forbindelse, at tanden +6 i marts 2012 var svækket i en sådan grad,  at den var behandlingsbegrænset til fjernelse. Røntgen fra 24. april 2012, fra før rod-behandlingen blev påbegyndt, viste, at tanden +6 var svækket parodontosemæssigt, idet den havde mistet knogle på den bageste, yderste rod og imellem rødderne. Den 15. maj 2012 ses endvidere en total mangel på knogle om den ganenære rod.

Codan fandt videre, at rodkanalerne var så svært tilgængelige, at tanden i forbindelse med lokalisationen af dem blev svækket yderligere, og dermed blev tanden uanvendelig som fortsat bropille. Skævboringen var uheldig, men samtidig forståelig, næsten forventelig i en så tilkalket rod.

Codan fandt derfor, at der ikke er tale om en skade i lovens forstand, men at patienten mister tanden som følge af grundlidelsen.

Hvorvidt behandlingen har opfyldt forventningerne om holdbarhed og funktionsperiode er alene et spørgsmål mellem patienten og tandlægen. Et eventuelt krav om tilbagebetaling for den første behandling må i stedet fremføres overfor tandlægen, der har udført behandlingen. Ved uenighed kan der indgives klage til Regionstandlægenævnet eller indledes civilt søgsmål mod tandlægen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 16. april 2013 med den af Codan anførte begrundelse.

Nævnet finder, at røntgenbillede fra den 24. april 2012  viser, at tanden +6 var stærkt svækket som følge af paradentose, idet tanden har ½-2/3 knogletab på den distofaciale rod. Det findes derfor overvejende sandsynligt, at tanden +6 mistes som følge af grundlidelsen caries og parodontose og ikke den parietale perforation.

Selv om det ikke kan udelukkes, at betændelsestilstanden har sammenhæng med kronebehandlingen, udgør den alligevel ikke en erstatningsberettigende skade, da der i så fald er tale om en så hyppigt forekommende, hændelig komplikation, at den ikke omfattes af klage- og erstatningslovens § 20, stk. 1, nr. 4. Som nævnt findes det dog overvejende sandsynligt, at tanden mistes som følge af dens forudbestående tilstand.

Nævnet tiltræder således Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.