2321/12

Beskrivelse:

Forsinket diagnostik af caries. TSAN ændrede Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 46-årig kvinde, der regelmæssigt har konsulteret den samme tandlæge i perioden fra den 15. marts 1999 til den 7. oktober 2010. Den 15. november1999 blev tanden -6 behandlet med en plastfyldning. Den 31. oktober 2003 henvendte patienten sig med hævelse ved regio -6, og rodbehandling blev indledt. Den 2. december 2003 blev rodbehandlingen afsluttet med en flerfladet fyldning. Den 4. januar 2005 var der revne i tanden -6 ??, og patienten blev informeret om optimal renhold heraf. Desuden blev der foretaget en flerfladet fyldning i tanden. Den 8. marts 2005 blev der foretaget fyldningsbehandling af tanden 6+ på grund af insufficient restaurering.  Ved kontrol den 7. oktober 2010 blev der foretaget klinisk undersøgelse og tandrensning uden yderligere bemærkninger. Patienten rettede herefter henvendelse til ny tandlæge den 8. april 2011 på grund af en knækket tand -6. Undersøgelse og røntgen viste, at tanden ikke kunne reddes. Tanden blev derfor trukket ud den 5. maj 2011, hvor der tillige blev diagnosticeret middel til dyb caries i tænderne 7+,6+,5+,+4 og 7-. Desuden blev der konstateret insufficient restaurering/ knækket tandflade ved tanden -7. Ifølge journalen var der ingen symptomer fra tænderne. Patienten blev anbefalet at få foretaget behandling for parodontose og deraf fordybede tandkødslommer. Den 10. maj 2011 blev der foretaget behandling af caries i tænderne 7+,6+,5+,+4 og 7-. I den forbindelse blev det konstateret, at carieslæsionerne var dybe med tæt relation til tandnerven. Der blev foretaget gradvis renboring af tænderne samt restaurering med fyldninger i komposit plast. Desuden blev der taget røntgen af samtlige små og store kindtænder. Den 8. juni 2011 blev der foretaget almindelig parodontalbehandling med tandrodsrensning af tænderne 7+,6+ og +7. Ifølge fremsendt behandlingsoverslag skal rodbehandlingen af tanden -7 omgøres.

Patienten søger nu om erstatning for den skadesudbedrende behandling.

1. instans afgørelse:

I brev af 3. juli 2012 traf Codan afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1, og § 20, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at journalføringen frem til tandlægeskiftet i 2006 for så vidt angår caries-diagnostik er mangelfuld. Der er ikke indført tilstrækkelige notater om diagnoser og behandlingsmæssige overvejelser. Der er ikke anført oplysninger om, at patienten som følge af kost- eller drikkeuvaner, medicinindtagelse eller andet skulle være særligt disponeret for udvikling af caries, og der er ikke foretaget en kritisk vurdering af patientens hjemmetandpleje med henblik på eventuel motivation og instruktion til forbedring heraf. Endelig har patienten ikke udvist nedsat samarbejdsvilje, afslået anbefalede behandlinger eller vist manglende evne eller ulyst til at bevare tænderne. Sammenfattende vurderes det, at tandlægens diagnostiske og behandlingsmæssige niveau ikke har været bedst mulig under de givne omstændigheder.

Codan fandt herefter, at tabet af tanden -6 skyldes ubehandlet caries. Bedst mulig behandling havde indebåret, at carieslæsionen var diagnosticeret og behandlet rettidigt, hvorved tabet af tanden med overvejende sandsynlighed kunne være undgået.

Codan fandt videre, at tænderne 7+,6+,5+,+4 og 7- kan restaureres tilfredsstillende med almindelig fyldningsterapi. Behandlingen af tænderne med fyldninger svarer til den behandling, som skulle være udført under alle omstændigheder som en følge til grundlidelsen caries, også selv der var diagnosticeret og iværksat behandling tidligere. I den forbindelse fandt Codan dog, at hvis der indenfor rimelig tid opstår et behov for rodbehandling af tænderne og dette behandlingsbehov har årsag i den manglende rettidige diagnostik og behandling af caries kan forholdet genanmeldes med henvisning til skadenr.

Codan fandt desuden, at rodbehandlingen i tanden -7 skal omgøres. Omgørelse af allerede udført behandling er alene et mellemværende mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan der indgives klage til Regionstandlæge-nævnet eller indledes civilt søgsmål mod tandlægen.

Codan fandt endvidere, at der er fundet fordybede tandkødslommer ved tænderne 7+,6+ og +7, hvorfor der skal udføres en almindelig parodontal behandling. Denne behandling kan udføres på samme præmisser nu, som hvis der var diagnosticeret og iværksat behandling tidligere. Der kan derfor ikke ydes erstatning for udgifterne i forbindelse med denne behandling, da behandlingen skulle være udført under alle omstændigheder som følge af den nødvendige behandling af grundlidelsen parodontose.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet ændrer Codans afgørelse af 3. juli 2012, som anført nedenfor.

Nævnet finder, at det er overvejende sandsynligt, at den mangelfulde diagnostik og behandling af caries er årsagen til, at tænderne 6,5+5 og -7 nu skal restaureres. Der kan derfor ydes erstatning for udgifterne til den nødvendige restaurering heraf. Nævnet vil i den forbindelse anbefale, at man laver overdækket guldindlæg, hvor det kan lade sig gøre. I så fald skal nyt behandlingsoverslag herpå fremsendes til Codan med henblik på godkendelse, før behandlingen påbegyndes. Såfremt dette ikke måtte ønskes, kan behandlingsoverslag af 3. september 2013 godkendes for så vidt angår tænderne 6+ og -7. Regning efter endt behandling skal fremsendes til Codan med henblik på udbetaling af erstatning. For så vidt angår tænderne 5+5 skal der fremsendes et nyt behandlings-overslag til Codan med henblik på godkendelse, før behandlingen påbegyndes.

Nævnet finder, at revision af rodbehandling af tanden -7 kan omgøres på samme betingelser som forud for den oprindelige behandling. Omgørelse er – som oplyst af Codan – ikke omfattet af forsikringen. Det forhold, at rodbehandlingen eventuelt ikke er udført bedst mulig, udgør ikke i sig selv en skade i henhold til loven.

Nævnet finder, at for så vidt angår behandlingen med fyldning i tanden 7- er der tale om udskudt behandling, og der foreligger dermed ikke en skade i lovens forstand. Der kan derfor ikke ydes erstatning for udgiften hertil.

I det øvrige tiltrædes Codans afgørelse, herunder om ret til erstatning for den mistede tand -6.