Skip to content

2400-13

Skadetype: Bidfunktionsgener
Afgørelsetype: Specialistmålestokken - PFL § 2.1.1/KEL§ 20.1.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Andet - Bidfunktionsbehandling

Beskrivelse:

Bidhævningsbehandling. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Bidhævningsbehandling. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 69-årig kvinde, der har konsulteret den samme tandlæge siden 1996. Allerede da havde patienten et behandlingskrævende tandsæt med flere usikre tænder. Patienten havde aftagelige delproteser i over- og underkæben, som frem til 2005 blev udvidet af flere omgange efter fjernelse af tænder. I 2005 blev det besluttet at foretage en behandling med fastsiddende protetik. Ifølge journalen fra den 16. februar 2005 blev en behandling med bidhævning, implantatet og broer til en pris på 110-160.000 kr. omtalt. Den 20. maj 2005 blev det aftalt at foretage behandling med implantater regio +4,5, brobehandling i overkæben fra tanden 7+ til 3+ samt implantat-bårne kroner regio +4,5. Ifølge journalen accepterede patienten samme dag en pris på 155.000 kr. Behandlingen blev påbegyndt den 26. maj 2005 med bidhævning på de aftagelige proteser, og det blev angivet, at biddet blev hævet 3 mm. I perioden frem til august 2005 blev broerne i underkæben samt implantaterne regio +4,5 udført. I begyndelsen af 2006 blev der fremstillet broer og kroner i overkæben. Da patienten fandt, at behandlingen ikke levede op til forventningerne, indgav hun en klage over denne i 2007. På den baggrund konkluderede Tandlægenævnet og Landstandlægenævnet i 2007, at behandlingen skal omgøres og honoraret skal tilbagebetales.

Patienten ønsker nu erstatning for den skadesudbedrende behandling i forbindelse med, at der ved større protetisk behandling etableres en symptomfremkaldende og ustabil tyggefunktion, hvilket nu kræver fastlæggelse af ny sammenbidsposition ved hjælp af bidfunktionsskinne.

1. instans afgørelse:

I brev af 8. marts 2013 traf Codan afgørelse om, at patienten er berettiget til i alt 9.000 kr. i erstatning.

Codan fandt, at patienten er berettiget til 2.500 kr. i erstatning for udgiften til fastlæggelse af behandlingsbehovet.

Codan fandt endvidere, at patienten ligeledes er berettiget til erstatning for udgifterne i forbindelse med skinnebehandling på 6.500 kr. jf. den tidligere afgørelse af 15. april 2010.

Codan fandt herefter, at patienten ikke var berettiget til yderligere erstatning eller godtgørelse.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 8. marts 2013 med den af Codan anførte begrundelse.

Nævnet tiltræder således, at forsikringen ikke omfatter udgifterne til eventuel omgørelse af behandlingen. Dette gælder også for eventuelle merudgifter ved, at omgørelsen bliver dyrere end den oprindelige behandling, herunder udgifter i forbindelse til fjernelsen af implantater.

Nævnet finder endvidere, at der kan ydes erstatning for udgiften til fastlæggelse af behandlingsbehovet på i alt 2.500 kr., og at der kan tilkendes erstatning for bidskinnebehandling på 6.000 kr. i forbindelse med omgørelse af behandlingen. Erstatningen kan dog først komme til udbetaling ved fremsendelse af en regning herfor.

Nævnet finder desuden, at for så vidt angår de fremtidige udgifter til behandling er disse udgifter en følge af grundlidelsen parodontose og ikke en følge af behandlingen. I den forbindelse bemærkes det, at det forhold, at De har fået paradontose ikke i sig selv er en følge af behandlingen eller mangel på samme men har årsag i forhold ved Dem selv. De vil derfor have udgifter til behandling af paradentosen fremadrettet som følge af grundlidelsen paradentose, og skal derfor selv afholde disse udgifter. Patientforsikringen dækker kun udgifter, der er en følge af skaden og derfor ikke udgifter, der skulle have været afholdt under alle omstændigheder.

Nævnet tiltræder derfor i sin helhed Codans afgørelse om erstatningens størrelse og omfang.