Skip to content

2406-13

Skadetype: Negativ påvirkning af implantat - Tab af implantat
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Implantologi

Beskrivelse:

Implantatbehandling. Omgørelse. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Implantatbehandling. Omgørelse. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 33-årig kvinde, der i 2004 var udsat for et traume, som påvirkede tænderne 1+ og +1 negativt, således at der opstod en lokalfraktur af knoglen svarende til tanden 1+. Knoglefrakturen blev derfor behandlet og tænderne 1+ og +1 blev rodbehandlet i 2004. Den 11. maj 2005 var tanden 1+ løs og med et betydeligt tab af knogle. Tanden 1+ var derfor tabt, hvorfor tanden blev fjernet den 7. september 2005. Den 10. januar 2006 blev der foretaget genopbygning af knoglen samt indsat et implantat svarende til tanden 1+. Den 20. marts 2006 blev der monteret en forbindelses-del på implantatet og den 20. marts 2006 blev der påsat en porcelænskrone. Allerede den 18. maj 2006 blev der konstateret en begyndende opklaring omkring implantatet. Efter tandlægeskift i 2012 stod det klart, at implantatet regio 1+ mistes.

Patienten søger nu om erstatning for udgiften til en ny fortand.

1. instans afgørelse:

I brev af 26. marts 2013 traf Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om patientforsikring § 1, stk. 1.

Codan fandt, at røntgen efter udtrækning og heling af knoglen godtgør, at forudsætning-erne for implantatbehandlingen er uhyre vanskelige bl.a. grundet såvel et vandret og et lodret tab af knogle.

Codan fandt endvidere, at behandlingen med knogleopbygning og implantat muligvis ikke har opfyldt forventningerne til en længere holdbarhedsperiode og/ eller været i overensstemmelse med fagligt anerkendte principper, men behandlingen kan på det foreliggende grundlag omgøres under samme forudsætninger som den oprindelige behandling. Udtagning af implantatet +1 er i den forbindelse en del af omgørelsen.

Der er således tale om omgørelse af allerede udført behandling, og da omgørelse ikke er en skade i lovens forstand, kan der ikke ydes erstatning til denne del. Omgørelse af allerede udført behandling er et mellemværende mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan der indgives klage til Regionstandlægenævnet eller indledes civilt søgsmål mod tandlægen.

 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 26. marts 2013 med den af Codan anførte begrundelse.

Nævnet finder ligesom Codan, at behandlingen med knogleopbygning og implantat regio 1+ kan omgøres på samme betingelser som forud for behandlingen. Omgørelse er – som oplyst af Codan – ikke omfattet af forsikringen. Det forhold, at behandlingen eventuelt ikke har været udført bedst muligt, er ikke i sig selv en skade i lovens forstand.

Nævnet tiltræder derfor Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om patientforsikring § 1, stk. 1.

For så vidt angår spørgsmålet om eventuel tilbagebetaling af honorar skal nævnet henvise til Codans afgørelse samt vedlagte brochure ”Hvis noget går galt – klager over tandbehandling”.