2247-12

Beskrivelse:

Forsinket diagnostik af caries. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 38-årig mand, der regelmæssigt har konsulteret den behandlende tandlæge i perioden fra 1999 til 2010. I perioden er følgende tænder blevet fyldningsbehandlet: 7,6,1+1,4,5,6 og 6,5-4,5,6,7. Ligeledes er tænderne 6-6,7, 7+4,5 blev rodbehandlet. Tanden 6- dog blev udtrukket den 17. november 2004, hvor der tillige blev udført en operation på tanden -8. Den 18. juni 2007 blev der bl.a. isat en stift i tanden 5- og den 2. januar 2008 blev tanden +8 bl.a. trukket ud. Ved skift til ny tandlæge i 2011 blev der konstateret et omfattende behandlingsbehov.

Patienten søger derfor nu om erstatning for skaderne på sine tænder.

I brev af 30. marts 2012 traf Codan afgørelse om, at der er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1 og § 20, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at den nu nødvendige behandling af tænderne 7-5,6 og +4 er omfattet af loven. Bedst mulig behandling havde indebåret, at tandlægen havde diagnosticeret dyb caries i tænderne tidligere, så tænderne kunne have været behandlet med renboring, opbygning og restaureret med kroner. Den manglende diagnostik og behandling af disse tænder har betydet, at tænderne +4 og -5,6 nu skal trækkes ud og erstattes med henholdsvis bro og implantater, ligesom tanden skal rodbehandles, opbygges og restaureres med krone.

Med hensyn til tænderne 4-7,7,6+5,6,7 er der ikke sket en skade i lovens forstand.

Codan fandt i den forbindelse, at den behandling af tanden 4-, der nu skal gennemføres, er den samme, som patienten tidligere skulle have haft udført som følge af tandens grundlidelse caries. Patienten skal derfor selv bære udgiften hertil.

Codan fandt videre, at rodfyldningen i tanden -7 skal revideres/ omrøres. Behandlingen med rodfyldningen har muligvis ikke opfyldt forventningerne til en længere holdbarheds-periode og/ eller været i overensstemmelse med fagligt anerkendte principper, men behandlingen kan på det foreliggende grundlag omgøres under samme forudsætninger som den oprindelige behandling. Der er således tale om omgørelse af allerede udført behandling, og da omgørelse ikke er en skade i lovens forstand, kan der ikke ydes erstatning til denne del.

Codan fandt desuden, at tanden 6+, som rodbehandles, opbygges og kronerestaureres, er gennemførelse af udskudt behandling, da tanden tidligere ses med en større fyldning med nær relation til tandens nervekammer. Tanden +5 kan bevares ved omgørelse af tidligere udført rod- og fyldningsbehandling. Kronebehandling af tænderne +6,7 er nødvendig behandling som følge af tændernes grundlidelse caries/ tidligere udført rodbehandling og skyldes ikke manglende diagnostik eller behandling fra tandlægens side, men der er alene tale om udskudt behandling. Tanden 7+ mistes på grund af tab af tandsubstans som følge af grundlidelsen caries.

Patienten er derfor berettiget til erstatning for udgifterne i forbindelse med rodbehandling, opbygning og krone til tanden 7- samt implantatbehandling til erstatning af tænderne -5,6. Der vil dog efter sædvanlig praksis ske et fradrag i erstatningen svarende til patientens udgifter i forbindelse med kronebehandling af tænderne, da denne behandling under alle omstændigheder ville have været nødvendig for at bevare tænderne på længere sigt, og derfor skyldes grundlidelsen og ikke den udførte behandling. Fradraget kan opgøres til 5.600 kr. x 2, i alt 11.200 kr. Endvidere kan brobehandling regio +3,4,5,6 godkendes, dog med et fradrag på i alt 15.000 kr. svarende til den behandling, tænderne +3,5,6 skulle have haft under alle omstændigheder og som ikke er en følge af den manglende diagnostik og behandling.

1. instans afgørelse:

I brev af 30. marts 2012 traf Codan afgørelse om, at der er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1 og § 20, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at den nu nødvendige behandling af tænderne 7-5,6 og +4 er omfattet af loven. Bedst mulig behandling havde indebåret, at tandlægen havde diagnosticeret dyb caries i tænderne tidligere, så tænderne kunne have været behandlet med renboring, opbygning og restaureret med kroner. Den manglende diagnostik og behandling af disse tænder har betydet, at tænderne +4 og -5,6 nu skal trækkes ud og erstattes med henholdsvis bro og implantater, ligesom tanden skal rodbehandles, opbygges og restaureres med krone.

Med hensyn til tænderne 4-7,7,6+5,6,7 er der ikke sket en skade i lovens forstand.

Codan fandt i den forbindelse, at den behandling af tanden 4-, der nu skal gennemføres, er den samme, som patienten tidligere skulle have haft udført som følge af tandens grundlidelse caries. Patienten skal derfor selv bære udgiften hertil.

Codan fandt videre, at rodfyldningen i tanden -7 skal revideres/ omrøres. Behandlingen med rodfyldningen har muligvis ikke opfyldt forventningerne til en længere holdbarheds-periode og/ eller været i overensstemmelse med fagligt anerkendte principper, men behandlingen kan på det foreliggende grundlag omgøres under samme forudsætninger som den oprindelige behandling. Der er således tale om omgørelse af allerede udført behandling, og da omgørelse ikke er en skade i lovens forstand, kan der ikke ydes erstatning til denne del.

Codan fandt desuden, at tanden 6+, som rodbehandles, opbygges og kronerestaureres, er gennemførelse af udskudt behandling, da tanden tidligere ses med en større fyldning med nær relation til tandens nervekammer. Tanden +5 kan bevares ved omgørelse af tidligere udført rod- og fyldningsbehandling. Kronebehandling af tænderne +6,7 er nødvendig behandling som følge af tændernes grundlidelse caries/ tidligere udført rodbehandling og skyldes ikke manglende diagnostik eller behandling fra tandlægens side, men der er alene tale om udskudt behandling. Tanden 7+ mistes på grund af tab af tandsubstans som følge af grundlidelsen caries.

Patienten er derfor berettiget til erstatning for udgifterne i forbindelse med rodbehandling, opbygning og krone til tanden 7- samt implantatbehandling til erstatning af tænderne -5,6. Der vil dog efter sædvanlig praksis ske et fradrag i erstatningen svarende til patientens udgifter i forbindelse med kronebehandling af tænderne, da denne behandling under alle omstændigheder ville have været nødvendig for at bevare tænderne på længere sigt, og derfor skyldes grundlidelsen og ikke den udførte behandling. Fradraget kan opgøres til 5.600 kr. x 2, i alt 11.200 kr. Endvidere kan brobehandling regio +3,4,5,6 godkendes, dog med et fradrag på i alt 15.000 kr. svarende til den behandling, tænderne +3,5,6 skulle have haft under alle omstændigheder og som ikke er en følge af den manglende diagnostik og behandling.

I brev af 17. oktober 2012 traf Codan afgørelse om, at tænderne 5- og 1+ er blevet rodbehandlede og skal behandles med krone. Patienten er derfor berettiget til betaling af udgifterne hertil.

Codan har i den forbindelse lagt vægt på, at røntgen af tænderne 5- og 1+ viser disse med caries med en nær relation til tændernes nervekamre.

Med hensyn til tænderne 6+ og 4- er forholdes omkring disse tænder behandlet i den tidligere afgørelse, og afgørelsen fastholdes for så vidt angår disse tænder.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Nævnet finder endvidere ligesom Codan, at røntgenbilleder fra 16. november 2004 og 28. august 2008 viser, at tænderne +4 og -5,6 skulle behandles med kroner, hvis de skulle bevares på længere sigt. Der skal derfor i erstatningen fradrages disse udgifter til behandling, da patientforsikringen alene dækker udgifter, der er en følge af skaden og derfor ikke udgifter, som patienten skulle have afholdt under alle omstændigheder. Det tiltrædes desuden, at fradraget er fastsat til 11.200 kr.

Nævnet finder endvidere, at behandlingen af tanden +5 kan omgøres på samme betingelser som forud for den oprindelige behandling, og dermed kan tanden bevares. Omgørelse af behandlingen er ikke dækket af forsikringen. Det forhold, at behandlingen eventuel ikke har været udført bedst mulig, er ikke i sig selv en skade i lovens forstand.

Nævnet tiltræder således Codans afgørelser om, at der er sket en erstatningsberettigende skade ved behandlingen af tænderne 7-,5-,-5,-6,+4 og 1+ i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1 og § 20, stk. 1, nr. 1. Endvidere tiltrædes erstatnings størrelse og omfang.

For så vidt angår forholdet vedrørende tanden +1 skal dette anmeldes til Tandlæge-foreningens Patientforsikring, hvis der ønskes en vurdering heraf jf. Codans brev af 2. juli 2013.