2411-13

Beskrivelse:

Forsinket diagnostik af parodontose. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 59-årig kvinde, der regelmæssigt har konsulteret tandlægen i perioden fra 2003 til 2011. I perioden er der udført klinisk undersøgelse og almindelige tandrensninger samt i 2004 en almindelig parodontose behandling. I 2005, 2006 og 2007 er der fortaget systematiske målinger af tandkødslommernes dybde, og i den forbindelse fremgår det, at der var sygeligt fordybede tandkødslommer på 18 ud af 28 tænder, som varierede mellem 5 og 8 mm. I 2012 henvendte patienten sig hos ny tandlæge, som konstaterede et stort behov for parodontalbehandling med dybderensning. Der planlægges desuden implantatbaserede kroner til erstatning af de mistede tænder 6+,5+,+1,+4,+6 samt tanden 7-.

Patienten søger nu om erstatning for manglende parodontosebehandling samt de mistede tænder.

1. instans afgørelse:

I brev af 14. januar 2013 traf Codan afgørelse om, at der er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1 og § 20, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at det fremgår af det modtagne materiale, at tandlægens manglende diagnostik og behandling har medført, at patienten har udviklet et større fæstetab omkring tænderne 6+,5+,+1,+4,+6 samt tanden 7-, en hvis behandling var iværksat tidligere. Dette har medført behov for fjernelse af disse tænder.

Codan fandt dermed ikke, at der er foretaget rettidig diagnostik eller terapeutiske tiltag i overensstemmelse med den bedst mulige behandling under de givne omstændigheder.

Codan fandt derfor, at patienten er berettiget til erstatning for udgifterne i forbindelse med den nødvendige udbedrende parodontalbehandling. Der skal dog efter sædvanlig praksis ske et fradrag i erstatningen svarende til patientens udgifter i forbindelse med parodontosebehandlingen i perioden fra 2006 til 2011, da denne behandling under alle omstændigheder ville have været nødvendig. Fradraget i erstatningen udgør herefter 5.000 kr.

Endvidere kan der ydes erstatning til aftagelig unitorprotese efter godkendelse af et fremsendt behandlingsoverslag. Desuden vil Codan efter en kontrolperiode på 2 år være indstillet på at vurdere, hvorvidt en implantatbehandling kan fremstilles med god prognose. Der kan dog ikke ydes erstatning til de fremtidige udgifter til vedligeholdende parodontosebehandling, da disse udgifter er en følge af patientens grundlidelse parodontose og ikke den påførte skade.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 14. januar 2013 med den af Codan anførte begrundelse.

Fradraget for de sparede udgifter er begrundet i det behov for behandling, som patienten ville have haft, såfremt behandlingen af paradentosen var iværksat rettidigt. Patient-forsikringen dækker alene udgifter, der er en følge af skaden og derfor ikke udgifter, som patienten skulle have afholdt under alle omstændigheder. Det tiltrædes desuden, at fradraget er fastsat til 1.000 kr. pr. år i 5 år, svarende til et fradrag på i alt 5.000 kr.

Nævnet finder endvidere som Codan, at det først efter en kontrolperiode på 2 år kan vurderes, hvorvidt en implantatbehandling kan udføres med god prognose. Behandlings-overslag af 11. april 2013 kan derfor ikke godkendes.

Nævnet tiltræder derfor Codans afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1 og § 20, stk. 1, nr. 1. Endvidere tiltrædes erstatningens størrelse og omfang.