Skip to content

2418/13

Skadetype: Ingen skade / afvisning
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Kirurgi - Tandudtrækning

Beskrivelse:

Tab af tand som følge af grundlidelse. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Tab af tand som følge af grundlidelse. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 71-årig mand, der den 31. maj 2011 fik konstateret caries i tanden 7-. Kronen skulle derfor fjernes og ekscaveres. Den 26. august 2011 blev kronen og caries fjernet. Samtidig blev der lavet en provisorisk mk, og patienten blev informeret om, at tanden skulle rodbehandles og have en støbt opbygning og MK-krone – eller trækkes ud. Den 24. oktober 2011 blev der indledt rodbehandling af tanden, og den 2. december 2011 blev tanden genopbygget med en stiftforankret opbygning, hvorefter kronen blev cementeret den 13. december 2011. Den 27. marts 2012 blev det konsta-teret, at der var sket en skævboring i forbindelse med stiftudboringen, hvilket havde medført en gennembrydning af roden. Tanden 7- skulle derfor trækkes ud og erstattes med implantat. I forbindelse med udtrækning af tanden 7- den 15. maj 2012 blev tanden 8- ligeledes trukket ud.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til den skadesudbedrende behandling.

1. instans afgørelse:

I brev af 22. april 2013 traf Codan afgørelse om, at patienten ikke var berettiget til yderligere erstatning.

Codan fandt, at tanden 8- under alle omstændigheder skulle have været fjernet som følge af grundlidelsen. Codan har i den forbindelse lagt vægt på, at tanden 8- havde fordybede tandkødslommer på 8 mm samt at der ikke var nogen modbidstand.

Codan fandt dermed, at fjernelsen og tabet af tanden 8- ikke har årsag i den anerkendte skade vedrørende tanden 7-, og der kan derfor ikke ydes erstatning til patientens udgifter i forbindelse hermed.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Nævnet finder ligesom Codan, at tanden 8- under alle omstændigheder skulle have været fjernet som følge af grundlidelsen i form af fordybede tandkødslommer på 8 mm, som er opstået som følge af manglende renhold i området. Det bemærkes, at tanden ikke havde nogen funktion, idet der ikke har været nogen modbidstand igennem en årrække.

Nævnet tiltræder således Codans afgørelse om, at der ikke kan ydes erstatning for tabet af tanden 8-.