Skip to content

2433-13

Skadetype: Negativ påvirkning af implantat - Tab af implantat
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Implantologi

Beskrivelse:

Implantatbehandling. Omgørelse. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Implantatbehandling. Omgørelse. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 40-årig kvinde, der i 2007 fik rodbehandlet tanden +6. Den 14. november 2008 blev der konstateret rodspidsbetændelse på tanden +6, hvorfor tanden blev trukket ud og ifølge journalen af 25. januar 2010 erstattet med et implantat i december 2009. Den 11. oktober 2010 blev der taget aftryk til krone på implantatet regio +6, som blev cementeret den 11. november 2010.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne i forbindelse med parodontosebehandling samt evt. udskiftning af implantatet.

1. instans afgørelse:

I brev af 18. marts 2013 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

Codan fandt, at behandlingen med implantat +6 muligvis ikke har opfyldt forventning-erne til en længere holdbarhedsperiode og/ eller været i overensstemmelse med fagligt anerkendte principper, men behandlingen kan på det foreliggende grundlag omgøres under samme forudsætninger som den oprindelige behandling.

Der er således tale om omgørelse af allerede udført behandling, og da omgørelse ikke er en skade i lovens forstand, kan der ikke ydes erstatning til denne del jf. KEL § 19, stk. 1. Omgørelse af allerede udført behandling er et mellemværende mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan der indgives klage til Regions-tandlægenævnet eller indledes civilt søgsmål mod tandlægen.

For så vidt angår udgifterne til parodontosebehandlingen bemærkede Codan, at tilstede-værelsen af bakterier på tandfladen, rygning, familiær forekomst, alenen sygdomme, medicinindtagelse og flere andre fakturer er alle medvirkende årsager til udvikling af parodontose, der har en kompliceret årsag og udvikling. Det betyder, at det forhold, at en tand angribes af parodontose, ikke i sig selv udgør en erstatningsberettigende skade.

Samlet set fandt Codan derfor, at der ikke er sket en skade omfattet af loven, og patienten er derfor ikke berettiget til erstatning.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Nævnet finder ligesom Codan, at behandlingen med implantat +6 kan omgøres på samme betingelser som forud for den oprindelige behandling. Omgørelse er – som oplyst af Codan – ikke omfattet af forsikringen. Det forhold, at implantatbehandlingen eventuelt ikke har været udført bedst muligt, er ikke i sig selv en skade i lovens forstand.

Nævnet tiltræder således Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

For så vidt angår spørgsmålet om eventuel tilbagebetaling af honorar skal nævnet henvise til Codans afgørelse samt vedlagte brochure ”Hvis noget går galt – klager over tandbehandling”.