Skip to content

2290-12

Skadetype: Varia
Afgørelsetype: Forsinket diagnose – PFL § 3.1/KEL §21.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Mangelfuld diagnostik

Beskrivelse:

Forsinket diagnostik af kræft. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Forsinket diagnostik af kræft. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 58-årig mand, der ved en konsultation den 3. november 2010 fik konstateret betændelse omkring visdomstanden i højre side af underkæben. Der blev derfor stillet diagnosen ”akut nekrotiserende gingivitis” samt gennemført behandling med lokalrensning, udtagning af et fremmedlegeme, instruktion i hjemmetandpleje og ordination af klorhexidin – et mundskyllemiddel. Den 7. januar 2011 blev der gennemført en ikke nærmere beskrevet operation omkring visdomstanden 8-. Den 24. januar 2011 blev visdomstanden 8- fjernet som følge af diagnosen lokal parodontose. Den 8. juni 2011 blev der konstateret manglende heling efter udtrækning af visdomstanden, og patienten blev henvist til nærmere udredning på Rigshospitalet. Ved den objektive undersøgelse på Rigshospitalet den 20. juni 2011 blev der konstateret hævelse og rødme svarende til visdomstanden 8- samt en voldformet rand omkring såret. Der blev derfor udtaget væv til histologisk undersøgelse, og den 23. juni 2011 blev det oplyst, at der var tale om mundhulekræft af typen ”planocellulært carcinom”. Patienten overgik derfor til onkologisk behandling, der indebærer kirurgisk resektion af svulsten og senere strålebehandling.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til transport, medicin, tabt arbejds-fortjeneste samt godtgørelse for svie og smerte samt varigt mén.

1. instans afgørelse:

I brev af 15. juni 2012 traf Codan afgørelse om, at patienten er berettiget til en aconto godtgørelse for varigt mén på 5%, og at sagen i øvrigt skal forelægges Arbejdsskade-styrelsen for en udtalelse vedrørende det varige mén som følge af den anerkendte patientskade.

Codan fandt videre, at der ikke kan tilkendes erstatning for afholdte transport- og medicinudgifter, da patienten under alle omstændigheder skulle have afholdt udgifterne i forbindelse med komplikationerne ved strålebehandling.

Codan fandt desuden, at patienten ikke er berettiget til erstatning for tabt arbejdsfor-tjeneste, da omfanget af den nødvendige udbedrende behandling af grundlidelsen mundhulekræft samt komplikationerne i forbindelse hermed ikke er blevet forøget som følge af den anerkende patientskaden. Patientskaden kan dermed ikke i sig selv anses for at have påført patienten et indkomsttab.

Codan fandt derfor ligeledes, at patienten heller ikke er berettiget til godtgørelse for svie og smerte som følge af den anerkendte patientskaden, da en eventuel sygemelding i forbindelse med den udførte operation eller strålebehandling ville have været nødvendig under alle omstændigheder, også selv om patienten var blevet diagnosticeret og behandlet for grundlidelsen mundhulekræft allerede i januar 2011.

I brev af 21. november 2012 traf Codan afgørelse om, at patienten er berettiget til en samlet godtgørelse for varigt mén på 30% som følge af den anerkendte skade jf. Arbejdsskadestyrelsens méntabel punkt I.2 og punkt J.1.1.

Codan fandt på baggrund af en udtalelse fra Arbejdsskadestyrelsen, at det endelige fysiske mén som følge af den forsinkede diagnostik og behandling udgør i alt 15%, mens det varige mén som følge af de psykiske gener også udgør 15%.

Codan fandt i øvrigt, at patientens erhvervsevne ikke er varigt nedsat som følge af patientskaden.

Codan har i den forbindelse lagt vægt på, at der ikke foreligger oplysninger om, at patientens arbejdsevne på længere sigt skulle være nedsat som følge af patientskaden samt skadens følger ikke i sig selv kan antages at medføre, at patientens fremtidige indtjeningsmuligheder med overvejende sandsynlighed kan anses at være forringede medførende en indtægtsnedgang på 15% eller derover som følge af patientskaden.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Nævnet finder, at De under alle omstændigheder skulle have afholdt udgifter til transport og medicin som følge af behandling af Deres grundlidelse mundhulekræft, hvorfor der ikke kan tilkendes erstatning herfor.

Nævnet finder endvidere, at omfanget af den nødvendige behandling af grundlidelsen mundhulekræft samt komplikationerne i forbindelse hermed ikke er blevet forøget som følge af den anerkendte patientskade. De er dermed ikke påført et indtægtstab som følge af den anerkendte skade, og der kan derfor ikke tilkendes erstatning for tabt arbejds-fortjeneste.

Nævnet finder endvidere, at De ikke er berettiget til godtgørelse for svie og smerte, da en eventuel sygemelding i forbindelse med den udførte operation eller strålebehandling ville have været nødvendig under alle omstændigheder, også selv om De var blevet diag-nosticeret og behandlet for grundlidelsen mundhulekræft allerede i januar 2011.

Skadens følger består således kun af et varigt mén i forbindelse med den forringelse af prognosen som den forsinkede diagnosticering har medført, men da Codans afgørelse af 21. november 2012 om méngodtgørelsens størrelse ikke er påanket, tager nævnet ikke stilling hertil.