2399-13

Beskrivelse:

Behandling med bro. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 66-årig kvinde, der i januar 2009 blev behandlet med en bro på tænderne 7,4+. Den 22. december 2010 blev tanden +3 restaureret med en fyldning. Den 23. maj 2011 blev MK-kronen +7 recementeret. Ifølge den renskrevne journal havde patienten ikke været til tandeftersyn i 2 år (?) og patienten var desuden meget cariesaktiv. Den 9. maj 2012 fik patienten fremstillet en krone på tanden 4+ med altanled bagud til tanden 5+. Den 17. august 2012 henvendte patienten sig, da broen var løsnet. Tandlægen konstaterede, at roden til tanden 4+ var knækket. Broen blev derfor fjernet.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til enten 2 implantatbårne kroner eller en delprotese med støbt stel.

1. instans afgørelse:

I brev af 7. marts 2013 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

Codan fandt, at tanden 4+ mistes som følge af grundlidelse, hvilket er mange huller igennem mange år og behandlinger af samme. Grundlidelsen har svækket tanden i en sådan grad, at den ikke kan bevares.

Codan fandt således, at tanden 4+ var for svag til bevarelse i maj 2012 som følge af grundlidelse.

Codan fandt videre, at behovet for implantatbehandling eller unitorprotese således er en følge af den svækkelse og udtrætning, der er sket af tanden på grund af den oprindelige nødvendige behandling af grundlidelsen caries.

Samlet set er der ikke tale om, at patientens tænder er blevet forringet som følge af den tandbehandling, som hun har modtaget, men at patientens nu konstaterede behand-lingsbehov skyldes grundlidelsen og den nødvendige behandling heraf. Der er derfor ikke sket en skade omfattet af loven, og patienten er ikke berettiget til erstatning.

Hvorvidt behandlingen har opfyldt forventningerne om holdbarhed og funktionsperiode, er alene et spørgsmål mellem patienten og tandlægen. Et eventuelt krav om tilbage-betaling for den første behandling må i stedet fremføres over for tandlægen, der har udført behandlingen. Ved uenighed kan der indgives klage til Regionstandlægenævnet eller indledes civilt søgsmål mod tandlægen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Nævnet finder ligesom Codan, at det er overvejende sandsynligt, at tanden 4+ mistes som følge af grundlidelsen caries. Brobehandlingen i 2009 har ikke medført nogen skade på tanden, men den var udtrækningsmoden, da ekstensionsbroen blev lavet i 2012. Den svækkelse af tanden, som er sket i perioden, har ikke kunnet undgås på grund af manglende tandeftersyn. Behovet for implantatbehandling eller unitorprotese er således en følge af den svækkelse og udtrætning, der er sket af tanden 4+ på grund af den oprindelige grundlidelse caries og udvikling heraf i perioden frem til 2012.

Nævnet tiltræder således Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

For så vidt angår spørgsmålet om eventuel tilbagebetaling af honorar skal nævnet henvise til Codans afgørelse samt vedlagte brochure ”Hvis noget går galt – klager over tandbehandling”.