2301-12

Beskrivelse:

Bidfunktionsbehandling og efterfølgende bidfunktionsgener. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 41-årig kvinde, der efter en periode på 4 år uden tandlægebesøg begyndte som patient hos tandlægen den 18. juni 2007. I den forbindelse blev det konstateret, at patienten havde ømme tyggemuskler og skar tænder. Endvidere blev der konstateret kæbeleds knæk i begge sider og et stort slid på skærekanterne af fortænderne i underkæben. Af journalen den 4. juli 2007 fremgår det, at patienten oplyste, at hun en gang havde en revne i tanden +7, og at hun havde fået udskiftet tandens fyldning fra amalgam til plast. Det noteres endvidere, at patienten led af kraftig tænderskæren, og at patienten blev anbefalet en hård bidskinne på grund af kæbeleds-problemer. Den 6. august 2007 havde patienten gener fra venstre side af overkæben, og tanden +7 var følsom for luft på blæsning. Der blev konstateret hul i fremadvendende flade, som blev behandlet under lokalbedøvelse. Ifølge journalen blev patienten infor-meret om, at en rodbehandling og/ eller kronebehandling af tanden kunne blive nødven-dig på grund af tandens nerve. Den 27. august 2007 fik patienten udleveret en blød bideskinne, og den 31. januar 2008 er det noteret, at patienten oplyste, at skinnen aflastede og hjalp. Patienten brugte skinnen hver nat. Patienten havde fortsat gener fra tanden +7 den 14. august 2008 og igen den 18. februar 2009. Den 27. juli 2009 blev der påbegyndt kronebehandling af tanden +7. Røntgen taget samme dag beskrives ”-patalogi” og ”+7 vital”. Den 10. august 2009 reagerede patienten voldsomt ved fjernelse af alu-hætte, hvilket ifølge tandlægen kunne tyde på pulpa komplikation. Patienten blev derfor igen forberedt på eventuel rodbehandling. Endvidere blev kronen cementeret. Den 12. august 2009 blev tanden +7 aflastet. Den 27. august 2009 blev visdomstænderne i venstre side aflastet, og der blev drøftet fjernelse af begge visdomstænder. Patienten var imidlertid afvisende over for dette. Tanden +7 var mindre følsom. Ifølge journalen fra januar 2010 havde patienten færre symptomer fra +7 end tidligere. Tandlægen fandt, at symptomerne kunne tyde på tandnervebetændelse og opfordrede patienten til sige til, hvis tanden ønskes rodbehandlet. Ved kontrol den 9. august 2010 blev det noteret, at der var andre følsomme tænder, hvilket kunne tyde på tænderskæren også i dagtimerne. Patienten kunne selv mærke, at hun pressede tænder, og tandlægen anbefalede fysioterapi. Den 12. januar 2011 henvendte patienten sig telefonisk, da hun nu havde ømhed under øjet og ønskede rodbehandling. Ifølge journalen havde patienten ondt i alle tænderne, og tandlægen anbefalede også at bruge bideskinnen i pressede situation i dagtimerne. Den 9. marts 2011 var der stadig symptomer fra tanden +7, og der blev igen foreslået rodbehandling. Den 19. april 2011 blev tanden +7 rodbehandlet, efter at kronen blev fjernet. Den 17. oktober 2011 havde patienten stadig ondt i den rodbehandlet tand. Patienten oplyste, at hun brugte bidskinnen hver nat og kunne mærke, at den fungerede. Der var færre gener i tænderne, når den bruges. Den 20. oktober 2011 var der stadig gener i +7. Det blev konstateret, at visdomstænderne i venstre side havde en fremskudt position i forhold til de andre tænder, således at det kun var de to visdomstænder i venstre side, der havde kontakt og med en afstand på angivet 3-5 mm mellem resten af patientens tænder. Den bløde bidskinne blev derfor inddraget, og der blev taget aftryk til en ny hårdbidskinne uden beregning, og den 24. oktober 2011 blev ny hård bidskinne udleveret. Patienten blev i den forbindelse instrueret i vigtigheden af brugen af skinnen. Den 2. og 13. januar 2012 blev der foretaget beslibning på bideskinnen og på tænderne +8 og -8. I den forbindelse blev det noteret, at patienten ikke brød sig om at få tænderne beslebet. Den 16. januar 2012 meldte patienten afbud, og den 23. januar 2012 henvend-te patienten sig til anden tandlæge. Anden tandlæge har i journalen noteret, at henvend-elsesårsagen var forkert bid, ikke noget fast bid. Desuden at patienten havde ondt i tænderne, mere i venstre side end i højre samt at visse tænder i venstre side gav stød-ende smerter. Endvidere noteres det, at tænderne generelt var ømme om morgenen, og at det forsvandt hurtigt. Desuden er det noteret, at patienten skar tænder og havde migræne.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til bidfunktionsbehandling, som kan fjerne hendes bidfunktionsgener.

1. instans afgørelse:

I brev af 31. august 2012 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

Codan fandt, at revnen i tanden +7 er en forudbestående lidelse, der ikke er opstået som følge af behandlingen, da patienten allerede i 2002 fik konstateret en revne i denne tand.

Codan fandt endvidere, at patienten allerede i 2007 – før behandlingen med blød bide-skinne – havde bidfunktionsproblemer, der gav smerter i tyggemusklerne og kæbeleds knæk.

Codan fandt i den forbindelse, at patienten i perioden fra 2007 til 2011 med overvejende sandsynlighed har haft en smertevoldende tand +7, der trods diverse behandlinger fortsat har givet smerter fra tandnerven. Disse smerter må antages at skyldes enten revnen i tanden og/ eller den dybe fyldning, som ses i tanden efter tidligere behandlinger for grundlidelsen caries. Samtidig nævnes det, at patienten lider af migræne, hvilket findes at have årsag i patientens tænder eller tandbehandlingen i øvrigt.

Samlet er Codans konklusion derfor, at patienten bidfunktionsproblemer var til stede allerede i 2007 før behandlingen med blød bideskinne, og at denne bidskinnebehandling ikke har fjernet patientens bidfunktionsproblem, men samtidig at den med overvejende sandsynlighed heller ikke har forværret patientens problem.

Det forhold, at en behandling ikke er lykkes, er ikke en erstatningsberettigende skade i lovens forstand, og der kan derfor ikke ydes erstatning hertil.

Codan vurderede i øvrigt i forhold til dette hændelsesforløb, at patienten har modtaget bedst mulig behandling med et enkelt forbehold. Ved vurderingen heraf har Codan lagt vægt på, at der ikke er oplyst forhold, som indikerer, at der ikke er sket bedst mulig behandling under de givne omstændigheder.

Vedrørende det nævnte forbehold fremgår det, at det ikke var muligt at komme helt til bunds i rodkanalerne. Endvidere ses det på røntgen, at der i forbindelse med rodbehand-lingen er sket rodfyldning med udpresning af rodfyldningscement. Dette kan give anledning til en betændelse, der kan give patienten stødsmerter, som beskrevet af anden tandlæge, og der i denne sammenhæng være tale om en skade. Hvis dette er tilfældet, skal der ske fornyet og særskilt anmeldelse vedrørende denne tand og dens eventuelle betændelsestilstand.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 31. august 2012 med den af Codan anførte begrundelse.

Studiemodeller, som har været forelagt Nævnet, har vist, at Deres sammenbid er normalt. Nævnet finder det derfor ikke overvejende sandsynligt, at der er sket en skade som følge af den udførte behandling.

Nævnet finder endvidere, at kronen på tanden +7 kan omgøres under samme forud-sætninger som forud for den oprindelige kronebehandling. Omgørelse er ikke en skade i lovens forstand, og der kan derfor ikke ydes erstatning hertil.

Nævnet tiltræder således Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.