2314-12

Beskrivelse:

Behandling med plastfyldning. Omgørelse. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 31-årig kvinde, der den 1. juni 2011 fik fyldningen i tanden 1+ fornyet med plast. I den forbindelse fremgår det af journalen, at det blev oplyst, at det var vanskeligt at ramme farven på tanden 1+ præcist, og det blev derfor aftalt at lave fyldningen om ved et senere besøg. Imidlertid blev fyldningen lavet om af anden tandlæge i efteråret 2011. I oktober 2011 knækkede den nye plastfyldning., og der skal derfor fremstilles en ny plastisk fyldning i tanden 1+. Patienten mener, at tanden 1+ under plastfyldningen er beslebet for meget på tandens skærekant.

Patienten søger derfor nu om erstatning for omkostningerne for fremtidig behandling for udbedring af skaden og godtgørelse for varigt mén.

1. instans afgørelse:

I brev af 23. august 2012 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

Codan fandt, at behandlingen med plastfyldning i tanden 1+ muligvis ikke har opfyldt patientens forventninger til en længere holdbarhedsperiode, men behandlingen kan på det foreliggende grundlag omgøres under samme forudsætninger som den oprindelige behandling.

Der er således tale om omgørelse af allerede udført behandling, og da omgørelse ikke er en skade i lovens forstand, kan der ikke ydes erstatning til denne del jf. KEL § 19, stk. 1. Omgørelse af allerede udført behandling er et mellemværende mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan der indgives klage til Regions-tandlægenævnet eller indledes civilt søgsmål mod tandlægen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 23. august 2012 med den af Codan anførte begrundelse.

Nævnet finder ligesom Codan, at behandlingen med plastfyldning i tanden 1+ kan omgøres på samme betingelser som forud for behandlingen. Omgørelse er – som oplyst af Codan – ikke omfattet af forsikringen. Det forhold, at behandlingen eventuelt ikke har været udført bedst muligt, er ikke i sig selv en skade i lovens forstand.

Nævnet tiltræder således Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

For så vidt angår spørgsmålet om eventuel tilbagebetaling af honorar skal nævnet henvise til Codans afgørelse samt vedlagte brochure ”Hvis noget går galt – klager over tandbehandling”.