Skip to content

2345-12

Skadetype: Bidfunktionsgener
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Andet - Bidfunktionsbehandling

Beskrivelse:

Bidfunktionsbehandling og efterfølgende bidfunktionsgener. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Bidfunktionsbehandling og efterfølgende bidfunktionsgener. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 72-årig kvinde, der den 11. december 2008 påbe-gyndte en bidfunktionsbehandling på grund af ustabilt sammenbid og ømhed i tygge-musklen masseter i højre side. Den 21. januar 2009 blev der udført behandling med fastcementerede bideskinner i overkæbens sideregioner på tænderne 6,5,4,3+3,4,5,6. Den 28. januar 2009 var der knækket noget af skinnen på tanden 6+. Skinnerne blev justeret ved beslibning til stabilt sammenbid, og tanden 7+ blev bygget op til sammenbid med plast den 29. januar 2009. Den 4. februar 2009 blev det noteret, at tandretning ikke var realistisk. Den 5. februar 2009 fandt patienten, at underkæben gik længere mod højre, at hun kun bed på 4+ og havde behov for yderligere forøgelse af bidhøjden. Patienten havde haft ondt i højre kæbeled siden sidste besøg, hvilket havde foretaget sig. Tandlægen konstaterede, at patientens bidkraft var meget lille, og at patienten havde tungeuvaner. Den 11. maj 2009 havde patienten øresusen og kæbeleds ømhed i højre side samt hovedpine i nakken og panden. Tandlægen fandt, at patienten havde en ekstremt lille bidkraft og indarbejdet uvaner, måske med tungepres. Tandlægen informerede patienten om, at han ikke kunne garantere resultatet af behandlingen, men at forudsætningen for at fortsætte behandlingen var, at patienten fulgte den plan, som tandlægen lagde for behandlingen. Det noteres i øvrigt, at patienten som led i en klagesag efter aftale skulle aflevere et guldindlæg i tanden +5 og en krone på tanden +6, og at tandlægen ikke ønskede dette, men at det måske kunne blive nødvendigt. Det blev planlagt at fortsætte behandlingen med bidstabilisering forsøgsvis med beslibning af de cementerede plastskinner og senere med midlertidig plastopbygning på kindtænderne. Den 20. maj 2009 havde patienten haft det bedre. Der blev justeret på plastskinnerne, og der blev opnået tre sammenbids kontakter i hver side. Den 4. juni 2009 blev kronen på tanden +7 (+6) fjernet og erstattet med en provisorisk krone. Patienten fik udleveret guldkronen, og der blev justeret med pålægning af plast på 7+. Den 2. juli 2009 blev tanden -8 behandlet for caries i kindfladen med en plastfyldning. Biddet blev kontrolleret og justeret. Den 9. juli 2009 blev guldindlægget i tanden +5 fjernet og udleveret til patienten, og tandlægen fremstillede et provisorium. Den 3. september 2009 blev sammenbidsforholdene finjusteret, og bidstillingen virkede stabilt. Den 8. oktober 2009 oplyste patienten, at hun havde trænet i at tygge, og at kraftig tygning gav ømhed i den store tyggemuskel i kinden i begge sider. Biddet blev stabiliseret ved let beslibning af plasten på tænderne 5,4+6. Den 10. marts 2010 blev patienten undersøgt af anden tandlæge på samme klinikken. Tandlægen fandt, at sammenbiddet var stabilt og anbefalede en røntgenundersøgelse af kæbeleddene. Patienten søgte efterfølgende anden tandlæge i Århus, som er specialist i bidfunktion, og ifølge patienten konstaterede denne tandlæge ved røntgen af kæbeleddene, at kæben er normal.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til fjernelsen af plastskinnerne og erstatning for de nuværende gener.

1. instans afgørelse:

I brev af 17. august 2012 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1-4.

Codan fandt, at den påbegyndte bidskinne-behandling er udført i overensstemmelse med bedst mulig faglig standard. Patienten har selv afbrudt behandlingen, hvorfor behand-lingen med plastskinne ikke har kunnet tilendebringes.

Codan fandt videre, at det fremgår af sagen, at udgangspunktet før behandlingen var, at patienten havde et ustabilt sammenbid og ømhed fra tyggemusklerne. Patientens bidfunktionsproblem er ikke blevet løst ved den foretagne behandling, men Codan fandt ikke, at der er sket en forværring af dette, og patienten kan således indlede et nyt behandlingsforløb med eller uden brug af de eksisterende plastskinner.

Codan fandt desuden, at kronerne på tænderne +5,7 kan omgøres på samme præmisser som tidligere, og der er ikke tale om en skade i denne forbindelse.

Codan fandt, at tandreguleringsbehandlingen muligvis ikke har opfyldt forventningerne til en længere holdbarhedsperiode og/ eller været i overensstemmelse med fagligt aner-kendte principper, men behandlingen kan på det foreliggende grundlag omgøres under samme forudsætninger som den oprindelige behandling. Der er således tale om omgør-else af allerede udført behandling, og da omgørelse ikke er en skade i lovens forstand, kan der ikke ydes erstatning til denne del. Omgørelse af allerede udført behandling er et mellemværende mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan der indgives klage til Regionstandlægenævnet eller indledes civilt søgsmål mod tandlægen.
Codan fandt endvidere, at det kan lægges til grund, at de nævnte gener er forventelige og dermed hyppigt forekommende i forbindelse med den bidfunktionsbehandling, som patienten var i gang med. Der er således hverken tale om så sjælden og/ eller så alvorlige gener, at betingelserne i KEL § 20, stk. 1, nr. 4 kan anses for at være opfyldte.

Codan fandt desuden, at patientens tænder i den modsatte kæbe ikke kan være blevet slidt under brug af skinnen. Der er herved bl.a. lagt vægt på, at plastmateriale er blødere end tandemalje, og det er derfor ikke sandsynligt, at patientens tænder i den modsatte kæbe skulle være blevet slidt under brug af skinne. Der kan være tale om, at plastpålæg-ningerne på underkæbetænderne er blevet slidt eller er faldet af. Dette har kunnet fornys på samme præmisser som tidligere, hvorfor der er tale om udskudt behandling. Udførelse af udskudt behandling er ikke en erstatningsberettigende skade i lovens forstand, og der kan derfor ikke ydes erstatning.

Samlet set fandt Codan ikke, at der er sket en forringelse af patientens tandstatus som følge af den udførte behandling.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 17. august 2012 med den af Codan anførte begrundelse.

Tandskadeankenævnet finder således ligesom Codan, at der er forsøgt en behandling, som ikke er lykkedes, og at patientens bidfunktion var dårlig allerede inden behandlingen. Selve det forhold, at en behandling ikke lykkes, udgør ikke en skade i lovens forstand. I den forbindelse finder nævnet, at den udførte behandling har været relevant for at forsøge at afhjælpe patientens gener.

Nævnet finder endvidere, at bidfunktionsbehandlingen kan omgøres på samme betingelser som forud for behandlingen. Omgørelse er – som oplyst af Codan – ikke omfattet af forsikringen. Det forhold, at bidfunktionsbehandlingen eventuelt ikke har været udført bedst muligt, er ikke i sig selv en skade i lovens forstand.

Nævnet tiltræder således Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.