Skip to content

2371-13

Skadetype: Skade på krone - Tandfraktur
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Kirurgi - Tandudtrækning

Beskrivelse:

Udtrækning af en tand og efterfølgende tab af anden tand. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Udtrækning af en tand og efterfølgende tab af anden tand. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 41-årig mand, der i januar 2012 havde symptomer fra regio 8+. Ifølge journalen var der caries i tanden, og tanden blev trukket ud ved en ukompliceret tandudtrækning den 11. januar 2012. Den 3. februar 2012 henvendte patienten sig med fraktur af tanden 7+, og den 20. februar 2012 blev tanden trukket ud ved en mindre operation.

Patienten søger nu om erstatning for den manglende tand i form af isætning af implantat.

I brev af 6. december 2012 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

Codan fandt, at der ikke er sket en forringelse af patientens tandstatus, da der var faglig indikation for fjernelse af tanden 8+ på grund af elongation og caries.

Codan fandt videre, at der heller ikke er sket en forringelse af patientens tandstatus i forbindelse med behandlingen, idet en fraktur som den i tanden 7+ skyldes en dannel-sesmæssig svækkelse i form af en revnedannelse. Revnen udløses ved tyggebelastning og på et tidspunkt sker der så en egentlig fraktur. Sådanne revnedannelser og frakturer er hændelige og almindeligt forekommende og er således ikke en følge af tandlægens behandling.

Codan fandt således, at tanden 7+ mistes som en konsekvens af grundlidelsen revnedannelse.

1. instans afgørelse:

I brev af 6. december 2012 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

Codan fandt, at der ikke er sket en forringelse af patientens tandstatus, da der var faglig indikation for fjernelse af tanden 8+ på grund af elongation og caries.

Codan fandt videre, at der heller ikke er sket en forringelse af patientens tandstatus i forbindelse med behandlingen, idet en fraktur som den i tanden 7+ skyldes en dannel-sesmæssig svækkelse i form af en revnedannelse. Revnen udløses ved tyggebelastning og på et tidspunkt sker der så en egentlig fraktur. Sådanne revnedannelser og frakturer er hændelige og almindeligt forekommende og er således ikke en følge af tandlægens behandling.

Codan fandt således, at tanden 7+ mistes som en konsekvens af grundlidelsen revnedannelse.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 6. december 2012 med den af Codan anførte begrundelse.

Nævnet finder, at det er overvejende sandsynligt, at tanden 7+ mistes som følge af grundlidelsen i form af revnedannelser og ikke på grund af tandudtrækningen af tanden 8+. I den forbindelse vurderes det, at tanden 7+ ikke ville have fraktureret vertikalt som følge af udtrækningen af tanden 8+, hvis den havde været intakt dvs. uden revner forud herfor.

Nævnet tiltræder således Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.