Skip to content

2383-13

Skadetype: Varia - Infektion
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Rodbehandling - Rodfyldning

Beskrivelse:

Rodbehandling med rodfyldningsoverskud og efterfølgende tab af tand. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Rodbehandling med rodfyldningsoverskud og efterfølgende tab af tand. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 45-årig mand, der den 11. august 2010 fik kon-stateret caries i tænderne 6+6. Den 17. august 2010 var tænderne +6,7,8 ømme, og der blev udført en dybderensning i de fordybede tandkødslommer på tænderne. Den 23. august 2010 blev tanden 6+ behandlet med en fyldning. Ved kontrol den 6. oktober 2010 fremstod tanden 6+ ”følsom”, og tanden blev penslet med fluorlak. Tandlægen informerede i den forbindelse om, at der eventuelt kunne være behov for rodbehandling af tanden. Den 19. januar 2011 blev behandlingen med fluorlak af tanden 6+ gentaget. Den 5. januar 2012 blev tanden +6 behandlet med en fyldning, og den 11. januar 2012 blev tanden 6+ ligeledes behandlet med en fyldning på ydersiden. Den 13. februar 2012 blev der indledt rodbehandling af tanden +6, og den 16. februar 2012 blev der indledt rodbehandling af tanden 6+. Den 22. februar 2012 blev tanden +6 rodfyldt, og den 26. marts 2012 blev tanden 6+ rodfyldt. Den 10. april blev tanden +6 aflastet i tyggetrykket. Den 23. maj 2012 blev rodfyldningen i tanden 6+ udtaget, og tanden blev behandlet med desinficerende og betændelseshæmmende medikamenter. Patienten skiftede herefter tandlægen, som foretog udtrækning af tanden 6+ den 7. juni 2012 Ligeledes blev det foreslået, at tanden +6 blev kirurgisk rodbehandlet under den formodning, at der var sket en overfyldning i forbindelse med rodbehandlingerne.

Patienten søger nu om erstatning for fejlbehandling samt udbedring af fejlbehandlingen og den forestående dyrere behandling.

1. instans afgørelse:

I brev af 30. januar 2013 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Codan fandt, at rodbehandlingen af tanden 6+ er udført med et mindre overskud, men det har ikke haft nogen afgørende betydning i forhold til tabet af tanden. Der er tale om en tand med en vanskelig og svært behandlelig infektion.

Codan vurderede derfor, at tabet af tanden 6+ ikke er en følge af den udførte behandling, men derimod grundlidelsen frakturer samt den svækkelse og udtrætning af tanden, som den nødvendige behandling heraf medfører.

Codan fandt endvidere, at rodbehandlingen af tanden +6 nærmest er optimal vurderet ud fra røntgen. Det betyder, at de smerter, der nu er i tanden, højst sandsynlig har årsag i en uundgåelig og ”naturlig” ømhed efter rodbehandlingen. Smerter efter rodbehandling ses ikke sjældent og oftest forsvinder smerterne spontant.

Codan tilrådede derfor, at der gennemføres en nærmere udredning og observations-periode, inden der udføres kirurgisk rodbehandling.

Codan fandt således, at behandlingen af tanden +6 er udført bedst muligt under de givne omstændigheder, og at smerterne dermed skyldes den nødvendige behandling af grund-lidelsen samt behovet for rodbehandling af tanden.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 30. januar 2012 med den af Codan anførte begrundelse.

Nævnet finder ligesom Codan, at det er overvejende sandsynligt, at tabet af tanden 6+ er en følge af grundlidelsen frakturer samt den svækkelse og udtrætning af tanden, som den nødvendige behandling heraf medfører, og ikke den udførte rodbehandling, herunder det mindre overskud af rodfyldningen.

Nævnet finder endvidere, at røntgen fra 1. maj 2012 viser, at rodbehandlingen af tanden +6 er udført bedst muligt under de givne omstændigheder. Det findes derfor overvejende sandsynligt, at smerterne skyldes den nødvendige behandling af grundlidelsen samt behovet for rodbehandling af tanden.

Nævnet tiltræder således Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.