Skip to content

2385-13

Skadetype: Skade på rod - Parietal perforation
Afgørelsetype: Specialistmålestokken - PFL § 2.1.1/KEL§ 20.1.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelsen ændret
Behandling: Rodbehandling - Bearbejdning af rodkanal

Beskrivelse:

Parietal perforation med efterfølgende behov for fjernelse af den skadede tandrod. TSAN ændrede Codans afgørelse i overensstemmelse med Codans ankesvar.

Parietal perforation med efterfølgende behov for fjernelse af den skadede tandrod. TSAN ændrede Codans afgørelse i overensstemmelse med Codans ankesvar.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 61-årig mand, der den 20. december 2011 skulle have rodbehandlet tanden 6- på grund af caries under en eksisterende krone. Kronen blev derfor fjernet og rodbehandling påbegyndt. I den forbindelse blev tandroden på tanden 6- gennembrudt ved en skævudvidelse. Et rodinstrument knækkede i gennem-brydningen og måtte efterlades langs ydersiden af den fremadvendende tandrod. Skævboringen blev erkendt og journaliseret. Den 3. januar 2012 blev tanden rodbehand-let færdig og gennembrydningen blev aflukket. Tanden skulle herefter observeres, men der var symptomer ved påbidning. Det blev derfor besluttet, at den skadede tandrod skulle fjernes og ny krone fremstilles til tanden 6-.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til den skadesudbredende behandling.

1. instans afgørelse:

I brev af 16. december 2012 traf Codan afgørelse om, at der er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at der er sket en skade i form af gennembrydning af roden.

Codan fandt derfor, at behandlingen med rodbehandling af tanden 6- ikke kan anses at have været den bedst mulige i den givne situation. Bedst mulig behandling havde indebåret, at gennembrydning af roden var undgået, hvorved skaden i form af behov for fjernelse af den skadede tandrod med overvejende sandsynlighed kunne være undgået.

Patienten er derfor berettiget til erstatning for udgifterne i forbindelse med fjernelse af den skadede tandrod på tanden 6-. Patienten er imidlertid ikke berettiget til opbygning og kronebehandling, da behandlingen skulle udføres under alle omstændigheder, for at tanden kan bevares på langt sigt. Regning i overensstemmelse hermed kan fremsendes til Codan med henblik på betaling.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet ændrer Codans afgørelse af 16. december 2012 i overens-stemmelse med Codans brev af 11. marts 2013.

Nævnet finder ligesom Codan, at der tillige skal foretages fradrag for opbygning, da der ifølge røntgen er behov for forstærkning på grund af den udførte rodbehandling. Det tiltrædes endvidere, at fradraget for opbygning udgør 1.300 kr.

I det øvrige tiltrædes erstatningens størrelse og omfang.