2389-13

Beskrivelse:

Behandling med kroner. Omgørelse. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 62-årig mand, der i 2009 aftalte med tandlægen, at der skulle fremstilles kroner på 10 tænder i overkæben. I årene forud herfor havde patienten brugt en bidskinne. Den 26. februar 2009 fik patienten cementeret metal-keramikkroner på tænderne 7,6,5,4,3+3,4,5,6,7, som skulle passe til den bidhøjde, som skinnen havde etableret med symptomfrihed til følge. I april 2009 oplevede patienten, at hans kæbemuskler var meget ømme. Der blev derfor ifølge journalen anbefalet massage. Da symptomerne fortsatte, klagede patienten over behandlingen i oktober 2009. Regionstandlægenævnet og Landstandlægenævnet har på den baggrund fundet, at behandlingen skal omgøres, og at den nødvendige bidfunktionelle behandling, forinden en ny kronebehandling gennemføres, er den del af omgørelsen.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til fysioterapi og transport.

1. instans afgørelse:

I brev af 6. december 2012 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

Codan fandt, at behandlingen med kroner muligvis ikke har opfyldt forventningerne til en længere holdbarhedsperiode og/ eller været i overensstemmelse med fagligt aner-kendte principper, men behandlingen kan på det foreliggende grundlag omgøres under samme forudsætninger dom den oprindelige behandling.

Der er således tale om omgørelse af allerede udført behandling, og da omgørelse ikke er en skade i lovens forstand, kan der ikke ydes erstatning til denne del jf. KEL § 19, stk. 1.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 6. december 2012 med den af Codan anførte begrundelse.

Nævnet finder ligesom Codan, at behandlingen med kroner kan omgøres på samme betingelser som forud for behandlingen. Omgørelse inkl. skinnebehandling er – som oplyst af Codan – ikke omfattet af forsikringen. Det forhold, at kronebehandlingerne eventuelt ikke har været udført bedst muligt, er ikke i sig selv en skade i lovens forstand.

Nævnet tiltræder således Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

I øvrigt bemærkes det, at behovet for fysioterapi er en følge af Deres grundlidelse temporomandibulær dysfunktion og ikke en følge af den udførte kronebehandling.