Skip to content

2718-15

Skadetype: Bidfunktionsgener
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Kirurgi - Tandudtrækning

Beskrivelse:

Udtrækning af visdomstand og efterfølgende bidfunktionsgener. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Udtrækning af visdomstand og efterfølgende bidfunktionsgener. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 31-årig kvinde, der den 2. september 2008 fik fjernet visdomstanden -8. Ifølge journalen fra den 31. oktober 2012 oplevede patienten trykken fra visdomstanden +8, hvorfor denne tand blev fjernet den 13. november 2012. Den 20. november 2012 blev trådene fjernet, og der noteres ikke i journalen om subjektive gener eller negative objektive fund. Ifølge journalen fra den 14. juni 2013 havde patienten ikke et ordentligt sammenbid efter udtrækningen, da patienten synes, at der var kæbeleds-forskydning. Der skulle derfor forsøges med bideskinne.

Patienten søger nu om godtgørelse for svie og smerte samt varigt mén, da hun har ondt.

1. instans afgørelse:

I brev af 13. marts 2014 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

Codan fandt, at det ikke er dokumenteret eller sandsynliggjort, at patientens oplevelse af tyggefunktionelle gener og ændret sammenbidsfornemmelse har årsag i behandlingen den 13. november 2012, hvor tanden +8 blev fjernet.

Codan bemærkede i den forbindelse, at den fjernede tand +8 sad i overmunden, hvilket betyder, at der ikke ved fjernelsen af tanden er sket belastning af kæbeledskuglen, hvor patienten efter det oplyste har gener, da denne sidder på underkæben. Endvidere kan gener fra kæbeled og muskler ofte henføres som en kronisk belastningslidelse opstået uden en akut påvirkning.

Codan fandt således ikke, at der er sket en skade som følge af behandlingen, og der kan derfor ikke ydes erstatning i henhold til loven.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 13. marts 2014 med den af Codan anførte begrundelse.

 Nævnet finder det ikke overvejende sandsynligt, at de nuværende gener er en følge af operationen den 13. november 2012, da der ikke er beskrevet gener før 7 måneder efter operatione

Nævnet tiltræder således Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.