Skip to content

2864-14

Skadetype: Skade på rod - Parietal perforation
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Rodbehandling - Bearbejdning af rodkanal

Beskrivelse:

Parietal perforation og efterfølgende tab af tand. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Parietal perforation og efterfølgende tab af tand. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 50-årig kvinde, der ifølge journalen fra den 12. september 2013 blev informeret om risikoen ved at foretage rodbehandling gennem kronen på tanden +6. Der blev herefter den 20. september 2013 indledt rodbehandling af tanden +6 med mekanisk udrensning af den fremadvendende og den ganevendende rodkanal. Den 30. september 2013 blev det forsøgt at lokalisere den bagudvendende rodkanal, og i den forbindelse skete der en skævboring med gennembrydning af roden svarende til røddernes forgreningspunkt. Den 1. oktober 2013 blev der foretaget rod-fyldning af den fremadvendende og den ganevendende rodkanal, og gennembrydningen blev forseglet. Den 1. juli 2014 henvendte patienten sig med dunkende smerter i tanden +6, og der blev på røntgen konstateret rodspidsbetændelse på den fremadvendende og den bagudvendende rod. Tanden blev derfor trukket ud samme dag.

Patienten søger nu om erstatning for en defekt tand og udgiften i forbindelse med et implantat.

1. instans afgørelse:

I brev af 24. juli 2014 traf Codan afgørelse om, at der ikke er grundlag for at genoptage sagen.

Codan fandt, at tabet af tanden +6 ikke skyldes den gennembrydning, som skete svar-ende til røddernes forgreningspunkt. Det, at der opstod rodspidsbetændelse på den frem-advendende og den bagudvendende rod, skyldes derimod forhold ved rodbehandlingen.

Codan fandt derfor, at patienten ikke er berettiget til erstatning, da der ikke er sket en skade som følge af den udførte behandling.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 24. juli 2014, om at sagen ikke kan genoptages.

 

Nævnet finder, at røntgenbilleder viser, at det er betændelsen fra før rodbehandlingen, der fortsætter omkring den ene rod. Tabet af tanden +6 er derfor ikke en følge af gennembrydningen af bunden i tandkronen.