Skip to content

2847-14

Skadetype: Varia - Behandling eller fjernelse af forkert tand
Afgørelsetype: Specialistmålestokken - PFL § 2.1.1/KEL§ 20.1.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Tandbevarende behandling - Krone

Beskrivelse:

Behandling af anden tand i forbindelse med en kronebehandling. Erstatningens størrelse. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Behandling af anden tand i forbindelse med en kronebehandling. Erstatningens størrelse. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 64-årig kvinde, der skulle have taget kronen på tanden 1+ af. I den forbindelse blev der i henhold til det oplyste boret en fure på den ganevendende flade i den forkerte tandkrone, tanden 2+ i stedet for tanden 1+. Dette blev dog ikke journaliseret. Den 27. juni 2013 fremgår det af journalen, at plastmaterialet, som var ilagt borefuren i tandkronen 2+ var faldet ud. Der blev derfor forsøgt med et andet materiale, Panavia.

Patienten søger nu om erstatning for udboring af skaden og eventuelt en ny implantat-krone.

1. instans afgørelse:

I brev af 20. juli 2014 traf Codan afgørelse om, at patienten er berettiget til 6.010,96 kr. i erstatning.

Codan fandt, at udgiften til en midlertidig krone til 5.500 kr. eller for abutment til 2.256 kr. ikke kan godkendes, da det eksisterende abutment kan genanvendes jf. tidligere afgørelse af 20. maj 2014.

Patienten er derfor berettiget til: 13.766,96 kr. – 2.256 kr. – 5.500 kr. = 6.010,96 kr.

I øvrigt fandt Codan, at patienten ikke var berettiget til yderligere erstatning og/eller godtgørelse.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 20. juli 2014 med den af Codan anførte begrundelse.

Nævnet finder ligesom Codan, at det eksisterende abutment kan genanvendes. Der kan derfor ikke ydes erstatning for udgiften til nyt abutment og heller ikke til provisorisk krone.