2752-14

Beskrivelse:

Forsinket diagnostik og behandling af parodontose. Erstatningens størrelse. TSAN ændrede Codans afgørelse, da der ikke kunne tages stilling hertil på det foreliggende grundlag.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 53-årig kvinde, der har gået regelmæssigt til under-søgelse hos den behandlende tandlæge i perioden fra 6. marts 1969 til 20. oktober 2011. I den periode er der blevet foretaget almindelig konserverende behandling og med jævne mellemrum optaget bite wings. Der er desuden foretaget forebyggende tiltag, idet der er blevet foretaget instruktion i anvendelse af tandtråd og tandstikkere. Den 24. september 1981 blev der ved en måling af tandkødslommerne konstateret, at der ikke var tandkøds-lommer i overkæben, som var dybere end 5 mm. Den 21. februar 1986 blev der foretaget behandling af tandkødsbetændelse, og der blev instrueret i brug af tandtråd. Den 14. september 1987 blev der konstateret forbedret hygiejne, og der blev givet instruktion i anvendelse af solotandbørste. Ifølge journalen fra den 24. juni 1988 var der flere tand-kødslommer på 5 mm, og den 9. september 1988 var der tandkødslommer på 5 mm på tænderne 3+3. Der blev derfor udført tandrodsrensninger af disse tænder. Den 8. januar 1989 blev der konstateret tandkødslommer på 4-5 mm på tænderne 7,6,3+3,6,7 og -3. Ifølge journalen var mundhygiejnen god, og patienten blev anbefalet tandrensning hver 3. måned. Desuden blev der udført tandrodsrensning af 2 tænder. Den 18. april 1989 blev der foretaget almindelig parodontalbehandling, og der blev foretaget tandrodsrensning af to tænder. Desuden blev det konstateret, at tandkødslommerne var blevet bedre. Igen den 14. september 1989 blev der foretaget tandrodsrensning af to tænder, og tandkøds-lommerne blev skyllet med klorhexidin. Den 1. november 1989 var tandkødslommerne stadig mindre eller lig med 5 mm, og der blev foretaget to tandrodsrensninger. Den 2. februar 1990 var der fortsat tandkødslommer på 5 mm, og der blev igen foretaget tand-rodsrensning af to tænder. Den 9. maj 1990 blev det konstateret, at tandkødslomme-dybden var 5 mm. Den 7. december 1990 blev der foretaget tandrodsrensning af tænd-erne 3+3, og patienten blev anbefalet at anvende en elektrisk tandbørste. Den 4. juni 1991 blev der igen foretaget tandrodsrensning af tænderne 3+3, og tandkødslommernes dybde var mindre eller lig med 5 mm. Den 12. november 1991 var tandkødslommernes dybde på tænderne 7,6,3+3,6,7 5 mm, og den 2. april 1993 var der stadig 5 mm ved tænderne +3 og +6. Frem til den 11. november 1997 blev der udelukkende foretaget undersøgelser og behandling af hul i tænderne 6-6 og -4. Den 10. marts, 25. august 1998, 7. januar og 10. juni 1999 blev der foretaget kontrol af almindelig parodontal behandling og udført tandrodsrensning på to tænder. Den 20. oktober 1999 blev der foretaget udvidet tandrensning samt optaget bite wings, som ifølge journalen viste intet abnormt. Den 21. februar, 30. juni 2000, 21. juni 2001, 19. februar og 16. juni 2002 blev der foretaget udvidet tandrensning. Den 19. september 2002 blev det konstateret, at tanden 7- var løsnet af 1.-2. grad, og at der var en tandkødslomme på 9 mm. Den 17. februar 2003 blev der foretaget almindelig parodontalbehandling, og patienten blev anbefalet at stoppe med tobaksrydning. Den 17. november 2003 blev der konstateret tandkødslommer på 8-10 mm flere steder, og der blev igen foretaget almindelig parodon-talbehandling. Den 30. marts 2004 blev der foretaget kirurgisk parodontosebehandling regio 7,6,5,4+ med anvendelse af Emdogain. Den 6. januar 2005 blev der igen konsta-teret tandkødslommer på 5-6 mm flere steder, og patienten blev igen anbefalet at ophøre med tobaksrygning. Der blev desuden foretaget almindelig parodontalbehandling. Den 2. marts 2005 var der opstået smerter ved tanden 6+, og ifølge journalen viste røntgen kompliceret parodontose. Tanden 6+ blev herefter trukket ud. Ved konsultationerne den 2. juni, 26. oktober 2005, 2. marts og 18. juli 2006 blev der foretaget almindelig paro-dontalbehandling/ kontrol af almindelig parodontalbehandling. I øvrigt fremgår det, at tandkødslommerne var mindre end 5 mm dybe. Den 16. august 2007 blev der konstater-et enkelte tandkødslommer dybere end 4 mm. Ved de efterfølgende 3 konsultationer blev der foretaget udvidet tandrensning samt konstateret tandkødslommer på 4-6 mm. Den 15. maj 2007 var tanden 5+ løsnet af 3. grad, og der skulle overvejes løsninger, når tænderne 5+ og evt. 4+ mistes. Den 7. november 2008 blev tanden 5+ taget ud på grund af total parodontose. Den 22. januar, 9. juni, 3. december 2009 og 4. april 2010 blev der foretaget kliniske undersøgelser og udvidede tandrensninger. Desuden blev der konsta-teret tandkødslommedybder på 4-6 mm. Patienten skiftede efterfølgende tandlæge, hvor der den 22. november 2011 blev konstaterede fordybede tandkødslommer med pusflod og blødning. Panoramarøntgen viste, at der var tab af tandbærende fæste på mere end 1/3 af rodlængden i overkæben. Ifølge journalen fra den 2. december 2011 var der et stort behandlingsbehov med hensyn til parodontosen, da der var løsning af flere tænder og pusflod fra tandkødslommerne. Ved konsultationerne den 19. marts og 29. marts 2012 blev der foretaget udvidet parodontosebehandling samt 15 tandrodsrensninger. Ifølge journalen fra den 25. juni 2012 havde patienten fået medhold i sin klagesag ved Regionstandlægenævnet. Den 8. august 2012 blev der foretaget kontrol efter parodon-tosebehandlingen, hvor der stadig kunne konstateres fordybede tandkødslommer, men der var dog generel en bedring. Desuden fremgår det, at patienten ikke var ophørt med at ryge, men at forbruget var reduceret til 10 cigaretter om dagen. Patienten blev igen anbefalet at ophøre med tobaksrygningen, og der blev udført tandrodsrensning af 8 tænder.

I brev af 20. september 2013 traf Codan afgørelse om, at der er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om patientforsikring § 1, stk. 1, jf. § 3, stk. 1, og § 2, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at der i perioden, hvor patienten har konsulteret tandlægen, ikke med systematiske intervaller er foretaget dybdemåling af tandkødslommerne med henblik på diagnostik og rettidig behandling af tab af tandbærende støttevæv. Tandlægens journal-føring er for så vidt angår parodontosebehandling mangelfuld. Der ses ikke journaliseret tilstrækkelige optegnelser omkring diagnoser, måling af tandkødslommerne eller behandlingsmæssige overvejelser.

Codan fandt videre, at røntgenbilleder optaget af tandlægen dokumenterer, at tandsættet var angrebet af parodontose i 1990, idet der på røntgenbillede dateret den 2. februar 1990 ses tab af tandbærende knogle, specielt ved tanden 6+.

Codan fandt derfor, at den nu nødvendige behandling indebærer en udvidet parodontose-behandling med omhyggelig rensning af rodfladerne, muligvis kombineret med kirurgisk parodontosebehandling med henblik på eliminering af de fordybede tandkødslommer. Det er endvidere betingelsesløst for et godt behandlingsresultat, at patientens hjemme-tandpleje er optimal, og et eventuelt tobaksforbrug nedsættes eller ophører.

Codan fandt, at bedst mulig behandling havde indebåret, at lidelsen var diagnosticeret tids nok til, at behandlingen havde kunnet iværksættes for derved helt eller delvist at have begrænset tabet af tandbærende væv og tab af tænder. Behandlingen har således ikke været i overensstemmelse med bedst mulig behandling under de givne omstændig-heder.

Patienten er derfor berettiget til erstatning for udgifterne i forbindelse med intensiv paro-dontosebehandling muligvis med kirurgisk terapi. Ligeledes kan udgifterne til genopret-ning af tandstatus i det omfang behovet for behandling kan henføres til forsømmelig diagnostik og behandling af parodontoselidelsen. Endvidere kan der ydes erstatning for udgifterne til en udvidet parodontosebehandling med tilhørende tandrodsrensninger. Der skal dog efter sædvanlig praksis ske et fradrag i erstatningen svarende til patientens udgifter i forbindelse med parodontosebehandlingen i en periode på 20 år, da denne behandling under alle omstændigheder ville have været nødvendig. Fradraget fastsættes til 1.000 kr. pr. år i en skønsmæssigt fastsat periode på 20 år, i alt 20.000 kr. Fradraget nedskrives dog med 50%, da patienten er medlem af Sygeforsikringen Danmark. Fradraget udgør således 10.000 kr.

1. instans afgørelse:

I brev af 6. marts 2014 traf Codan afgørelse om, at patienten er berettiget til 55.686 kr. i erstatning.

Codan fandt, at det indsende behandlingsoverslag på 65.686 kr. kan godkendes. Der skal dog foretages et fradrag på 10.000 kr. i henhold til afgørelsen af 20. september 2013.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Nævnet tiltræder, at der af de grunde, som Codan har anført, foreligger en erstatnings-berettigende skade.

Hvorvidt skadesudbedrende behandling i form af fremstilling af en fuldbro ville være velindiceret, måtte efter Nævnets opfattelse bero på en vurdering, der først kunne foretages efter udløbet af en observationsperiode.

Af sagen fremgår imidlertid, at der allerede nu er fremstillet en fuldbro.

Under henvisning til Nævnets betragtninger ovenfor er det Nævnets opfattelse, at det på grund af den korte observationstid  ikke på nuværende tidspunkt foreligger tilstrækkeligt afklaret, om patientens parodontose er under tilstrækkelig kontrol til, at fremstilling af en fuldbro har været velindiceret.

Nævnet kan derfor ikke yde erstatning til den fremstillede fuldbro, men Nævnet er indstillet på at tage sagen op og træffe afgørelse om erstatningsspørgsmålet om et år fra dato. Til brug for Nævnets afgørelse ønskes i den forbindelse indsendt nyt OTP-røntgen samt journal med nye pochemål.