Skip to content

2820-14

Skadetype: Varia - Infektion
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Tandbevarende behandling - Fyldning

Beskrivelse:

Behov for behandling er en følge af grundlidelsen rodspidsbetændelse. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Behov for behandling er en følge af grundlidelsen rodspidsbetændelse. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 70-årig mand, der fik behandlet tanden -7 med plast i den fremadvendende flade den 2. maj 2011 og igen den 28. november 2013. Ifølge journalen tabte patienten sin guldkrone på tanden -7 mellem jul og nytår 2013. Patient-en skiftede tandlæge, som den 14. januar 2014 fandt behandlingskrævende rodspids-betændelse på tanden -7 på røntgenbillede. Den 28. januar 2014 blev rodfyldningen i tanden -7’s bagerste rodkomponent fornyet. Ifølge journalen viste røntgen tæt og homogen rodfyldning i den distale kanal, en smule for kort, men det var ikke muligt at komme længere ned. Patienten blev informeret herom. Der planlægges nu ny krone til tanden -7 efter en observationsperiode på rodfyldningen.

Patienten søger nu om erstatning for udgiften til restaurering med en ny guldkrone, og hvis dette ikke kan gennemføres en implantatbåret krone.

1. instans afgørelse:

 

I brev af 7. juli 2014 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

Codan fandt, at røntgenbillede fra januar 2014 viser tanden -7 uden guldkrone med anslået samme mængde resttandsubstans, samme rodfyldninger som tidligere, og en udvidet kontaktflade mellem den bagerste rodspids og knoglen som tegn på rodspids-betændelse.

Codan fandt derfor, at tanden -7 ikke er blevet mere svækket efter caries og behand-lingen heraf i forhold til tandens tilstand i 2000. Behovet for ny krone af tanden -7 er således en følge af den svækkelse og udtrætning, der er sket af tanden -7 på grund af den oprindelige nødvendige behandling af grundlidelsen caries.

Codan fandt videre, at fornyelse af rodbehandlingen i tanden -7 og/eller tab af tanden -7 også skyldes grundlidelsen rodspidsbetændelse samt forkalkning af rodkanalen, hvorfor det ikke kan lade sig gøre at føre rodfyldningen længere ned mod rodspidsen. Hermed kan der være en risiko for, at tanden -7 mistes, fordi grundlidelsen rodspidsbetændelse ikke kan hele.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 7. juli 2014 med den af Codan anførte begrundelse.

Nævnet finder det overvejende sandsynligt, at den nu nødvendige behandling af tanden   -7 er en følge af grundlidelsen rodspidsbetændelse og den nødvendige behandling heraf og ikke den udførte tandbehandling eller mangel på samme. Behandlingen svarer således til den behandling, der under alle omstændigheder skulle udføres.

Nævnet tiltræder således Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.