Skip to content

2859-14

Skadetype: Skade på krone - Tab af kronesubstans
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Tandbevarende behandling - Fyldning

Beskrivelse:

Behandling med fyldning og krone. Udskudt behandling og omgørelse. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Behandling med fyldning og krone. Udskudt behandling og omgørelse. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 48-årig mand, der regelmæssigt har konsulteret tandlæge siden 2007. Ved flere konsultationer er patienten blevet anbefalet at stoppe eller nedtrappe indtagelsen af sukkerholdige læskedrikke. Den 11. september 2007 blev der ifølge journalen konstateret, at der var behov for kronebehandling af tænderne -6 og -7, men tænderne blev i stedet behandlet med fyldninger. Den 6. august 2010 blev det konstateret, at tanden -6 var angrebet af dyb caries, og der blev derfor søgt om kommu-nalt tilskud til kronebehandling. Tanden -6 blev dog restaureret med plast den 15. december 2010. Den 8. november 2013 blev patienten undersøgt af anden tandlæge på klinikken, hvor der blev taget røntgen samt konstateret et større antal af caries. Efter yderligere et tandskift den 28. november 2013 blev der konstateret behandlingskrævende caries i tanden +8 samt caries i tænderne 7-,-6 og -7. Ifølge journalen skal tænderne +8,7- og -7 behandles med plastfyldninger, mens tanden -6 har behov for restaurering med en krone i porcelæn.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne forbundet med de nu nødvendige fyldninger og kroner.

1. instans afgørelse:

 

 

I brev af 21. maj 2014 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

Codan fandt på baggrund af det foreliggende materiale, at behovet for plastfyldninger i tænderne +8,7- og -7 ikke skyldes tandlægens manglende behandling, men derimod har årsag i tændernes grundlidelse caries. Behovet er således en følge af den svækkelse og udtrætning, der er sket af tænderne på grund af den oprindelige nødvendige behandling af grundlidelsen caries.

Codan fandt derfor, at der ikke er sket en forringelse af patientens tandstatus som følge af den udførte behandling, og patienten er derfor ikke berettiget til erstatning.

Codan fandt videre, at tanden -6 allerede i 2007 havde behov for behandling i form af krone på grund af caries, hvorfor behandlingen svarer til den behandling, der nu skal udføres.

Codan fandt i den forbindelse, at grundlidelsen caries med overvejende sandsynlighed er årsag til behovet for kronebehandling på tanden -6. Udførelse af udskudt behandling af grundlidelse, som er caries, er ikke en erstatningsberettigende skade i lovens forstand, og der kan derfor ikke ydes erstatning hertil.

                                     

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 21. maj 2014 med den af Codan anførte begrundelse.

Nævnet finder, at det nuværende behandlingsbehov svarer til det oprindelige behand-lingsbehov. Det forhold, at behandlingerne ikke blev udført oprindeligt, har derfor ikke ændret behandlingsbehovet, og der er således tale om udskudt behandling.

Nævnet finder videre, at hvis de oprindelige behandlinger skal laves om, kan dette ske på samme betingelser som forud for de oprindelige behandlinger. Det forhold, at behand-lingen skal laves om, er ikke en skade i lovens forstand, og der kan derfor ikke ydes erstatning hertil.

Nævnet tiltræder derfor Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.