2877-14

Beskrivelse:

Forsinket diagnostik og behandling af caries. Udgiften til ny bro er dog en følge af grundlidelsen caries. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 54-årig mand, der den 1. februar 2005 fik fremstillet en bro på tænderne +4 til +8. Ifølge journalen går patienten til tandeftersyn en gang om året. Patienten henvendte sig imidlertid den 7. januar, den 20. juni og den 22. november 2013 til tandlægen med smerter for kulde fra tanden +8. Tandlægen fandt imidlertid alt normalt, og at røntgen ved de tre henvendelse tillige viste ingen sygdomstegn. Den 26. november 2013 henvendte patienten til en ny tandlæge, som fandt dyb caries i tanden +8 samt løsning af broen på tanden +8. Der blev taget røntgenbillede, som ifølge tandlægen viste dybt hul samt rodspidsbetændelse ved tanden +8. Broen blev derfor delt bag ved tanden +4, og tanden +8 blev rodbehandlet med en rodfyldning den 5. december 2013. Der blev tillige isat tre rodstifter samt lavet en plastisk opbygning. Den 14. februar 2014 konstaterede tandlægen en vandret brudlinie i tanden +4, som han fandt skyldtes overbelastning af tanden i den periode, hvor broen har været løsnet på tanden +8. Tanden +4 blev derfor rodbehandlet, genopbygget med rodstifter samt plast den 4. marts 2014. Desuden blev der planlagt behandling med en ny bro.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne hertil samt godtgørelse for sygdom.

1. instans afgørelse:

I brev af 4. juli 2014 traf Codan afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1 og § 20, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at røntgenbillederne fra juni og november 2013 viser aftegning af caries under broankret ved tanden +8 samt rodspidsbetændelse.

Codan fandt videre, at hullet i tanden +8 blev opdaget senere end det var muligt. Derfor blev hullet stort og dybt, og en rodbehandling samt stiftopbygning af tanden +8 blev nødvendig. Desuden betød hullet i tanden +8, at broen løsnede sig, så tanden +4 var belastet så længe, at den knækkede og en rodbehandling samt stiftopbygning blev nødvendig af tanden +4.

Codan fandt, at bedst mulig behandling tilsiger, at et behandlingskrævende hul i en tand findes og renbores, så snart det er muligt. Bedst mulig behandling ville endvidere have været en fornyelse af broen allerede ved patientens første henvendelse til tandlægen den 7. januar 2014. Herved ville behovet for rodbehandling og stiftopbyning af tænderne +4 og +8 være undgået.

Codan fandt dermed, at der ikke er foretaget rettidig diagnostik eller terapeutiske tiltag i overensstemmelse med den bedst mulige behandling under de givne omstændigheder.

Patienten er derfor berettiget til erstatning for udgifterne i forbindelse med rodbehandling af tænderne +4 og +8 samt stiftopbygninger af de to tænder.

Codan fandt dog, at patienten ikke er berettiget til erstatning for udgifterne forbundet med fornyelse af broen +4 til +8, idet dette skyldes grundlidelsen caries og ikke den udførte tandlægebehandling.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 4. juli 2014 med den af Codan anførte begrundelse.

Nævnet finder ligesom Codan, at udgiften til en ny bro regio +4 til +8 er en følge af grundlidelsen caries og ikke den udførte tandbehandling eller mangel på samme.

Nævnet tiltræder således Codans afgørelse inkl. erstatningens størrelse og omfang.