Skip to content

2896-14

Skadetype: Manglende diagnostik - Parodontose
Afgørelsetype: Forsinket diagnose – PFL § 3.1/KEL §21.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelsen ændret
Behandling: Mangelfuld diagnostik - Parodontose

Beskrivelse:

Forsinket diagnostik og behandling af paradentose. TSAN ændrede Codans afgørelse.

Forsinket diagnostik og behandling af paradentose. TSAN ændrede Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

: Sagen drejer sig om en nu 64-årig kvinde, der har konsulteret tandlægen i perioden fra 14. januar 1998 og frem til 1. marts 2013. I den forbindelse er der regelmæssigt blevet foretaget undersøgelser, tandrensning og tandrodsrensninger samt behandling af huller. Ifølge journalen fra den 5. november 2007 blev der foretaget almindelig parodontosebehandling med tandrodsrensning af tænderne -6 og +6. Desuden blev tanden +6 restaureret med en metal-keramisk krone. Den 18. februar 2008 blev tanden 5+ restaureret med metal-keramisk krone, mens tanden 6+ blev restaureret med en metal-keramisk krone den 3. maj 2010. Den 28. oktober 2010 blev der foretaget udvidet tandrensning. Den 19. april 2011 blev der påbegyndt rodbehandling af tanden +7, som blev afsluttet den 12. maj 2011. Den 24. maj 2012 blev der taget røntgen af tænderne 7-7, som beskrives med caries i tænderne. Tænderne 7-7 blev derfor restaure-ret med fyldninger den 17. juli 2012. Den 31. januar 2013 var tanden 5+ knækket og blev derfor trukket ud. Den 1. marts 2013 blev tanden 5+ erstattet med en tre-leddet bro fra tanden 6+ til tanden 4+. Patienten skiftede efterfølgende tandlæge, hvor der den 9. august 2013 blev foretaget undersøgelse. I den forbindelse blev der diagnosticeret caries og parodontose. Ved tanden 4- var der kompliceret/ dyb parodontose. Den 12. august, den 19. august og den 21. august 2013 blev der foretaget udvidet parodontosebehandling samt tandrodsrensninger af tænderne 7,6,4+5,6 samt 7,6,5,4,2-1,4,6. Den 30. august 2014 blev tænderne +7 og -7 trukket ud, og den 12. september 2013 blev tanden 7- trukket ud. Den 4. oktober 2013 blev bropilletanden 4+ trukket ud, og den 15. november 2013 blev der cementeret en bro fra tanden 6+ til tanden 3+.

Patienten søger nu om erstatning for bro i overkæbens højre side, tandrensninger, svie og smerte samt tab af tænder på grund af parodontose.

1. instans afgørelse:

I brev af 4. juli 2014 traf Codan afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1 og § 20, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at tandlægens journalføring for så vidt angår caries- og parodontose-diagnostik er utilstrækkelig, da der ikke er indført tilstrækkelige notater omkring diagnoser og behandlingsmæssige overvejelser m.m.

Codan fandt videre, at bedst mulig behandling vedrørende parodontosesituationen havde indebåret, at der var blevet foretaget dybdemåling af tandkødslommerne med henblik på diagnostik og rettidig behandling af tab af tandbærende støttevæv. Manglende behandling heraf har medført et behov for en mere intensiv parodontosebehandling, herunder eventuel kirurgisk terapi samt at enkelte tænder mistes indenfor en kortere periode. Desuden havde bedst mulig behandling vedrørende caries i tænderne +7,7- og -7 medført, at caries i tænderne var blevet diagnosticeret, og at tænderne var blevet renboret og herefter forsynet med plastiske fyldninger og/eller kroner, således at de var blevet bevaret.

Codan fandt dermed, at der ikke er foretaget rettidig diagnostik eller terapeutiske tiltag i overensstemmelse med den bedst mulige behandling under de givne omstændigheder.

Patienten er derfor berettiget til erstatning for udgifterne i forbindelse med udvidet parodontosebehandling med tilhørende tandrodsrensninger. Såfremt der skønnes behov for operativ parodontosebehandling skal behandlingsoverslag fremsendes til Codan til godkendelse. Endvidere er patienten berettiget til den skadesudbedrende behandling af regio +7, 7- og -7. Behandlingsoverslag herfor skal derfor tillige fremsendes til Codan. Såfremt tænderne ikke ønskes erstattet, kan tabet af tænderne godtgøres med 2.500 kr. pr. tand.

Desuden godkendte Codan tre regninger delvist, hvilket der redegøres nærmere for.

Codan fandt i den forbindelse, at der skal modregnes for refusion fra Sygeforsikringen Danmark. Desuden skal der efter sædvanlig praksis ske et fradrag i erstatning svarende til patientens sparede udgifter til parodontosebehandlinger gennem årene. Dette kan opgøres til 500 kr. pr. år i en periode på 15 år, i alt 7.500 kr., som halveres på grund af medlemskab af Sygeforsikringen Danmark. Dvs. fradraget udgør 3.750 kr., og vil blive modregnet i erstatningen.

Codan fandt videre, at tanden 4+ på tidspunktet for restaurering med bro i marts 2013 var udtrækningsmoden. Røntgenbillede fra den 31. januar 2013 viser, at tanden 4+ havde mistet sit fæste i kæben, og derfor ikke skulle have været anvendt som del af en bro.

Codan fandt derfor, at brobehandlingen fra tanden 6+ til 4+ kan omgøres under samme forudsætninger som den oprindelige behandling. Dette vurderes eftersom tanden 4+ ikke burde havde været anvendt som en del af broen, da denne fremstod udtrækningsmoden på tidspunktet for brobehandlingen. Af den grund burde tanden 4+ være blevet fjernet, og broen konstrueret anderledes.

Codan fandt således, at der er er tale om omgørelse af allerede udført behandling, og da omgørelse ikke er en skade i lovens forstand, kan der ikke ydes erstatning til denne del jf. KEL § 19, stk. 1. Omgørelse af allerede udført behandling er et mellemværende mellem patienten og den tandlæge, der har udført behandlingen. Ved uenighed kan der indgives klage til Regionstandlægenævnet eller indledes civilt søgsmål mod tandlægen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet ændrer Codans afgørelse af 4. juli 2014, som anført nedenfor.

Nævnet finder, at tanden 1- med overvejende sandsynlighed mistes som følge af mangelfuld diagnostik og behandling af paradentose. Der kan derfor tilkendes erstatning for udgiften til en tre-leddet bro (fast protetik). Behandlingsoverslag skal fremsendes til Codan med henblik på godkendelse, før behandlingen påbegyndes.

Nævnet finder den foreslåede implantatbehandling kontraindiceret dels på grund af den manglende knogle i området, og dels fordi prognosen for knoglegenopbygning i 7ér regionen er ringe, og i endnu højere grad når baggrunden for tandtabet er parodontitis. Da +7 og 7-7 således ikke på forsvarlig vis kan erstattes med implantater, kan der således alene ydes en godtgørelse på 2.500 kr. pr. mistet tand.