2795-14

Beskrivelse:

Operativ fjernelse af tand og efterfølgende gener. TSAN ændrede Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 53-årig kvinde, der ifølge journalen fra den 8. juni 2010 havde oplevet et knæk i tanden +7 ved tygning. Få dage senere var der opstået tandpine. Ved konsultationen den 8. juni 2010 kunne der tydeligt ses en revne i tanden +7, og ved oplukning til tandens nervekammer kunne det ses, at revnen fortsatte til bunden af nervekammeret. Det blev derfor anbefalet at trække tanden ud. Dette blev forsøgt samme dag og i forbindelse hermed knækket tanden, så den måtte fjernes ved en kompliceret udtagning. Den 28. juni 2010 blev det noteret i journalen, at der havde været smerter fra kæbeleddet i venstre side siden udtagning af tanden +7. Der var nedsat gabeevne 1½-2 cm. samt besvær med spisning. Desuden var kæbeleddet i venstre side meget ømt ved berøring. Patienten blev derfor henvist til afdelingen for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi, hvor patienten blev tilset den 1. juli 2010. Det blev i den forbindelse noteret i journalen, at der i forbindelse med udtagning af tanden +7, som var en langvarig behandling, opstod lyde fra venstre kæbeled, hvorefter patienten ikke kunne gabe højere end 1½ til maksimalt 2 cm. Desuden fremgår det, at patienten udelukkende kunne spise flydende til meget blødt kost. Der var ændret sammenbidsfornemmelse og føring af underkæben mod højre. Smerterne var på niveau 8 på en VAS-skala. Det blev konsta-teret, at der var tale om en akut displacering af ledskiven, og det blev aftalt at undersøge kæbeleddet i fuld bedøvelse. Undersøgelsen blev foretaget den 8. juli 2010 under fuld bedøvelse. Ved kontrol den 15. juli 2010 var der fortsat smerter relateret til venstre kæbeled, men patienten følte, at gabeevnen var blevet bedre. Der var dog ind imellem jagende smerter mod tindingen. Der blev konstateret en gaveevne på 3,9 cm., og at der skulle fremstilles en bidskinne. Der blev derfor den 6. september 2010 taget aftryk til reflex-frigørendestabiliseringsskinne hos den behandlende tandlæge, som blev udleveret den 9. september 2010. Den 23. september 2010 blev skinnen justeret. Ifølge journalen fra den 14. oktober 2010 gik det fint med skinnen. Den 12. november 2010 var patienten igen på Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk afdeling, hvor det blev noteret, at patienten kunne spise de fleste fødeemner, men undgik hårde fødeemner. Smertemæssigt svarede patientens smerter til et niveau mellem 3-6 på VAS-skalaen, og patienten havde ingen synderlig effekt af bidskinnen. Der var fortsat ømhed svarende til tyggemuskulaturen og kæbeleddet, og der var fortsat nedsat gabeevne. Den 8. december 2010 var der ingen ændringer, og gabeevnen var 2,7 cm. Der blev foretaget indslibning af bidskinnen. Desuden blev patienten henvist til anden sygehus for undersøgelse og evt. behandling, som herefter overtog behandlingen af patienten for så vidt angår de omtalte gener.

Patienten søger om erstatning til den skadesudbedrende behandling og godtgørelse for varigt mén, da hun på en god dag kan gabe 2,4 cm., konstant har hovedpine samt er følelsesløs i venstre side.

1. instans afgørelse:

I brev af 23. juni 2014 traf Codan afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at skaden i form af smerter og nedsat gabeevne ved kæbeleddet i venstre side med overvejende sandsynlighed er en følge af den udførte behandling den 8. juni 2010.

Codan fandt, at bedst mulig behandling havde indebåret, at udtagningen af tanden +7 var sket på en måde, så der ikke var sket en skade på venstre kæbeled. Behandlingen har derfor ikke været bedst mulig under de givne omstændigheder. Patienten er derfor berettiget til erstatning for udgifterne i forbindelse med den skadesudbedrende behandling vedrørende skaden på venstre kæbeled.

I øvrigt fandt Codan ikke, at patienten var berettiget til anden erstatning og/eller godtgørelse.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet finder, at der ikke er sket en erstatningsberettigede skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang til sundhedsvæsenet for sundheds-væsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1, og ændrer dermed Codans afgørelse af 23. juni 2014, som anført nedenfor.

Nævnet finder, at der var korrekt indikation for udtagning af tanden +7, og at behandlingen den 8. juni 2010 har været bedst mulig under de givne omstændigheder.

Det er indgået i nævnets vurdering, at det af et journalnotat fra den 15. juli 2010 fremgår, at patientens gabeevne er på 3,9 cm, og at MR-scanning fra den 12. november 2010 viser en mulig perforation af bruskskiven, samt at bruskskiven ligger i sit normale leje. Et eventuelt hul i bruskskiven er ikke en følge af den udførte tandbehandling den 8. juni 2010, men er opstået på grund af mange års slitage.